Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 30. september

Billeder optaget 30. september

26 billeder

Forenede Rutebiler med linje 154 og 163 på Bellahøj, København Et par busser fra Forenede Rutebiler på Bellahøj 30. september 1974, den sidste dag inden HTs overtagelse af driften. Til venstre er det en Leyland-DAB serie I-bus fra 1966 på linje 154, som var blandt HTs første ofre, idet den blev nedlagt og erstattet af bl.a. linje 43's forlængelse til Værebroparken ved HTs første køreplansskift 13. oktober 1974. Til højre en Volvo B655/Nordisk fra 1963 på linje 163. De to busser blev hos HT til vogn 3041 hhv. 3007. Yderst til venstre ses en serie I-bus fra Københavns Sporveje på vej mod Rådhuspladsen som linje 38. Linjerne 38 og 163 blev fra 20. april 1975 sammenlagt til én linje, så busskiftet på Bellahøj kunne undgås.

Foto: Arne Unterschlak, 30. september 1974

Brasov i Rumænien har både en sporvognslinje og trolleybusser. Sidstnævnte er dog dominerende. I 2008 eller 2009 har man importeret en række Volvo B10M-trolleyledbusser fra den svejtsiske by Biel. De fleste af vognene har stadig Biel-bemaling og -vognnumre - som her ex. Biel vogn 68 i Brasov.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

Ex. Biel 63 i Brasov, Rumænien Trolleybus nr. 63 fra Biel i Svejts har også fundet vej til Brasov i Rumænien. Bussen er bygget på Volvo B10M-chassis.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

Ex. Biel 63 bagfra i Brasov, Rumænien Tidligere Biel-trolleybus vogn 63 bagfra i Brasov, Rumænien. Farveskemaet er uændret fra den svejtsiske by.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

Tidligere Biel-trolleybus i Brasov, Rumænien En af Brasovs Volvo-trolleybusser med fortid i Biel i Svejts.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

Sporvogn på legeplads i Brasov, Rumænien Denne sporvogn står som en del af legepladsen ved en McDonald's i Brasov, Rumænien.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

FBW-trolleybus i Brasov, Rumænien FBW-trolleybus med vognnr. 55 i Brasov, Rumænien.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

Arriva 1841 på Hedegaardsvej ved Femøren st., København Linje 4A blev 30. september 2007 omlagt fra Lergravsparken st. til den nye metrostation "Femøren" på Hedegaardsvej. Arriva 1841, Scania OmniLink årg. 2004, ved Femøren st. på første dag med A-busser her.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Arriva 1840 og metrotog ved Femøren st., København Arrivas bus 1840, Scania OmniLink årg. 2004, afventer tid til afgang, mens et metrotog passerer broen over Hedegaardsvej den første dag med A-busser til Femøren st.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Arriva 1845 ved Femøren st. på Hedegaardsvej, København Den nye destination på 4A-busserne er "Femøren st., (Hedegaardsvej)". Arriva 1845 ved stopppestedet på Hedegaardsvej ved Femøren st.

Foto: Sikandar Sahil, 30. september 2007

Arriva 1845 lidt oppefra i sløjfen ved SAS på Hedegaardsvej, København Ved Femøren st. vender linje 4A ved at køre rundt i "sløjfen" på parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej. Ifølge den nye køreplan for linjen skulle der egentlig være stoppested her, men det er ikke tilfældet. Arrivas bus 1845 på vej rundt i sløjfen ved SAS.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Arriva 1845 i sløjfen ved SAS på Hedegaardsvej, København Arrivas bus 1845, Scania OmniLink årg. 2004, i sløjfen ved SAS på Hedegaardsvej. Bussen har fået rettet linjeføringen i tagkanten, så der nu står "Femøren st." og ikke længere "Lergravsparken st.".

Foto: Sikandar Sahil, 30. september 2007

City-Trafik 2028 og Arriva 1845 ved SAS på Hedegaardsvej, København Både linje 4A og linje 12 bruger fra 30. september 2007 parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej som vendeplads. Linje 12's busser holder også pause her. To styk Scania OmniLink ses her på parkeringspladsen: City-Trafik 2028, der er en årgang 2001 bygget i Silkeborg, og Arriva 1845, der er leveret i 2004 fra Scania-fabrikken i Slupsk i Polen.

