Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 17. juli

Billeder optaget 17. juli

17 billeder

City-Trafik 2741 i Ingerslevsgade, København City-Trafiks bus 2741, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, er forsøgsvist blevet udstyret med LED-destinationsskilte, der kan vise andre farver end den velkendte orange. Bussen anvendes for tiden på linje 1A og 200S, hvor linjenummeret vises med rød henholdsvis blå farve. Det er således muligt at genindføre farvekoderne for A-, S-, E- og P-buslinjer på destinationsskiltene, når der er fundet en vej uden om det forhold, at man ikke må have f.eks. rødt lys foran på en bus... Farvekoderne forsvandt fra destinationsskiltene i takt med indførelsen af punktmatrixskilte fra 1997/98, og siden 1998 blev der heller ikke lavet nye skilteruller med farve til busser, der stadig havde rulleskilte. Foto på Ingerslevsgade ved Dybbølsbro st.

Foto: Mick Bruce, 17. juli 2008

Arriva 5753 i Nykøbing F Arriva 5753, MAN NM223/Göppel årg. 2001, på Arrivas busanlæg i Nykøbing F. Bussen er leveret til Combus som bus 2752 i januar 2008 og er således en af de sidste busser leveret til dette selskab. Få måneder senere overtog Arriva bussen, der i dag anvendes på lokalrute 491 i Guldborgsund Kommune. Tilsvarende busser anvendes på bybusserne i Nykøbing Falster, som Arriva også kører, men de er kommet til Arriva fra Connex/Veolia.

Foto: Michael Larsen, 17. juli 2008

Arriva 5755 i Nykøbing F Arriva fik leveret seks MAN/Jonckheere-busser til kørsel for Storstrøms Trafikselskab (STS) i 2003. Busserne fik numre i Unibus-nummerserien, nemlig 7077-7082. Samme år leveredes også MAN/Jonckheere-rutebiler til Arrivas kørsel på Fyn. Bus 5755 (ex. 7078) på Arrivas garageanlæg i Nykøbing F.

Foto: Michael Larsen, 17. juli 2008

Arriva 5754 i Nybøbing F Arriva 5754 (ex. 7077), MAN/Jonckheere årg. 2003, på Arrivas busanlæg i Nykøbing F. Kørslen i dette område er på vej i udbud med virkning fra 2009.

Foto: Michael Larsen, 17. juli 2008

City-Trafik 2200 ved Ny Ellebjerg st., København Kun buslinjerne 16E og 133 betjener Ny Ellebjerg st., der ellers både har forbindelse til Køge Bugt-banen og Ringbanen. City-Trafik 2200, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, på Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2007

Veolia 6277 ved Ny Ellebjerg st., København Veolia 6277, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 2000, som linje 16E på vej ind til Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2007

Arriva 1097 i Rantzausgade, København Rantzausgade på Nørrebro fik sin tætte bebyggelse i 1870'erne som del af byggeeksplosionen uden for voldene. Gaden hed oprindeligt Nordvestvej, men skiftede i 1906 navn til Rantzausgade efter den adelige slægt Rantzau. Degang gik gaden dog kun fra Åboulevard til Brohusgade, men den blev senere ført igennem til Jagtvej. Rantzausgade fik kollektiv trafik, da sporvognslinje 13 blev oprettet i 1915. Den kørte fra Rådhuspladsen gennem bl.a. Rantzausgade til Borups Allé/Hillerødgade. Fra en af de sidste dage i 1933 omlagdes linje 8 også ad gaden til sin nye endestation ved Borups Allé/Hillerødgade. Den forlængedes i 1936 videre til Brønshøj Torv. Sporvognslinje 19 oprettedes i 1943 og kørte mellem Bispebjerg og Amager via Rådhuspladsen, og også denne linje førtes ad Rantzausgade, hvis sporvejsmæssige højdepunkt nåedes i årene 1944-53, hvor også linje 11 gik gennem Rantzausgade. Sporvognene forsvandt fra Rantzausgade som et af de første steder i byen: linje 13 og 19 omstilledes til busdrift i 1964 og linje 8 året efter. I dag betjenes gaden af buslinjerne 12, 66 og 69, der faktisk stort set er arvtagerne fra hhv. linje 13, 8 og 19. Arriva 1097, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 i Rantzausgade ved Jagtvej i juli 2006.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

