Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 14. august

Her vises alle billeder af busser taget 14. august i forskellige år:

Arriva 1013 ved Hørsholm Midtpunkt

Arriva 1013 ved Hørsholm Midtpunkt

Arriva 1013, Volvo B10LA-52/Säffle årg. 1998, som linje 354 ved Hørsholm Midtpunkt. Bussen er den sidst leverede ledbus til Hovedstadsområdet og blev udrangeret i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Arriva 1432 på Sundbyvester Plads, København

Arriva 1432 på Sundbyvester Plads, København

Arriva 1432, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A på Sundbyvester Plads. Det meste af sin tid i København kørte bussen netop på linje 5A, men den blev faktisk oprindeligt købt til linje 14 og 16, hvor den dog kun kom til at køre i et års tid. Arriva mistede kørslen på linje 5A fra oktober 2007, og siden da har bussen været ude af drift. Det er sandsynligt, at den skal til Sverige at køre i fremtiden.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2005.

Lokalbanen Lm 25 på Jægersborg st.

Lokalbanen Lm 25 på Jægersborg st.

Nærumbanen udgår fra en lille station ved siden af S-togsstationen i Jægersborg. Banen kørte oprindeligt til og fra Lyngby station ad en skarp kurve, men omlagdes til Jægersborg, da S-banen forlængedes fra Hellerup via Lyngby til Holte i maj 1936. Hvis Lundtoftebanen var blevet til noget, skulle Nærumbanen måske nedlægges, men hvis ikke, havde man været nødt til at finde en løsning i Jægersborg, hvor Lundtoftebanen skulle grene fra Nordbanen og forløbe langs med Helsingørmotorvejen. Lokalbanen Lm 25 på Jægersborg st.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Lokalbanen Lm 23 ved Brede st.

Lokalbanen Lm 23 ved Brede st.

Lokalbanens RegioSprinter Lm 23 på vej ind til Brede st. i retning mod Nærum. Banen betjenes udelukkende af fire RegioSprintere, der alle er leveret i 1999, hvor hele vognparken udskiftedes.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Lokalbanen Lm 25 på Brede st.

Lokalbanen Lm 25 på Brede st.

Lokalbanen Lm 25 på Brede st. RegioSprinterne er en slags små dieselsporvogne, og der har været fremlagt planer for en sammenkobling med den ønskede letbane mellem Lyngby og Glostrup på Ring 3.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Lokalbanen Lm 22 på Nærum st.

Lokalbanen Lm 22 på Nærum st.

Nærumbanens nordlige endestation er på sydsiden af Skodsborgvej lige ved Helsingørmotorvejen. Banen gik oprindeligt helt til Vedbæk, men blev afkortet til Nærum i 1923 og yderligere et stykke til den nuværende Nærum station i forbindelse med anlægget af Helsingørmotorvejen i oktober 1954. Mellem stationen og motorvejen var der gjort plads til stationen for Lundtoftebanen, som imidlertid aldrig blev til noget. Lokalbanens RegioSprinter Lm 22 på Nærum st.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 forfra på Toftegårds Plads

Netbus 8444 forfra på Toftegårds Plads

En af Netbus' nye busser til linje 5A blev 14. august 2007 præsenteret for Movia på Toftegårds Plads. Busserne er af typen Volvo B12BLE-61, som allerede kører i Hovedstadsområdet, men i forhold til de eksisterende er der et par væsentlige forskelle: Først og fremmest er det Vest Center-karrosseriet med den karakteristiske front. Netbus i Skibby har dog allerede et par busser med dette karrosseri. Derudover har busserne Voith-gear, mens de B12BLE'ere, der indtil nu er leveret til Hovedstadsområdet, alle har ZF-gear. Bus 8444 på Toftegårds Plads under præsentationen.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 på Toftegårds Plads

Netbus 8444 på Toftegårds Plads

Fremtiden på linje 5A: Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Toftegårds Plads. Der kommer i alt 43 busser til linjen, og busserne har bl.a. air-condition, videoovervågning og et par informationsskærme til passagererne.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 fra vinduessiden på Toftegårds Plads

Netbus 8444 fra vinduessiden på Toftegårds Plads

Vest Center-karrosseriet har et udseende, man måske lige skal vende sig til. Fronten har bl.a. givet anledning til øgenavnet "toretningsvogn" - underforstået, at det er svært at se forskel på for og bag. Vognsiden er til gengæld gjort kønnere end på mange andre busser, idet de uensartede vinduesstørrelser er skjult ved hjælp af kosmetikglas. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 bagfra på Toftegårds Plads

Netbus 8444 bagfra på Toftegårds Plads

Bagfra og fra vinduessiden ligner Vest Center-karrosseriet mere andre busser. Netbus 8444 til linje 5A på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Netbus 8444 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Dørsiden af den nye Volvo B12BLE-61/Vest-bus til linje 5A. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Chaufførruden på Netbus 8444

Chaufførruden på Netbus 8444

Chaufførruden på Netbus 8444 er et noget usædvanligt udseende arrangement.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Interiør af Netbus 8444 ved fordøren

Interiør af Netbus 8444 ved fordøren

Forenden af Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest, set indefra. Øverset ses displayet, der bruges til at annoncere næste stoppested mv., og til højre ses en af bussens informationsskærme.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Informationsskærm i Netbus 8444

