Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 25. juni

Her vises alle billeder af busser taget 25. juni i forskellige år:

Opel Blitz fra "Ude på noget" i Vanløse

Opel Blitz fra "Ude på noget" i Vanløse

I 1984 viste DR børneserien "Ude på noget", hvor hovedpersonerne Palle, Polle og Ruth over 13 afsnit lod sig transportere rundt i en gammel, rød snudebus. Der var tale om denne Opel Blitz med et 14-personers Næsby-karosseri fra 1953, som oprindeligt kørte hos De forenede Vognmænd (DfV), som senere var de første brugere af navnet Vikingbus for turistbuskørslen. Omkring 1965 kom bussen til Aage Sørensen i Gilleleje, der bl.a. brugte den til at køre arbejdere fra Nordsjælland til Bjørnbaks Konvolutfabrik på Østerbro i København. Den blev afmeldt cirka 1980, og veteranbilsamleren Viklit Graa Jørgensen i Nordsjælland overtog bussen i 1982. I forbindelse med tv-optagelserne blev den på flere måder bygget om og delvist skåret op, og efterfølgende henstod den i midten af 1980'erne på en tankstation i Måløv. Det var dér den nuværende ejer, som i dag bor i Vanløse, fik øje på den og købte den. Den har været indregistreret siden 2011 og kan af og til ses parkeret på Grøndals Parkvej i Vanløse, hvor dette billede også er taget.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2023.

Keolis 2993 på linje 250S i Lundtoftegade, København

Keolis 2993 på linje 250S i Lundtoftegade, København

Linje 250S blev oprettet 25. september 1994 som den første S-buslinje gennem selve København. Det var også den første S-bus, der fik et linjenummer, som sluttede på -50 i stedet for -00. Linjen kørte oprindeligt fra Buddinge st. via Høje Gladsaxe og Bellahøj til Rådhuspladsen og herfra via Hovedbanegården, Langebro og Sundbyvester Plads til Kastrup og Lufthavnen. Det var fra begyndelsen en stor linje, som 1996-2000 havde ledbusser og 2001-2012 dobbeltdækkere. Fra 2012 gik man ned på 13,7 m-busser i én etage. Driften blev skåret ned over flere omgange i takt med åbning af jernbanen til Lufthavnen og senere metroen, og i marts 2008 omlægdes linjen radikalt, så den slet ikke længere betjente Amagerbrogade og Kastrup. I stedet overtog den linje 40's rute på Islands Brygge og fik endestation i Artillerivej-sløjfen. Senere forlængedes linjen ad Lossepladsvej til Bella Center. 13. oktober 2019 blev ruten markant ændret igen som del af "Nyt Bynet"-omlægningerne ved Metrocityringens åbning. Den har nu udgangspunkt på Gladsaxe Trafikplads (i myldretiderne dog ved Bagsværd st.) i stedet for Buddinge, og fra Bellahøj er den ført via Nørrebro st., hvor man kan stige om til metroen. På Amager-siden er den igen ført ad Amagerbrogade til Sundbyvester Plads og herfra via Tårnby st. og Store Magleby til Dragør Sydstrand og Dragør stationsplads. Med denne kørselsudvidelse blev der behov for at supplere linjens materiel med nogle 12 m-busser. Linje 250S blev fra oprettelsen i 1994 kørt af HT-Busdivisionen, som senere blev til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Men City-Trafik vandt linjen, da den første gang kom i udbud med virkning fra juli 2000. Siden har den ikke skiftet operatør, men Keolis-navnet indførtes i stedet for "City-Trafik" i 2014. Først på sommeren 2021 overførte Keolis nogle 13 m lange Iveco Crossway-bybusser fra Odense til brug på linje 250S i København. Herved fik man lange busser på de 250S-ture, der siden oktober 2019 havde haft "korte" busser. Bus 2993 er en af disse Iveco Crossway LE-busser, bygget 2015, som tidligere blev brugt på Odense bybusser som vogn 3501. Den ses her i Lundtoftegade på Nørrebro, lige ved Folmer Bendtsens Plads og Nørrebro station - altså på den nye rute med omstigning til Metrocityringen.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2021.

