Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 19. september

Her vises alle billeder af busser taget 19. september i forskellige år:

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

Verdensmesterskaberne i landevejscykling blev i september 2011 afviklet i København. Hele indre by blev spærret over flere dage med ændring af stort set alle buslinjer til følge. Inden for afspærringen kørte to midlertidige ringlinjer, linje 51 og 52, som begge havde udgangspunkt ved Nørreport station. Her ses City-Trafik 2711, Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, i trafik på linje 51 på Nytorv. Linje 51 kørte fra Nørreport via Gammeltorv, Nytorv og Christiansborg Slotsplads til Kgs. Nytorv, hvorfra der returneredes til Nørreport ad Gothersgade. Ingen af de to midlertidige linjer havde ret meget at køre med, men de opretholdt en basal betjening inden for den ring af veje, der var afspærret til cykelløbet.

Foto: Thomas de Laine, 19. september 2011.

PKS Pulawy 00005 i Ryki, Polen

PKS Pulawy 00005 i Ryki, Polen

Ex. HT 1716, en Leyland-DAB 8-1200B fra 1986, i drift hos PKS Pulawy i Ryki, Polen. Bussen har fået spærret midterdørene, så den nu i praksis har dørarrangement 2-0-1. Bussen kom til Polen i 2000, og havde hos PKS Pulawy vognnummer 00005. Den blev udrangeret i 2014.

Foto: Thomas de Laine, 19. september 2012.

Wiener Linien 8514 fra vinduessiden ved Schottentor, Wien, Østrig

Wiener Linien 8514 fra vinduessiden ved Schottentor, Wien, Østrig

Wiener Linien 8514, MAN Gräf & Stift NL243 M12 årg. 2001, som linje 40A ved Schottentor i Wien. Bussen ligner sig selv fra prøvekørslen i København, men har på et tidspunkt mellem 2007 og 2010 fået LED-destinationsskilte i stedet for punktmatrixskilte.

Foto: Peter Hobel, 19. september 2010.

Wiener Linien 8514 fra dørsiden ved Schottentor, Wien, Østrig

Wiener Linien 8514 fra dørsiden ved Schottentor, Wien, Østrig

I modsætning til København kører der i efteråret 2010 stadig LPG-gasbusser i Wien i Østrig. Bus 8514, MAN Gräf & Stift NL243 M12 årg. 2001, er én blandt i alt 50 vogne i serien leveret til Wiener Linien i 2001 og 2002. Her ses bussen som linje 40A ved Schottentor-endestationen.

Foto: Peter Hobel, 19. september 2010.

DSB S-tog SA 69 som linje Ex på Vesterport station

DSB S-tog SA 69 som linje Ex på Vesterport station

S-togslinje Ex kørte sidste gang fredag morgen 21. september 2007. Linjen har de senere år været "ensrettet", idet der kun kørtes fra Køge til Østerport - hvorfra togene dog returnerede som linje Ex til København H. Det 10. sidste Ex-tog på S-banen blev kørt af SA 69, der her holder på Vesterport station i retning mod Hovedbanegården onsdag 19. september.

Foto: Thomas de Laine, 19. september 2007.