Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 28. juni

Billeder optaget 28. juni

7 billeder

Netbus 11 og 114 på Århus rtb. To af Netbus' MAN Lion's Regio-busser på Århus rutebilstation: Til venstre vogn 11 fra rute 918X og til højre vogn 114 på rute 113. Vogn 11 har endnu PP Busselskabs logo på, mens vogn 114 har fået Netbus-bomærke. En anden forskel er, at vogn 11 er X-Bus, mens 114 er Midttrafik-blå.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 28. juni 2007

Netbus 111 på Århus rtb. Netbus overtog 1. maj 2007 rutekørslen for Midttrafik fra PP Busselskab. Der er tale om kørsel med 13 busser på ruterne 113, 913X og 918X. En af de overtagne busser er vogn 111, der er en 13,7 m lang MAN N313ÜL fra 2003. Bussen er oprindeligt leveret til Abildskou som vogn 37, men blev overtaget herfra af PP Busselskab sammen med X-Bus-rute 918X ved licitation. Foto på Århus rtb.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 28. juni 2007

To ADns-styrevogne i Roskilde I 1990'erne lykkedes det for Roskilde Festivalen at få et ønske om et trinbrædt ved festivalpladsen taget seriøst, og resultatet er, at man som festivalgæst har frit valg mellem tog og bus fra Roskilde station. Trindbrædtet er beliggende på "Lille Syd" mellem Roskilde og Gadstrup, og særtogene til og fra festivalpladsen betyder, at driften på Lille Syd er voldsomt indskrænket i perioden - noget, der ikke annonceres, når det sker, men blot nævnes i fodnoter i køreplanen! I Roskilde afgår togene mod festivalpladsen fra spor 6 og 7, og her ses to lange vognstammer bestående ADns-styrevogne, Bn-vogne og ME-lokomotiver. Til højre er det ADns 543, der er forrest, og til venstre ADns 547. Det er første år med blå tog til festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006

City-Trafik 2028 i Roskilde City-Trafik udfører hvert år særlig ekstrakørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Der køres i år flere ruter: Dels ruterne mellem Roskilde station (sygehussiden) og festivalpladsen til hhv. East- og West-indgangen, dels en shuttlebusforbindelse mellem indgang East og Camping South. Endelig køres der natbusser mellem festivalpladsen og København H. Shuttlebussen er noget nyt i forhold til tidligere år, og derfor er der nu brug for cirka 18 busser plus reserve for at dække behovet. Det er lidt mere end de foregående år, og samtidig har City-Trafik solgt en del af deres højgulvsbusser siden sidste festival. Derfor kan man nu møde lavgulvsbusser i trafik, og således benyttes bl.a. bus 2028, en DAB-bygget Scania OmniLink fra 2001, der her ses under en pause på Roskilde st. Bussen er normalt stationeret i Helsinge. 28. juni 2006, hvor billedet er taget, anvendtes busserne 2028, 2051-2053, 2055-2059, 2061, 2064 og 2067 på ruterne til og fra Roskilde station, mens shuttlebussen benyttede bus 2307-2308, 2523, 2525 og 2526.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006

City-Trafik 2064 i Roskilde 16 år er ingen alder, så City-Trafik 2064 hjalp til med at transportere festivalgæsterne i Roskilde i sommeren 2006. Bussen er indlånt fra afdelingen i Fredericia, hvor den og søstervognen 2067 normalt kører. City-Trafik fik leveret bus 2064, en DAB 12-1200B, i 1990, hvor man i HTs 1. udbud overtog halvdelen af turene på den daværende linje 30/33.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006

City-Trafik 2052 i Roskilde Selvom City-Trafiks bus 2052, DAB 12-1200B, efterhånden er 14 år gammel, er den for nylig blevet nylakeret. På billedet har den netop forladt Roskilde st. på vej mod festivalpladsen, mens andre festivaldeltagere kan spejle sig i lakken...

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006

City-Trafik 2055 i Roskilde City-Trafiks bus 2055 er på vej mod Roskilde st. ad Køgevej efter at have læsset en ordentlig bunke festivalgæster af ved festivalpladsen. Bussen fik for nogle år siden monteret punktmatrixskilte. Bussen er en af de i alt 20 stk. DAB 12-1200B, som City-Trafik fik leveret til HT-kørslen i årene 1990-92. 15 af disse kører endnu for City-Trafik, dog generelt ikke som ordinære HUR-busser.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.