DitoBus 4729 ved Køge st. øst

DitoBus 4729 ved Køge st. øst

DitoBus 4729, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2010, ankommer til Køge st. øst som linje 251.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2018.

Arriva 1719 ved Køge st. vest

Arriva 1719 ved Køge st. vest

Arriva 1719, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 260R på Køge st. vest. Linje 234 og 260R, der i øvrigt har sammenhængende vognløb, er blandt de linjer, der i løbet af 2016 begyndte at køre med tidligere fynske regionalbusser på 12,8 meters længde på en del af turene. Bus 1719 kørte således tidligere for FynBus som bus 4119. Den lyserøde taxa til højre i billedet tilhører Herfølge Turistfart.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2018.

Lokalbus 4401 ved Køge st. øst

Lokalbus 4401 ved Køge st. øst

Lokalbus 4401, Irisbus Crossway LE årg. 2011, der egentlig hører til på linje 101A og 102A, afgår fra Køge st. øst som linje 120.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2018.

Lokalbus 4404 ved Køge st. vest

Lokalbus 4404 ved Køge st. vest

Lokalbus 4404, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 101A på Ivar Huitfeldtsvej i Køge ud for de kommende permanente busstoppesteder på Køge st. vest.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2018.

Arriva 1099 som natbus ved Svanemøllen st., København

Arriva 1099 som natbus ved Svanemøllen st., København

Natbuslinje 83N lever på lånt tid, for i marts 2013 bliver den og flere andre erstattet af døgndrift på A-buslinjerne 1A-6A og 9A. Men indtil da kører linje 83N hver nat med busserne fra linje 6A. Her er det Arriva 1099, en Scania OmniLink fra 2011, som linje 83N ved Svanemøllen st. natten mellem 24. og 25. juni 2012.

Foto: Nicholas Jensen, 25. juni 2012.

BAT 715 bagfra på Rønne Havn

BAT 715 bagfra på Rønne Havn

Bornholmske rutebiler har i årevis haft en særlig klap til cykler bag på. De tidligere Århus-bybusser er nu også blevet forsynet med sådanne. Her ses anordningen i brug på BATs bus 715 (ex. Århus Sporveje 362), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1999, på Rønne Havn.

Foto: Peter Bo Nielsen, 25. juni 2010.

City-Trafik 2202 på Friheden st., København

City-Trafik 2202 på Friheden st., København

City-Trafik 2202, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 539P på Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.

Veolia 5171 på Slusevej, København

Veolia 5171 på Slusevej, København

Veolia 5171, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på vej gennem busslusen på Slusevej ved Ørestad st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.

Veolia 6283 ved Ørestad st., København

Veolia 6283 ved Ørestad st., København

Veolia 6283, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, som linje 75E ved Ørestad st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.

Arriva 3058 på Friheden st.

Arriva 3058 på Friheden st.

I sommeren 2007 var der et stort sporarbejde på Køge Bugt-banen, hvorfor der i perioder kørte S-togsbusser på en del af strækningen. Arriva 3058, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som S-togserstatningsbus på Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.

Veolia 5151 på Ørestad st., København

Veolia 5151 på Ørestad st., København

Veolia 5151, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Ørestads Boulevard ud for Field's og Ørestad st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.

Gislinge Turistfart 55 og Arriva 1706 i Høje Taastrup

Gislinge Turistfart 55 og Arriva 1706 i Høje Taastrup

To busser holder pause på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup nær stationen. Til højre Gislinge Turistfarts vogn 55, ex. Arriva 2045. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1997. Til venstre Arriva 1706, der er en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999. Begge busser mødtes tidligere på Køge st.

Foto: Michael Salomonsen, 25. juni 2007.