Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 17. august

Billeder optaget 17. august

32 billeder

Ex. Århus Sporveje 354 på færgen i Kalundborg Ex. Århus Sporveje 354, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1998, kører af færgen i Kalundborg havn. Bussen er på vej til Bornholm, hvor trafikselskabet BAT i august selv har overtaget en stor del af busdriften efter et krakket busselskab. Kørslen bestrides hovedsageligt med 22 tidligere Århus-bybusser af årgang 1998-99 - heriblandt ÅS 354, der hos BAT er blevet omdøbt til vogn 711.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. august 2009

Ex. Århus Sporveje 354 ved Slagelse st. Ex. Århus Sporveje 354, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1998, gør ophold på Slagelse st. på vej til Bornholm. Nu kører bussen hos BAT på Bornholm som vogn 711.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. august 2009

Arriva 1726 på Ishøj st. Bus Danmark udskiftede i 1999 hele vognparken i Køge Bugt-området, der på daværende tidspunkt ikke havde fået nye busser siden 1989. Der indkøbtes 34 stk. Volvo B10BLE-60/Aabenraa, som blev sat i drift med Arrivas bomærke efter briternes overtagelse af Bus Danmark. Da kontrakten udløb seks år senere, blev kørslen tabt til Connex, og busserne måtte søge andre veje. Bus 1726 ses her i august 2005 som linje 127 på Ishøj st. Den kørte et halvt år senere som bybus i Tartu i Estland.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1146 på Køge st. Arriva 1146, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 501 på Køge st. Denne bus var sammen 1144, 1145 og 1147 stationeret i Køge fra maj 1999 til oktober 2005. Alle fire busser blev oprindeligt leveret til københavnske linje 6 i november 1998.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Connex 5118 på Taastrup st. Connex 5118, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 118 på Taastrup st. Bussen byggedes i sin tid til Combus, da selskabet skulle overtage bl.a. bybuslinjerne 117 og 118 i Taastrup i 1998. Herfra fulgte den med ind i Connex i 2001 og videre med denne forretning ind i Arriva i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1722 på Køge st. Arriva 1722, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ankommer til Køge st. som linje 210.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1725 på Taastrup st. Arriva 1725, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 126 på Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Transgor Myslowice 348 i Tychy, Polen Busselskabet Transgor Myslowice har en pæn samling tidligere HT-busser, men i modsætning til mange andre polske busselskaber sværger man til Volvo og Scania. En af de nyere erhvervelser er vogn 348, der er en Volvo B10M-60/DAB fra 1992. Bussen kørte i Danmark som Linjebus/Connex nr. 8028/6028. Endestationen for linje 262 i Tychy, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

Zemun Ikarbus fra PTS Bustrans i Tychy, Polen Denne Zemun Ikarbus IK160P tilhører busselskabet PTS Bustrans i Tychy, Polen, der i øvrigt har flere vogne af typen. Tychy.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

TLT Tychy 019 i Tychy, Polen TLT Tychy deler åbenbart - i hvert fald delvist - garage med PKM Tychy i Tychy, Polen. TLT Tychys Jelcz-trolleybus nr. 019 ses her med trolleystængerne nede og en Solaris Trollino-trolleybus i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

Hjælpevogn hos PKM Tychy i Tychy, Polen Gamle, oversavede ledbusser bruges i udlandet jævnligt til f.eks. at slæbe nedbrudte busser hjem til værkstedet. Her er det forreste halvdel af en Ikarus 280, der holder på busanlægget hos PKM Tychy i Tychy, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

Et par hjælpevogne hos PKM Tychy i Tychy, Polen To halve Ikarus 280-ledbusser, der nu fungerer som hjælpevogne, holder stille hjemme på PKM Tychys busanlæg i Tychy, Polen, mens alt ånder fred og ingen farer ude i driften.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

TLT Tychy 017 i Tychy, Polen Trolleybusselskabet TLT Tychy kører en række trolleybuslinjer i Tychy i Polen. Vogn 017 er en Jelcz PR110E-trolleybus fra 1987, og her ses den forlade en jernbanestation i Tychy som trolleybuslinje A.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 204 i Tychy, Polen PKM Tychy har suppleret deres samling af Ikarus-ledbusser med et par århusianske DAB 7-1800B-ledbusser af årgang 1989. Vogn 204 er identisk med Århus Sporveje nr. 402, og forlader her et stoppested i Tychy, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 4417 (tv.), 186 og 188 (th.) i garagen i Tychy, Polen Et lille udsnit af PKM Tychys grønne og gule vognpark på selskabets garageanlæg i Tychy, Polen: Til venstre vogn 4417, en Ikarus 280-ledbus fra 1989, i midten vogn 186, en DAB 15-1200C mk. I fra 1993, og til højre vogn 188, ligeledes en DAB 15-1200C mk. I fra 1993. DAB-busserne er ex. hhv. Arriva nr. 1919 og 1907.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 4417 i garagen i Tychy, Polen Som enhver anden polsk by med respekt for sig selv har PKM Tychy naturligvis Ikarus 280-ledbusser! Vogn 4417, der er bygget i 1989, på garageanlægget i Tychy.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 198 i Tychy, Polen PKM Tychys vogn 198 er en DAB 15-1200C mk. I med en fortid hos City-Trafik i København som bus 2040. Bussen er nu kommet på arbejde som linje 2 i Tychy i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 195 i Tychy, Polen Tidligere City-Trafik-bus nr. 2036 i trafik for PKM Tychy i Tychy, Polen. I København har denne vogn bl.a. betjent linje 9, 19, 34, 72E og 79E.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

