Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 22. oktober

Billeder optaget 22. oktober

31 billeder

City-Trafik 2486 på Apollovej, Vanløse Linje 29 i København forsvandt ved køreplansskiftet i oktober 2011. City-Trafik 2486, VDL Ambassador årg. 2009, som linje 29 på Apollovej i Vanløse ud for den gamle vendesløjfe, der har været ude af brug i en del år.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

Sidste linje 29 ved Kvæsthusbroen, København Københavnske linje 29 blev oprettet under nummeret 19 i 1933 som en linje mellem Kgs. Nytorv og Vanløse ad bl.a. Kampmannsgade, Thorvaldsensvej og Nyelandsvej. Under krigen måtte driften indstilles, men ruten kom i gang igen fra 1946 - nu med linjenummer 29. Siden er der flere gange sket ændringer i begge ender af ruten, men alligevel har den i det store hele lignet sig selv alle årene. Linjen blev imidlertid nedlagt med sidste afgang fra Kvæsthusbroen (nær Kgs. Nytorv) lørdag 22. oktober 2011 kl. 23.58 - små 78 år efter oprettelsen. Sidste tur blev kørt af City-Trafiks vogn 2498, en VDL Ambassador årg. 2009, som her ses ved Kvæsthusbroen lige før afgang.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

Arriva 1016 på Grøndals Parkvej, Vanløse En del af Arrivas Volvo B10BLE-busser overlevede ikke 23. oktober 2011. Blandt de busser, der blev taget ud af drift, var bus 1016, som da også har nået at få mere end 13 år på gaden - først på de linjer, Bus Danmark overtog fra De Blaa Omnibusser i 1998, og fra 2004 på linje 123 mellem Roskilde og Valby. Det sidste års tid boede bussen dog hos Arriva i Gladsaxe og blev brugt på bl.a. linje 13. Her ses bussen på Grøndals Parkvej den sidste aften i drift.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

City-Trafik 2411 på Amagerfælledvej, København City-Trafik 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, var mere eller mindre den eneste af City-Trafiks gamle 90'er-busser, der var på gaden lørdag 22. oktober 2011 - den sidste dag for selskabet på en række linjer, heriblandt linje 78, som her ses på Amagerfælledvej. Helt siden 1990, hvor City-Trafik begyndte at køre, har selskabet haft en del linjer på Amager, men efter oktober 2011 kommer busselskabet kun perifært på øen med S-buslinjerne 250S på Islands Brygge og 500S til Ørestad st. Linje 35 og 78 overgik til Anchersen Rute.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

Anchersen Rute 3213 på Peder Lykkes Vej, København Ved køreplansskiftet 23. oktober 2011 nedlagdes alle servicebuslinjerne i Københavns Kommune. Linjerne 871 og 872, der kørte på Amager, blev delvist erstattet ved at omlægge linjerne 77 og 78, som Anchersen efterfølgende også kører netop med de små busser fra de nedlagte servicebuslinjer. Her ses - på servicebuslinjernes sidste dag - Anchersen Rute 3213, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som servicebuslinje 871 på Peder Lykkes Vej på Amager med en søstervogn på linje 872 i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

Arriva 1090 på Rådhuspladsen, København Arriva 1090, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A på vej ind i Rådhuspladsens busterminal. Bussen er tredje generation af vognnummer 1090 i København: Den første var en Leyland fra 1980, og den anden en DAB-gasbus fra 1998.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011

Arriva 1947 ved Tivoli Hotel, København Arriva 1947, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, med røde A-bushjørner som Tivoli Shuttle-bus på Arni Magnussensgade ved Tivoli Hotel.

Foto: Thomas Hildebrand, 22. oktober 2010

Arriva 1956 i Gothersgade, København Arriva 1956, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som CityCirkel-linje 11 i Gothersgade.

Foto: Thomas Hildebrand, 22. oktober 2010

Arriva 1951 ved Nørreport st., København De sidste dage inden ændringen til linje 11A kunne man opleve nogle af de små batteribusser på CityCirkel-linje 11 køre rundt med røde A-bushjørner. Arriva 1961, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som CityCirkel-linje 11 ved Nørreport st.