City-Trafik 2813 på Tietgensbroen, København Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over Hovedbanegårdens perroner, bærer i dag busserne på linje 1A og 65E. Broen opførtes som del af etableringen af Københavns tredje hovedbanegård, altså den nuværende, der ibrugtoges 1. december 1911. Tietgensbro åbnede dog allerede fire år tidligere (for netop 100 år siden) og blev straks fra indvielsen benyttet af sporvogne, idet linje 6, der dengang kørte til Enghave, omlagdes via broen. Sporvognslinje 10 forlængedes i 1919 over Tietgensbroen til Enghave og Valby i stedet for linje 6, og linjen blev på broen helt til 2003, hvor den forlagdes til 16'erens gamle rute ad bl.a. Istedgade. Sporvognsskinnerne på broen var i brug til 1968, hvor linje 10 omstilledes til busdrift. I nyere tid har flere andre buslinjer benyttet broen. Af de større linjer kan nævnes linje 650S, som passerede broen i årene 1996-2003 samt dens afløser, linje 1A. Da hovedbanegårdens fjerntogsspor fik køreledninger, blev broen hævet 25 cm i Bernstorffsgade-enden og knap 10 cm i den modsatte ende for at give større frihøjde. Det skete en nat i maj 1984. Tietgensgade og Tietgensbro er opkaldt efter C.F. Tietgen (1829-1901), der i øvrigt havde en finger med i spillet i forhold til flere såvel sporvejs- som jernbaneselskaber i Danmark. Her ses City-Trafik 2813 som linje 65E på vej op på Tietgensbroen en solrig sommereftermiddag i 2006. Bussen er en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Ex. HT 1549 i Tallinn, Estland TAKs vogn 1168 er en Scania BR112/DAB fra 1983 med en fortid som HT nr. 1549. Bussen kom til Tallinn i 1996 og fremstår nu i TAKs grønne og hvide farver.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2005

Arriva 1754 ved Frederiksberg Rådhus Servicebuslinjerne 831 og 832 på Frederiksberg har hidtil været de eneste servicebusser i København. Men fra 2007 oprettes de første servicebuslinjer i Københavns Kommune, og der planlægges et net på hele 12 servicebuslinjer. Indre by bliver stort set det eneste område i kommunen, hvor der ikke kommer til at køre servicebusser. Arriva 1754, en Optare Solo M920L fra 2005, ses her bag Frederiksberg Rådhus som servicebus 832. Bussen korresponderer med linje 831, der køres af DAB 11-0860S-bus nr. 1750.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

De Blaa Omnibusser 4023 ved Hellerup st. Linje 196 er et ret nyt linjenummer. Det opstod, da linje 191, Hellerup st.-Lyngby st.-Sorgenfri st., fra 8. januar 2006 blev opdelt. Linje 196 mellem Hellerup og Lyngby køres naturligvis, ligesom linje 191, af De Blaa Omnibusser i Holte. Bus 4023, en Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på Hellerup st. Bemærk den meget store S-togssekskant.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Københavns Rundfart 906 ved Den lille Lurblæser, Københavns Rådhusplads Det Paaske-ejede Københavns Rundfart kører sightseeingbuskørsel i København med open top-dobbeltdækkere. Busserne er nogle ældre brugtimporterede MAN/Waggon Union-busser, og vogn nr. 906 forlader her sightseeingbussernes stoppested ved Den lille Lurblæser på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Veolia 6379 i Vasbygade garage, København I nogle måneder har Veolias bus 6379 kørt forskellige steder i Jylland, bl.a. Kolding og Randers. Nu er bussen flyttet til HUR-området, hvor den er tilgået Vasbygade garage. Bussen er bygget efter HUR-forskrifter og fik således også et HUR-nummer, da den blev sat i trafik i Kolding tidligt på året. Yderligere et par vogne af typen er på vej, der dog kommer til at adskille sig udseendemæssigt fra 6379 på ét punkt, idet skyggebemalingen omkring forlygterne vil forsvinde til fordel for den gule farve. Bus 6379 i Vasbygade garage, skiltet som linje 75E til ære for fotograferne.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Dørsiden af Veolia 6379 i Vasbygade garage, København Veolias bus 6379 er en Volvo B12BLE-59/Carrus. Carrus-karrosseriet adskiller sig bl.a. fra Säffle-udgaven ved at være bygget i rustfrit stål og ikke aluminium. Denne udgave kaldes Volvo 8700, mens Säffle-udgaven kaldes 8500. Bortset fra karrosseriet er det dog den samme bus, og i vognsidens design skal man nok være "busnørd" for at kunne se forskel på en Säffle, en Carrus og en Scania OmniLink. Bus 6379, der her ses i Vasbygade garage, er i øvrigt den første Veolia-bus i København med selskabets nye navnetræk og bomærke.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Veolia 6379 på Sjælør st. Linje 16E, der er en myldretidslinje mellem Valby st. og Teglholmen, blev den første linje i København, Veolias bus 6379 kom til at betjene. I hvert fald fredag 14. juli og mandag 17. juli var den i trafik her. Linje 16E betjenes ellers med gasbusser. Sjælør st.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

To nyleverede Scania OmniLink-busser på Ballerup st. Bus 1792 (nærmest) og 1784 bagfra som hhv. linie 157 og 147 på Ballerup st. Begge busserne er nyleverede Scania OmniLink-busser til Arriva Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2003

Bus 1793 som helt ny på Ballerup st. Bus 1793 som nyleveret på linie 159 på Ballerup st. Bussen mangler endnu HT-logo.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2003

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
26. juli 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.