Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 24. juli

Her vises alle billeder af busser taget 24. juli i forskellige år:

TLT 3407 ved Teatri väljak, Tallinn, Estland

TLT 3407 ved Teatri väljak, Tallinn, Estland

Tallinna Linnatranspordi (TLT) vogn 3407 opsamler passagerer ved Teatri väljak i det centrale Tallinn. Bussen kører på linje 68 ud til betonforstaden Priisle, som har mange forbindelser med ledbusser til og fra byen. Fra anden halvdel af 1990'erne og omkring tyve år frem var der god chance for at køre med en tidligere dansk bus på netop disse linjer. Bus 3407 har da også dansk fortid, idet den i 1995 blev nyleveret til Århus Sporveje som vogn 434. Det er en Volvo B10MA-55/Säffle fra 1995, som i 2008 kom til den estiske hovedstad, hvor den var i trafik til 2017.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.

Ex. De Graa Busser, Ryomgård, vogn 9 på Rannamäe tee i Tallinn, Estland

Ex. De Graa Busser, Ryomgård, vogn 9 på Rannamäe tee i Tallinn, Estland

Denne bus er både "outlandish" i den forstand, at det er en tidligere dansk bus fanget uden for landets grænser, og derved, at det ikke lige er den mest udbredte turistbus, der har kørt i Danmark. Bussen er bygget på et Scania K112CLB-chassis, og K112 var såmen ikke så sjældent, men kombinationen med det Auwärter-byggede Eurostar HD-karosseri gjorde den til en éner. Bussen nyleveredes i 1986 til Auto Paaske i København, hvor den havde vognnummer 321, men i 1994 kom den til De Graa Busser i Ryomgård. Her fik den bemalingen på billedet og blev nummereret 9. Den blev udrangeret fra De Graa i 2001, og herefter blev den fra senest 2002 og mindst til 2014 anvendt af et par estiske ejere. Her ses den på Rannamäe tee i Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.

Ex. Århus Sporveje 318 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 318 i Tallinn, Estland

TLT 2394 alias Århus Sporveje 318, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, som linje 48 på Viru väljak i Tallinn i juli 2013.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.

De Blaa Omnibusser 3603 på Farum Hovedgade

De Blaa Omnibusser 3603 på Farum Hovedgade

De Blaa Omnibusser satte i juli 2019 tre "nye" busser i drift på linjerne 332, 333 og 334. Busserne blev til overs hos Ørslev Turisttrafik i april, da dette selskab måtte aflevere sin kørsel i Hedehusene-området efter et udbud. Både Ørslev Turisttrafik og De Blaa Omnibusser er imidlertid i 2018-19 blevet opkøbt af Nobina, og busserne kunne bruges hos De Blaa til at frigøre tre lidt nyere Volvo B8RLE-busser, så linje 185 kan få Euro 6-busser, hvilket Københavns Kommune ønskede. Her ses den ene af de tre busser, nemlig De Blaa Omnibusser nr. 3603, Volvo B7RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som linje 333 på Farum Hovedgade. Bussen har fået påsat De Blaa Omnibusser-bomærker, men kører altså videre med det internnummer, den havde hos Ørslev Turisttrafik, der igen havde arvet det fra Schmidts Turisttrafik i Glostrup, som oprindeligt fik leveret bussen.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2019.

De Blaa Omnibusser 3604 på Farum Hovedgade

De Blaa Omnibusser 3604 på Farum Hovedgade

De Blaa Omnibusser 3604, Volvo B7RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som linje 333 på Farum Hovedgade. Bussen og dens to søstervogne kørte fra leveringen til april 2019 på linje 116 i Høje Taastrup, Hedehusene, Fløng og Reerslev og har det for typen usædvanlige dørarrangement 2-2-0.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2019.

De Blaa Omnibusser 3602 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 3602 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 3602 (opr. Schmidts Turisttrafik 3602), Volvo B7RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, forlader Farum st. som linje 334. En uge senere var nedrivningen af det karakteristiske tag over busterminalen i gang. Denne type tag er i de senere år også blevet fjernet fra Køge og Taastrup stationer.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2019.

Aalborg Omnibus Selskab 315 på Nytorv, Aalborg

Aalborg Omnibus Selskab 315 på Nytorv, Aalborg

Aalborg Omnibus Selskab vogn 315, DAB 15-1200C mk. II årg. 1995, som linje 7 på Nytorv i Aalborg.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 1998.

Fjord-bus 7418 og 7426 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Fjord-bus 7418 og 7426 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

De to Leyland-DAB serie 7'ere, som Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i sommeren 2012 overtog fra Fjord-bus: Vogn 7418 (ex. Birkerød Bus Compagni 43), Leyland-DAB serie 7 type 1 årg. 1984, og nr. 7426 (ex. Birkerød Bus Compagni 52), Leyland-DAB 7-1200B årg. 1986. Bussen til venstre skal bevares, mens den til højre skal levere reservedele. Foto på Sporvejsmuseet dagen efter ankomsten.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 24. juli 2012.

Arriva 1952 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1952 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1952, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, er blevet fast vogn på Tivoli Shuttle-linjen og i juli 2010 udsmykket som totalreklame for Tivoli.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2010.

Arriva 1943 ved Rådhuspladsen, København

Arriva 1943 ved Rådhuspladsen, København

Arriva 1943, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 33 ved det nyindrettede stoppested på den tidligere Amagerterminals område. Udover linje 33 holder her kun linje 69 og nogle natbuslinjer.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2010.