Informationsskærm i Netbus 8444

Den ene fladskærm til information i Netbus 8444. Bemærk også holdestængerne, der - som krævet af Movia - er i samme melongule farve, som bussen har udvendigt.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Uens vinduesstørrelse på Netbus 8444

Uens vinduesstørrelse på Netbus 8444

Sideruderne har ikke alle samme størrelse i Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest. I den bageste del af bussen er vinduerne mindre, og forskellen ses tydeligt indefra ved den ene sæderække. Udenpå er forskellen godt kamufleret af kosmetikglas.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Sideperronen i Netbus 8444

Sideperronen i Netbus 8444

Sideperronen i Netbus 8444, der fra 21. oktober 2007 skal indsættes på linje 5A. Bussen er en Volvo B12BLE-61/Vest og ses her under en præsentation for Movia, der foregik på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Ex. City-Trafik 2027 i Plock, Polen

Ex. City-Trafik 2027 i Plock, Polen

I 1999 blev City-Trafiks vogn 2027 solgt til det polske rutebilselskab PKS Plock i byen Plock. Bussen er af typen DAB 12-1200B og blev oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni som vogn 59. En novemberdag i 1993 blev bussen skadet i Vassingerød, mens den var indsat på linje 335, og dette uheld, hvor chaufføren desværre mistede livet, kom til at betyde, at bussen ikke kom ud at køre for Birkerød Bus Compagni igen. Efter endt genopbygning kom den i stedet til City-Trafik i Kolding som vogn 227, og i 1997 blev den overført til City-Trafik i København og blev omnummereret til 2027. Her kørte den et års tid som fast myldretidsekstravogn på linje 550S, og i 1998 var den udlånt til Combus som erstatning for forsinkede nye busser. Bussen ses her i Plock.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

Ex. De Gule Busser, Bredsten, i Plock, Polen

Ex. De Gule Busser, Bredsten, i Plock, Polen

PKS Gostynin betjener bl.a. Plock med en Scania K112/Lahti fra 1985. Bussen har en fortid hos De Gule Busser i Bredsten som vogn 143, hvilket ikke fornægter sig, eftersom bussen stadig fremstår i dette selskabs farver. Her optager bussen passagerer på rutebilstationen Plock, der meget passende også rummer en afdeling af Jysk.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

Ex. Århus Sporveje 223 i Plock, Polen

Ex. Århus Sporveje 223 i Plock, Polen

PKS Plock er også de lykkelige ejere af ex. Århus Sporveje nr. 223, der er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Efter udrangering hos ÅS i 2001 kom bussen via Bushistorisk Selskab og en bushandler til PKS Plock, der 14. august anvendte den på en rute mellem Sierpc og Plock i Polen. Næsten intet er ændret på bussen, der endda stadig bærer internnr. 223 og har Århus-stole indvendigt!

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

Jelcz-bus som kranvogn hos PKS Plock, Polen

Jelcz-bus som kranvogn hos PKS Plock, Polen

PKS Plock har en gammel Jelcz-bus af type 043 eller 272, der er nyleveret som eller ombygget til kranvogn.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

DAB serie 12-rutebil i Plock, Polen

DAB serie 12-rutebil i Plock, Polen

Et mindre antal serie 12-busser er nybygget til Polen. PKS Plock fik en enkelt 12-1200L i 1992, som her ses på selskabets garageanlæg i Plock.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

Typisk polsk Autosan-rutebil i Plock, Polen

Typisk polsk Autosan-rutebil i Plock, Polen

Autosan H9-20 kører i stort tal over hele Polen. Her ses et eksemplar på rutebilstationen i Plock.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

Typisk polsk Jelcz-rutebil i Plock, Polen

Typisk polsk Jelcz-rutebil i Plock, Polen

Jelcz T120 er en rutebiltype, der ses ofte i Polen. De fleste busentusiaster vil nok finde denne model noget sjovere end Autosan H9-20! En bus fra PKS Plock på rutebilstationen i Plock.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

KM Plock 609 i Plock, Polen

KM Plock 609 i Plock, Polen

En udbredt bybustype i Polen er denne Jelcz-model. Bussen her, der tilhører KM Plock som vogn 609, er blevet renoveret og facelifted, hvilket ses ved, at fronten er lidt mere afrundet. Plock.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

KM Plock 645 i Plock, Polen

KM Plock 645 i Plock, Polen

Bybusselskabet i Plock, KM Plock, er indehaver af denne Solaris Urbino 12, der her ses ved rutebilstationen i byen. Også MAN og Mercedes indgår i vognparken.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.

City-Trafik 2060 på Sundbyvester Plads

City-Trafik 2060 på Sundbyvester Plads

Hvert år kører der særlige ekstrabusser til Ullerup Marked. Busserne kører i en stor ottetalsrute med endestation ved Sundbyvester Plads. I 2005 stod City-Trafik for kørslen, der fandt sted i dagene 12.-14. august. Der anvendtes dels DAB serie 12-højgulvsbusser, dels serie 15-lavgulvsbusser, både mark II og III. Bus 2060, en DAB 12-1200B fra 1992, der oprindelig er bygget til linje 9, på Sundbyvester Plads optager passagerer inden afgang mod Ullerup Marked.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2005.