Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 10. juli

Billeder optaget 10. juli

15 billeder

Anchersen 3257 ved Flintholm st., Frederiksberg Anchersen 3257, Mercedes-Benz O530 Citaro årg. 2013, som linje 30 ved Flintholm st. Bussen er fra en serie på tre busser til Anchersen, som er de første danske rutebusser, der efterlever Euro 6-emmissionsnormen. De skal primært anvendes på linjerne 30, 32, 33, 35 og 36, der hovedsageligt kører på Amager.

Foto: Bartosz Czekalski, 10. juli 2013

Odderbanen med Y-tog på Århus H Et af Midtjyske Jernbaners Y-tog ankommer til Århus H fra Odder. Dette syn vil snart være en saga blot, idet DSB i slutningen af 2011 overtager trafikken på Odderbanen med Siemens Desiro-tog. Derefter kan Y-tog kun opleves i drift på Midtjyske Jernbaners anden bane, Lemvigbanen, og på Vestbanen, som dog er lukningstruet.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 10. juli 2008

City-Trafik 2513 og et Gribskovbane-tog ved Vejby st. City-Trafik 2513, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 362 ved Vejby st. på Gribskovbanens Tisvildeleje-strækning. Toget er et af Lokalbanens Alstom Lint 41-tog fra 2006 eller 2007.

Foto: Sikandar Sahil, 10. juli 2010

City-Trafik 2501 ved Rågeleje Klit City-Trafik 2501, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som den daværende linje 360 ved Rågeleje Klit.

Foto: Sikandar Sahil, 10. juli 2010

Arriva 1950 i Arni Magnussensgade, København I begyndelsen af juli 2010 så en ny linje dagens lys i København, nemlig "Tivoli Shuttle"-linjen, der kører mellem Hovedbanegården/Tivoli og Tivoli Hotel på Kalvebod Brygge. Én bus klarer alle afgange på linjen, og der er tale om en batteribus fra linje 11 (CityCirkel), som ved samme lejlighed er reduceret med 1 bus. Arriva 1950, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, vender på Arni Magnussensgade efter afgang fra Tivoli Hotel.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2010

Arriva 1950 i Bernstorffsgade, København Arriva 1950, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, på Bernstorffsgade i trafik på Tivoli Shuttle-linjen. Der hersker lidt forvirring om, hvorvidt Tivoli Shuttle-linjen skal betragtes som en del af linje 11 (CityCirkel) eller ej - i dette tilfælde er bussen skiltet linje 11. Tivoli Shuttle-linjen kører i øvrigt altid med flag.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2010

Københavns Lufthavne TR80 som shuttlebus i Kastrup Lufthavn Københavns Lufthavne (CPH) anskaffede i 2005 en af landets foreløbigt ganske få Mercedes-Benz O.530 Citaro-busser. Bussen, der hedder TR80, anvendes på shuttlebusruten i Kastrup Lufthavn og lægger her an til landing ved stoppestedet under "vingen" ved Terminal 3.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2007

Københavns Lufthavne TR80 ved CPHs Mercedes-Benz Citaro nr. TR80 ved "vingen" i Kastrup Lufthavn. Bussen kører på lufthavnens shuttlebusrute og er på vej mod Terminal 1.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2007

Tarbus 904 i Tartu, Estland Det estiske busselskab Tarbus, der nu hedder GoBus, benytter et antal tidligere danske busser som rutebiler på ruter ind og ud af Tartu. Ved årsskiftet 2005/06 overtog selskabet endvidere bybusdriften i byen fra Connex. Tarbus' vogn 904, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1984, forlader rutebilstationen i Tartu. Bussen er ex. Lollandsbanen 50 og senere LF-bus 026 og var oprindeligt bybus i Nykøbing Falster.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Connex 89 i Tartu, Estland Connex kørte indtil årsskiftet 2005/06 bybusserne i den estiske by Tartu. I selskabets vognpark indgik et par busser med en fortid i Danmark. Der er tale om et par Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser, der kørte hos Linjebus i Hovedstadsområdet i 1995-98. Da Linjebus tabte 150 HT-busser ved licitation i 1998 overførtes et stort antal busser til Helsingfors, og et par Scania'er kom altså herfra videre til Estland. Connex i Tartu vogn 89, der her ses lige ved Tartus rutebilstation, er ex. Linjebus Danmark nr. 6185 eller 6186. Syv år under fremmede himmelstrøg har ikke givet anledning til at fjerne den danske entreprenørmarkering i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Interiør af kupe på 1. kl. i russisk tog Det kan være svært at se ud for flasker med vand og flere lag gardiner. Men 1. kl. i et russisk indenrigstog er fin transport, hvor to mand deler en kupe. Der er sågar tv i kupeerne i denne vogn.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

Interiør af sidegang på 1. kl. i russisk tog Sidegangen i en russisk togvogn. Således ser der ud på 1. kl.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

ChS2-lokomotiv på et depot i Samara, Rusland ChS2 487 med en makker og en passagervogn på et depot i Samara i Rusland. Skoda byggede 942 lokomotiver af denne type i årene 1962-65 (prototyper dog 1958-62).

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

Brugtimporteret amerikansk lokomotiv i Jögeva, Estland Eesti Raudtee (estisk DSB) har i 2002 brugtanskaffet en række brugte diesellokomotiver fra USA af typerne C30-7s og C36-7s, der før har kørt hos hhv. Conrail og Union Pacific (og tidl. Missouri Pacific). Disse er bygget hos General Electric Transportation Systems i 1980'erne. Her er det et C36-7s-lokomotiv med et godstog i Jögeva.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Ex. Arriva 1879 på linje 6 i Viljandi, Estland Sammen med en række andre søskende kører ex. HT/Busdivisionen/Bus Danmark/Arriva nr. 1879, Volvo B10M-60/DAB fra 1989, rundt i den estiske by Viljandi - her i trafik på linje 6. Og den ligner jo sig selv...

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
21. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.