Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 26. juni

Billeder optaget 26. juni

12 billeder

Møns Omnibusser 63 på Køge st. Møns Omnibusser 63, Leyland-DAB 7-1200L årg. 1984, som rute 256 på Køge st. Bussen er født i 1984 til Tramm i Tønder, men kom til Møns Omnibusser i 1988. Efter at busselskabet tabte al sin kørsel i 1996, solgtes bussen til Skørringe Turistbusser.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 1996

Anchersen 3206 på Teglholmen, København Den ene af Anchersens Rutes to nye Mercedes Citaro'er til servicebuslinjerne på Amager, der begynder at køre mandag 30. juni 2008. Foto hos Anchersen på Teglholmen.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2008

Volvo- og DAB-busser på Veolias garage i Gladsaxe Veolias chauffører nedlagde arbejdet i flere dage i juni i utilfredshed med opsigelsen af en lokalaftale. Det betød bl.a., at det var muligt at fange en stor del af vognparken på én gang hjemme på garagerne. Her ses en del Volvo B10BLE-60/Aabenraa og DAB 15-1200C-gasbusser på Veolias busanlæg i Gladsaxe.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

Volvo-busser på Veolias garage i Gladsaxe En hel stribe bagender på Volvo B10BLE-60/Aabenraa-busser på Veolias Gladsaxe-anlæg. Bagest nogle DAB 15-1200C-gasbusser. Busserne holdt hjemme 26. juni 2007 pga. arbejdsnedlæggelse.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

Veolia-busser fra linje 6A i Gladsaxe garage Fem af Veolias busser fra linje 6A i Gladsaxe garage under arbejdsnedlæggelsen i juni 2007. Fra venstre 6336, 6335, 6334, 6331 og 6332, alle Volvo B12BLE-59/Aabenraa nyleveret til linjens oprettelse i 2003.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

Fronter på 6A-busser hos Veolia i Gladsaxe En stribe 6A-fronter på Veolias busanlæg i Gladsaxe under en arbejdsnedlæggelse.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

6A-busser på Veolias garage i Gladsaxe Cirka halvdelen af linje 6A's vognpark på Veolias garage i Gladsaxe. Foto under arbejdsnedlæggelsen i juni 2007.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

Berkhof-busser på Veolias garage i Gladsaxe Veolia i Gladsaxe har fået overført et mindre antal DAF SB220GG-LF/Berkhof-gasbusser fra Køge. Under arbejdsnedlæggelsen i juni 2007 kunne de ses side om side på busanlægget. Fra venstre 6279, 6266, 6274 og 6268.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007

Arriva 1344 på Christianshavns Torv, København Fra 26. juni 2006 og cirka tre måneder frem kører metroen ikke mellem Christianshavn, Amagerbro og Lergravsparken stationer. Det skyldes, at strækningen skal kobles sammen med den nye bane til Lufthavnen. I den lange periode uden metro kører der metrobusser på strækningen, og kørslen udføres af Arriva med busser fra flere forskellige garager i HUR-området. På den første dag kørte bl.a. bus 1344, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2000, som metrobus. Bussen hører normalt til i Ballerup og er nylakeret, da den lige er blevet renoveret til brug for kørsel i HURs 18. udbud, der træder i kraft til efteråret. Christianshavns Torv, København.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006

Arriva 1001 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København Der er ikke hver dag, man ser HUR-ledbusser på Christmas Møllers Plads. Arriva anvendte dog 26. juni bus 1001, Volvo B10LA-52/Säffle årgang 1998, som metrobus mellem Christianshavns og Lergravsparken stationer. Bussens hjem er Kokkedal, og normalt anvendes den på linjerne 150S, 173E, 184 og 354.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006

Arriva 3009 som metrobus i Torvegade, København Også Arriva i Roskilde bidrager med busser til metroerstatningskørslen - dog ved at udlåne busser til Kokkedal garage, som kører. Bus 3009, Volvo B10BLE/Aabenraa årgang 1997, i Torvegade nær Christianshavn st. Bussen er for nylig blevet udstyret med punktmatrixskilte, der bl.a. kan skilte "Metrokørsel".

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006

Arriva 1832 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København Linje 4A har tilsyneladende udlånt flere busser til metrokørslen. En af disse var 26. juni nr. 1832, en Katrineholm-bygget Scania OmniLink fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.