PKM Tychy 189 i Tychy, Polen Bybusselskabet PKM Tychy har købt et antal DAB 15-1200C mk. I-busser med en fortid hos HT-entreprenører. Her ses en af dem, vogn 189 alias City-Trafik 2034, i Tychy.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 349 i Zywiec, Polen MZK Zywiec' vogn 349 er en DAB 12-1200B fra 1991. Bussen er oprindeligt leveret til Oluf Larsen, Slagelse, som vogn 314. I 1993 blev bussen overtaget sammen med resten af vognmandens forretning af Linjebus, og i 1994 overflyttedes vognen til HT-kørsel under Linjebus i Roskilde. Bussen kom da til at hedde 6703. I 1998 blev bussen flyttet tilbage til Vestsjælland og fik nyt nummer: 2099. I 2000 kom bussen til Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 318 i Zywiec, Polen MZK Zywiec har flere busser fra Oluf Larsen i Slagelse. Bus 318 er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1985, ex. Oluf Larsen nr. 49, så DAB-Silkeborg-mærket på fronten lyver. Zywiec i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 325 i Zywiec, Polen MZK Zywiec fik i 1993 nyleveret tre DAB 12-1200B-busser. Her ses den ene af dem, vogn 325, i Zywiec' bymidte.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 361 i Zywiec, Polen Selvom der er mange brugte danske busser i Zywiec, har bybusselskabet MZK Zywiec også nye busser. Bus 361 er f.eks. en Ferrari-rød Solaris Urbino 12 - naturligvis med DAF-motor.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 348 i Zywiec, Polen MZK Zywiec nr. 348 er en DAB 12-1200B fra 1990. Bussen kom til byen i 1999 og kørte forinden hos City-Trafik i København som vogn 2063. Jernbanestationen i Zywiec, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 345 i Zywiec, Polen I MZK Zywiec' bussamling indgår også ex. Roskilde Omnibusselskab vogn 1, der senere blev kendt som Linjebus nr. 8558/6558. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Efter ni år hos Linjebus kom bussen i 1999 til Zywiec. Her er bussen netop ankommet til selskabets garage.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

MZK Zywiec 352 i Zywiec, Polen Enkelte DAB serie 15-lavgulvsbusser har også fundet ved til Sydpolen. Her er det ex. Swebus 3011 alias Combus 5241 af årgang 1996, der kører gennem Zywiec' bymidte som MZK Zywiec vogn 352. Bussen kørte kun i Danmark indtil 2000. Efter to års stilstand kom den til Zywiec i 2002.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

To EN 57-togsæt på stationen i Zywiec, Polen På jernbanestationen i Zywiec i det sydlige Polen mødes to EN-togsæt: Nærmest sæt nr. 992 og bagved til venstre nr. 980.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006

Østtrafik 7657 på Køge st. HUR-områdets eneste Scania OmniCity kører rutebil mellem Køge og Hårlev. Den tilhører Østtrafik, hvor den kører med nr. 7657. Køge st.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Østtrafik 7650 på Parkvej i Køge Som servicebus i Køge har Østtrafik siden 2002 anvendt denne DAB 11-0860S-servicebus fra 1994. Bussen er oprindelig leveret til "Fakse bybus" - forbindelsesbussen mellem Fakse by og Fakse station, og den havde derfor oprindeligt STS-rutebilbemaling. 1994-2002 havde den endvidere internnummer 151. Her ses den i trafik på servicebuslinje 856 på Parkvej i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Østtrafik 7632 på Køge st. Østtrafiks vogn 7632 er en Leyland-DAB 7-1024L, der har været anvendt til HT/HUR-kørsel siden 1998. Den har omkring 18 år på bagen, men har stadig dagligt arbejde i HUR-området som telebus på linje 525 mm.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Paaskes sightseeingbus nr. 917 ved Axeltorv Sightseeingbus. Tivoli. Sommer. Siden 1996 har der kørt open top-sightseeingbusser i København med forskellige operatører. Her er det Paaskes bus 917, der holder ved Axeltorv.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003

DSB/Arriva MR-sæt 22 på Roskilde st. MR 4022/MRD 4222 på Roskilde st. som "Lille Syd", Roskilde-Køge-Næstved. Toget her var egentlig udlejet til Arriva i det midt- og vestjyske, men kom tilbage til DSB, da DSB midlertidigt overtog en del af Arrivas togkørsel. Nogle af de MR/MRD-sæt, der vendte tilbage til DSB, har været en tur på Sjælland. Arriva-sættene er grønne i tagrundingen over dørene med reklamer på, hvilket dog ikke er synligt på dette billede.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.