Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 22. august

Her vises alle billeder af busser taget 22. august i forskellige år:

Anchersen 3315 ved Bella Center, København

Anchersen 3315 ved Bella Center, København

Anchersen 3315, Mercedes-Benz O530LE årg. 2016, som linje 34 ved Bella Center.

Foto: Kim Løvenskjold, 22. august 2018.

Holger Danske Bustrafik 119 på Måløvvej nær Ganløse

Holger Danske Bustrafik 119 på Måløvvej nær Ganløse

En ægte Leyland-DAB serie 7-rutebil med gammeldags halvautomatisk Wilson-gear og "brun stue" indvendigt hører naturligvis hjemme i Busbevarelsesgruppens samling! I 2009 er der da også kommet sådan én ind i foretagenet i form af en 7-1024L fra 1986. Bussen kørte oprindeligt på Samsø, men har 1994-2009 kørt hos Holger Danske Bustrafik, i hvis farver den stadig fremstår. Måløvvej mellem Knardrup og Ganløse.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009.

HT 1585 ved Høje Taastrup st.

HT 1585 ved Høje Taastrup st.

Ex. HT 1585, endnu i Tallinn-farver, ved Høje Taastrup st. Bussen blev i maj 2009 hjemtaget fra Tallinn og indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Med tiden får den forhåbentlig sin gule farve igen, men det grønne/hvide TAK-design er da også meget pynteligt og harmonerer fint med linje 33H-beskiltningen, der også er i autentiske grønne farver. Bussen er en Scania N112CLB/DAB årg. 1984 og har kørt i København indtil 1996.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009.

Arriva 1726 i Ølby

Arriva 1726 i Ølby

Linje 243 mellem Køge/Ølby og Køge Handelsskole ved Ølby kom til i 1993, hvor linjerne i Køge-området blev omlagt. Hidtil havde en linje 245 kørt forbi Handelsskolen, men den blev nu erstattet af en telebus. Senere kom linje 243 også til at betjene andre end handelsskoleelever, nemlig rejsende til og fra det nye industrikvarter Skandinavisk Transport Center nord for Handelsskolen. Arriva 1726, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, fuldt læsset med handelsskoleelever på Stensbjergvej i Ølby.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005.

Østtrafik 7684 ved RASK Sygehus, Ølby

Østtrafik 7684 ved RASK Sygehus, Ølby

Denne DAB 15-1200C-bus fra 1994 har en fortid hos City-Trafik, hvor den kørte som bybus i Kolding. Det fornægter sig ikke, hvis man bevæger sig ind i bussen, hvor City-Trafiks grønne farver på vægge og sæderygge mv. stadig findes. Østtrafik, der i dag ejer bussen, anskaffede den i 2000 til brug som telebus i Køge-området. Den kører med internnummer 7684 og ses her ved RASK Sygehus i Ølby, der betjenes af linje 525.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005.

Østtrafik 7653 på Ølby st.

Østtrafik 7653 på Ølby st.

Van Hool A308 findes kun i fire eksemplarer i Danmark, og de tilhører alle Østtrafik i Hårlev. De anvendes som telebusser og til dagcenterkørsel i Køge-området. Her er det bus 7653 fra 1996, der netop har forladt busterminalen på Ølby st. Den er indsat på telebuslinje 825.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005.