Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 8. maj

Her vises alle billeder af busser taget 8. maj i forskellige år:

Keolis 3590 ved Odense Banegård Center

Keolis 3590 ved Odense Banegård Center

Når Odense Letbane åbner i weekenden 28.-29. maj 2022, bliver bl.a. bybuslinje 41 nedlagt, og i løbet af sommeren følger den store tilpasning af bybusnettet til letbanen. Keolis kører imidlertid både bybusserne og letbanen, så hvad man taber på gyngerne, må man vinde på karrusellen... Her ses Keolis 3590, en Volvo B5LAH/Wroclaw-hybridledbus (Volvo 7900A) årg. 2015, som linje 41 mod Bolbro ved Odense Banegård Center. Letbanen vil på sin vej mod Tarup bl.a. dække strækningen mellem Odense Banegård og Bolbro.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2022.

Keolis 3808 ved Odense Banegård Center

Keolis 3808 ved Odense Banegård Center

I maj 2022 er der mere end 140 Yutong-elbusser i drift hos danske busselskaber, og flere er på vej. 20 styk blev i 2021 leveret til Odense bybusser, som køres af Keolis. Bus 3808, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 91 mod Allesø ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2022.

Keolis 3634 ved Odense Banegård Center

Keolis 3634 ved Odense Banegård Center

Keolis 3634 (opr. Tide Bus 8034), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2009, som linje 53 ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2022.

Keolis 3562 ved Odense Banegård Center

Keolis 3562 ved Odense Banegård Center

Keolis 3562, Scania CityWide LE årg. 2015, som linje 21 ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2022.

Netbus 7000 på Amagerbrogade, København

Netbus 7000 på Amagerbrogade, København

Denne VDL Citea CLE-demobus på 13,7 m er efter en uge i trafik hos Netbus i Skibby blevet udstyret med røde hjørner og kører cirka tre uger i maj 2010 på linje 5A. Her ses bussen, der bærer nummeret 7000, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads én af de første dage i trafik som A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2010.

Busforsyningens Frode på Frederiksborgvej, København

Busforsyningens Frode på Frederiksborgvej, København

Busforsyningen, som leverer transport til bands og orkestre, har de to af de tidligere SAS-busser, som man frem til 1998 kunne opleve i fast rutefart mellem Hovedbanegården og Lufthavnen. Hos Busforsyningen har busserne navne, og her ses "Frode" alias SAS nr. 14 på Frederiksborgvej i København. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1986.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2009.

Arriva 1108 på Frederiksborgvej, København

Arriva 1108 på Frederiksborgvej, København

Arriva 1108, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på Frederiksborgvej.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2009.

Arriva 1181 på Frederiksborgvej, København

Arriva 1181 på Frederiksborgvej, København

Arriva 1181, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 66 på Frederiksborgvej.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2009.

Arriva 1935 på Englandsvej, København

Arriva 1935 på Englandsvej, København

Arriva 1935, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 33 på Englandsvej ved Sundby Stadion.

Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2009.

Partner Bus 113 ved Århus rtb.

Partner Bus 113 ved Århus rtb.

En af de MAN Lion's Regio-busser, som Partner Bus 1. maj 2007 overtog med PP Busselskabs rutekørsel ses her svinge ud fra Århus rtb. og op ad Sønder Allé. Vognen - nr. 113, der passende var indsat på rute 113 - bar endnu PP Busselskabs bomærke 8. maj, da billedet blev taget. Kort efter skiftede Partner Bus navn til Netbus, så der kom aldrig til at sidde Partner Bus-logoer på PP Busselskabs busser. Bussen havde i øvrigt heller ikke fået Midttrafik-logo endnu.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. maj 2007.