Foto: Sikandar Sahil, 30. september 2007

City-Trafik 2028 ved Femøren st. De fleste busser på linje 12 har fået rettet destinationsskiltet fra "Sundbyøster, Hedegaardsvej" til "Femøren st., Hedegaardsvej". Men endnu ikke bus 2028. Denne bus er i øvrigt kommet på Hedegaardsvej mange gange i sit liv, idet City-Trafik med årene har benyttet den på linjerne 9/19, 20 og det seneste års tid på linje 12. Bussen holder her pause på parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej inden næste tur mod byen.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Metro-togsæt 16 på vej ind til Femøren station Et kig ud ad metrostrækningen nord for Femøren station. Bagved togsæt 16 ses gangbroen ved Haveforeningen Formosa.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Metro-togsæt 31 på vej ind til Femøren station Metroens togsæt 31 lægger an til landing på Femøren station i retning mod Vanløse. I billedets venstre side ses lidt af den udsigt, man som passager på banen kan nyde.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007

Århus Sporveje 331 ved City vest Jef Pallavicini har igen været en tur i Århus, og har med hjælp fra Peter Berggrén Brandsen - som han gerne vil benytte lejligheden til at takke - fået taget en stribe billeder af ÅS-busser og amtsrutebiler i Århus. Her er det Århus Sporveje nr. 331, en DAB 12-1200B fra 1996, ved City vest i Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 411 ved Egå Strandvej Århus Sporvejes ledbus 411 blev for nogle år siden ramt af et tog. Bussen blev dog genopbygget (derfor RT-nummerpladen) under anvendelse af sæder fra en ældre bus, der blev kasseret. Bussen er en DAB 12-1800B-ledbus fra 1991 og i øvrigt den sidst leverede ledbus med det gamle dørarrangement for ÅS-ledbusser, dvs. 2-2/1-1.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 292 i Marienlund, Århus Efter nytåret 2005/06 vil Århus Sporveje nr. 292-296 være de eneste 12 m-busser tilbage i den gamle bemaling. Nr. 292-296 er leveret i 1992, og de ældre vogne skal på udskiftningsbænken. Bus 292 i Marienlund, Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 291 og 321 i Hasle, Århus Århus Sporveje 291 er blandt de busser, der snart bliver udrangeret. Bussen er en DAB 12-1200B fra 1991. I midten af 1990'erne gik ÅS over til at anskaffe Volvo/Aabenraa-singlebusser og Volvo/Säffle-ledbusser. Et eksempel på en Volvo-singlebus fra 1996 er nr. 321, der ses til højre i billedet. Busserne er fotograferet i Hasle ved Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 102 ved Skejby Sygehus I Århus kan man ikke lide lavgulvsbusser! Derfor benyttes Scania OmniLink-laventrébusserne fra 2001 på de linjer og afgange, der har færrest passagerer. Som her linje 26 ved Skejby Sygehus. Bussen har nr. 102.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 417 i Vejlby Vest, Århus Århus Sporveje var landets eneste større aftager af serie 12-ledbusser. Denne DAB 12-1800B er fra 1993. De senere eksemplarer fik dørarrangement 2-2/2-0, altså noget mere traditionelt, men fortsat lidt anderledes (vi er jo i Århus!) med dørene i det bageste led placeret lige efter leddet.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 278 på Århus Havn ÅS' vogn 278 er en DAB 12-1200B fra 1990, og den har kun kort tid tilbage i trafik i Århus. Billedet her er taget helt ude ved Maersk-containerterminalen i Århus Havn, hvor linje 91 har endestation.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Arriva 2456 på Århus rtb. 30. oktober 2005 har X-Bus 10 års jubilæum, og dagen fejres med gratis kørsel. X-Bus var en videreførelse af det jyske E-Bus-samarbejde, der opbyggedes gradvist fra 1991. Arrivas bus 2456, der her ses som rute 952X på Århus rtb., er leveret som ny til X-Bus-premieren i 1995. Premieren blev faktisk udsat fra slutningen af september til slutningen af oktober 1995, fordi de nye busser ikke var klar før da. Typen, den faceliftede Scania-DAB SC-1200L, er i øvrigt leveret første gang netop til X-Bus-premieren. 2456 begyndte sin karriere hos Combus, men har siden 2001 tilhørt Arriva.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Bendt Krogh-bus på Århus rtb. På X-Bus-ruterne forekommer der også busser i trafikselskaberne og vognmændenes egne bemalinger. Her er det nærmest en blanding, idet VAFT-entreprenøren Bendt Krogh har indsat en Volvo B12B-59/Carrus-rutebil i VAFT-design på rute 914X. "Blandingen" består i, at VAFT-designets grundfarve er forskellig fra entreprenør til entreprenør, idet farven ligger tæt op ad entreprenørens egen farve. De sorte og hvide striber er fælles for alle VAFT-busser, mens den orange farve kun benyttes af nogle - heriblandt Bendt Krogh. Mon denne praksis overlever strukturreformen? Bussen er i øvrigt ret ny, idet den er indregistreret lillejuleaften 2004.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Connex 2445 på Århus rtb. Denne Volvo B10M-60/Aabenraa, Connex nr. 2445, er af den sidste årgang af Aabenraas eget karrosseri. Bussen er nemlig leveret til Combus i 1995. Det var samme år, Aabenraa gik over til at bygge Säffle System 2000-karrosserier. Bussen fremtræder nu i Århus Amt-design og er indsat på rute 107, der er lidt speciel derved, at den betjenes med ret forskellige bustyper, f.eks. også ledbusser og Scania'er.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.