Foto: Thomas Weidekamp, 22. oktober 2010

Arriva 1956 ved Nørreport st., København Arriva 1956, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som CityCirkel-linje 11 ved Nørreport st. - tyvstartet med de røde hjørner.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2010

Arriva 1946 ved Rådhuspladsen, København Arriva 1946, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 ved Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2010

Netbus 8452 på Sundbyvester Plads, København En af Netbus' nye Volvo B12BLE-61 med Vest Center-karrosseri soler sig på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Netbus 8484 ved Hovedbanegården, København Som nogle af landets første bybusser lever linje 5A's nye vognpark op til Euro 5-normen. Movia reklamerer lidt for dén sag med den grønne "sommerfugl" i forreste siderude i dørsiden. Netbus 8484, Volvo B12BLE-61/Vest, efter afgang fra Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Netbus 8466 ved Hovedbanegården, København I forbindelse med oktoberkøreplansskiftet 2007 blev A-busserne udstyret med en reklame i forreste venstre siderude, hvor linjens laveste interval oplyses. For linje 5A er det 4 minutter. En helt ny Volvo B12BLE-61/Vest ankommer til Hovedbanegården fra Amager dagen efter Netbus' overtagelse af linje 5A. Bussen er nr. 8466.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Netbus 8450 på Sundbyvester Plads, København Netbus 8452, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Arriva 1319 ved Hovedbanegården Arriva 1319, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Arriva-lånebus Ex3 ved Hovedbanegården Den ene af Arrivas lånebusser som linje 15 ved Hovedbanegården. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007 - nøjagtig som den bus, den erstatter!

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Arriva 1330 ved Amager Centret En af de nye linje 19-busser, nr. 1330, ved linjens endestation i Brysselgade bag Amager Centret. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Arriva 1326 ved Hovedbanegården Arriva 1326, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007

Partner Bus 8440 på Frederikssund st. Partner Bus overtog ved køreplansskiftet 22. oktober 2006 linje 230, Roskilde st.-Hvalsø st.(-Englerup). Endvidere fik man leveret to nye Scania-busser med norske Vest-karrosserier. Den ene bus, nr. 8439 er en 13,7 m-bus, mens den anden, nr. 8440, der ses her på Frederikssund st., er en almindelig 12 m-bus. Frontens design skal ikke kommenteres her...

Foto: Jesper Holst, 22. oktober 2006

City-Trafik 2472 på Hellerup st. Linje 21, Hellerup st.-Rødovre st., har en lang historie bag sig. 22. oktober 2006 overtog City-Trafik driften, og her ses en af de busser, selskabet nyanskaffede i den forbindelse, nemlig nr. 2472, DAF SB4000/Jonckheere, på Hellerup st.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st. City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

City-Trafik 2455 ved Fuglebakken st. Med de seneste leverancer til City-Trafik, De Blaa Omnibusser, De Hvide Busser og Fjord-bus er antallet af Jonckheere Transit-busser i Hovedstadsområdet nået op 85 eller cirka 7-8 pct. af den samlede HUR-vognpark. City-Trafik fik 22 stk. til linje 12, 21 og 69, og her ses nr. 2455 som linje 12 ved Fuglebakken st.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

City-Trafik 2461 på Borups Plads Linje 12 passerer Borups Plads, hvor der er omstigning mellem linjerne 12, 66, 67, 68 og 69. Bus 2461, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, ved Borups Plads på City-Trafiks første dag på 12'eren.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

City-Trafik 2465 på Borups Allé Linje 12 kører ad Borups Allé under Bispeengbuen, der ses i baggrunden på dette billede af City-Trafik 2465, DAF SB4000/Jonckheere.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

City-Trafik 2467 på Borups Plads City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads Natten efter lørdag 21. oktober 2006 var sandsynligvis den sidste nat, hvor Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser indgik i natdriften. Bustypen udrangeredes hos Arriva søndag 22. oktober 2006. Bus 1958 som linje 94N på Rådhuspladsen i København den sidste nat.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st. Første dag med De Blaa Omnibusser på linje 184 var søndag 22. oktober 2006. Med overtagelsen af linje 184 kører De Blaa for første gang en linje ind i København. Bus 4040, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, på Nørreport st. Udover denne bus var også busserne 4012 og 4018, Volvo B12BLE fra 2004, i brug på linje 184 på førstedagen.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

De Blaa Omnibusser 4012 på Nørreport st. De Blaa Omnibusser 4012 er anskaffet i 2004 til kørslen på linje 170 og 190-196, men havde 22. oktober 2006 forvildet sig ind til Nørreport st. på linje 184, som Holte-firmaet havde overtaget fra samme dag. Linje 184 skal egentlig have 13,7 m-busser, men de er lidt forsinket fra fabrikkens side.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006

Connex 6269 ved Christiansborg, København Connex' Berkhof-gasbusser er nu forsvundet fra linje 2A. Bus 6269, DAF SB220 GG-LF/Berkhof, sætter passagerer af ved Christiansborg på den sidste dag med Connex-drift på linjen. Bussen er nu flyttet til Køge.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005

Arriva 1175 på Rådhuspladsen, København Efter 6 år som bybus i Hillerød er 1175 nu blevet flyttet til København. Det er Ryvang garage, der har fået Hillerød-gasbusserne, og de er indsat på linje 69. Bus 1175, DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, på første dag som københavner.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.