Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 19. august

Billeder optaget 19. august

8 billeder

Veolia 5091 på Nørreport st., København Veolia 5091, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, ankommer som linje 185 til Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007

Veolia 5159 ved Trianglen, København Veolia 5159, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 3A ved Trianglen på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007

Arriva 1145 på Søndre Allé, Køge Arriva 1145, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 502 på Søndre Allé i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Arriva 1731 på Parkvej, Køge Myldretidstelebuslinje 526 i Køge kører altid kun med store busser og efter fast køreplan, så der er ikke meget telebus over den. På nogle ture morgen og eftermiddag køres der på vejen mellem Køge og Algestrup via Køge Gymnasium. Arriva 1731, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, svinger fra Skellet ud på Parkvej efter at have passeret gymnasiet.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Arriva 1417 på Nørrebrogade, København Nørrebrogade er den strækning i København, hvor busserne proppes aller mest med mennesker. Gaden løber fra søerne til Nørrebro st., og i dag trafikeres den af linje 5A og 350S. Før voldenes fald var Nørrebro et landområde med spredt og sparsom bebyggelse, men fra 1852, hvor demarkationslinjen blev flyttet ud, gik omfattende byggeri igang. Frem til århundredskiftet tidobledes befolkningstallet på Nørrebro. Nørrebrogade eksisterede allerede i den landlige periode, hvor den som landevej blev benyttet at nordsjællandske bønder, der leverede landbrugsprodukter til torvehandlen i København. Den kollektive trafikforsyning kom i 1857, hvor de første hestesporvogne forbandt gaden med Kgs. Nytorv, og Nørrebrogade havde sporvognsdrift helt til linje 5 som den sidste københavnske sporvognslinje omstilledes til busdrift i 1972. Siden da har busserne været enerådende. Og busser kom der faktisk først ret sent på Nørrebrogade, nemlig da sporvognslinje 16 i 1970 blev bus. Linjerne 5, 7 og 16 var de klassiske Nørrebrogade-linjer, mens 5A og 350S først er oprettet i 2002 henholdsvis 1995. Arriva 1417, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A ved Nørrebros Runddel i august 2007. Dette er allerede nu et historisk billede, idet Netbus to måneder senere overtog linjen.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007

Autosan-rutebil fra Polbus-PKS Wroclaw i Wroclaw, Polen Firmaet Polbus-PKS Wroclaw er indehaver af denne Autosan H9-20.32. Bussen adskiller sig fra de fleste andre Autosan H9-2x-busser ved at have midterdør, altså dørarrangement 1-1-0, mod normalt bagdør, altså 1-0-1. Det gjorde denne bus interessant nok til et billede! Rutebilstationen i Wroclaw, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2006

Ex. HT 1700 og 1611 hos PKS Brzeg, Polen PKS Brzeg har flere gamle HT-busser. Til venstre er det ex. HT 1700, en Leyland-DAB 8-1200B, og til højre ex. HT 1611, Volvo B10M-60/Aabenraa. Busserne holdt 19. august 2006 hjemme i garagen i Brzeg, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2006

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
19. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.