Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 5. april

Billeder optaget 5. april

16 billeder

Arriva 1206 ved Rødovrehallen, Rødovre Arriva 1206, Scania CityWide årg. 2013, som linje 6A ved Rødovrehallen.

Foto: Peter Hobel, 5. april 2014

Arriva 1415 på Ishøj st. Arriva 1415, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 300S på Ishøj st.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2008

Arriva 1413 på Ishøj st. Arriva 1413, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 300S på Ishøj st.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2008

Arriva 1723 på Måløv st. Arriva 1723, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, på Måløv st.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2008

Ex. Arriva nr. 3042 og 3019 hos Dieselhuset, Silkeborg På "marken" ved Dieselhuset i Silkeborg holder en flok udrangerede Arriva-busser. Forrest til venstre er det nr. 3042, tidligere bybus i Fredericia, og til højre nr. 3019, tidligere bybus i Vejle. Bus 3042 leveredes oprindeligt til Fjord-bus i Slangerup som HT-bus i forbindelse med Fjord-bus' første HT-kontrakt fra 1. april 1992. Ved indskiftning af lavgulvsbusser sent i 1993 overførtes bussen sammen med nogle af sine søskende til Birkerød Bus Compagni (nuv. Holger Danske Bustrafik), der har samme ejer som Fjord-bus, nemlig Finn Sørensen. Birkerød Bus Compagni havde dog tabt sin kørsel for HT pr. 1. april 1994, men bussen overførtes til bybusserne i Fredericia, som City-Trafik - et selskab, Finn Sørensen også er medejer af - i december 1993 havde overtaget. Bus 3019 er i sin tid leveret til Vejle Bustrafik, der kørte bybusserne i Vejle. Fra 1. juni 1996 vandt Arriva bybusserne i både Fredericia og Vejle og overtog derved busserne. Arriva måtte i 2002 se sig slået, idet Wulff Bus tog over i Vejle, mens City-Trafik vendte tilbage i Fredericia. Bemærkelsesværdigt er det, at bus 3042 har grønne lanterner på fronten. Indtil 1990 skulle alle HT-busser have sådanne, da de anvendtes til at indikere tomkørsel, men hvad skal de bruges til på en bus fra 1992?

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Ex. Arriva nr. 3020 hos Dieselhuset, Silkeborg Arriva nr. 3020 er en DAB-Silkeborg 12-1200B-bybus med den særlige jyske front, der har dobbelte forlygter. Bussen er oprindeligt leveret til Vejle Bustrafik, hvorfra den 1. juni 1996 overgik til Bus Danmark, der 14. juni 1999 efter fusion med Unibus skiftede navn til Arriva Danmark. Serie 12 i bybusversion, dvs. DABs type 12-xxxxB, er for øvrigt kun produceret i omkring 200 eksemplarer. Arriva er ikke længere ejer af bussen, der her holder hos Dieselhuset i Silkeborg. Bag pallerne holder resterne af en DAB 11-0860S-servicebus fra Odense.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Ex. Combus 5245 og Randers Byomnibusser 79 hos Dieselhuset, Silkeborg I forbindelse med opstarten i HT-området i juni 1996 fik Swebus leveret 10 stk. DAB serie 15-busser, der hos Swebus havde numrene 3011-3020. I Jylland havde Swebus siden 1995 kørsel under navnet Dania Bustrafik. Swebus' karriere i Danmark blev imidlertid kort, idet selskabets danske aktiviteter i august 1997 blev solgt til Combus. Svenske Swebuss var tidligere ejet af de svenske jernbaner men blev i 1996 solgt til skotske Stagecoach. De nye ejere mente ikke, at der var mulighed for at tjene penge på buskørsel i Danmark på daværende tidspunkt, hvilket jo nok var meget rigtigt vurderet. Combus havde selv i 1997 påbegyndt kørsel i HT-området, men først pr. 1. marts 1998 blev Swebus' HT-linier integreret i Combus. Ved den lejlighed blev bus 3015 til bus 5245, idet Combus havde 5000-nummerserien. I forbindelse med Combus' tab af kørslen i 2000 blev vognene leveret tilbage til Swebus, hvorfra de havde været leaset siden overtagelsen af kørslen. Efter nogen tids henstand i Sverige, er enkelte eksporteret, dog ikke bus 5245. Den er her fotograferet hos Dieselhuset i Silkeborg flankeret af en Leyland-DAB serie II, ex. Randers Byomnibusser nr. 79, og en Scania-DAB SC-1200L (begge bagfra). Fra 23. maj 2004 kører der atter busser i Hovedstadsområdet med 3000-numre, idet Wulff Bus har fået tildelt denne nummerserie til sin nyvundne kørsel i Roskilde og omegn.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Wulff Bus nr. 1120 i Hedensted Wulff Bus' vogn 1120/OB 94 438 i selskabets egen grønne bemaling på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1995 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Wulff Bus nr. 140 i Hedensted Wulff Bus' vogn 140/MZ 93 819 i NT-bemaling på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Wulff Bus nr. 1131 i Hedensted Krogsgaards blå og hvide busser er en af Wulff Bus' nyerhvervelser. Her er det nr. 1131/NC 92 046 på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1993 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Tre DAB 15-1200C-busser fra Norge hos Dieselhuset, Silkeborg Til Bussen Trafikkselskap i Kristianssand, Norge, leveredes i 1993 et antal DAB serie 15-lavgulvsbusser med dørpl. 2-2-0. Tre sådanne ses her hos Dieselhuset i Silkeborg. De tidligere norske internnumre var 21, 23 og 24.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

En Leyland-DAB serie 9 hos et beredskabscenter i Silkeborg Leyland-DAB 9-948L var en særlig 9,48 m lang udgave af Leyland-DAB serie 7, der var forsynet med mindre hjul og en anden type affjedring. Typen er kun leveret 1985-87, hvor modellen erstattedes af typen 7-948L, der havde hjul og affjedring som de almindelige serie 7-busser. Den 9,48 m lange udgave findes også i serie 12 som 12-0948L. Udvendigt kan en 948L'er primært kendes på sin korte længde - i dørsiden er der kun to vinduer efter midterdøren. Den her viste bus har stelnr. 8500176 og komm.nr. 32428, og anvendes på et øvelsesområde af et beredskabscenter beliggende på Bredhøjvej umiddelbart nord for Dieselhuset i Silkeborg. Bussen har, som det ses, en fortid i trafik for Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, og næppe megen fremtid...

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Randers Byomnibusser nr. 79 hos Dieselhuset, Silkeborg Randers Byomnibusser nr. 79 set fra en lidt anden vinkel. Bussen har været anvendt af en køreskole, inden den kom til Dieselhuset i Silkeborg. Bussen mangler en motor, men det vil nok ikke være så dyrt at redde den mhp. bevarelse.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Randers Byomnibusser nr. 79 set forfra Randers Byomnibusser nr. 79, Leyland-DAB serie II årg. 1972, eksisterer stadig - dog ikke i køreklar stand. Den holder her hos Dieselhuset i Silkeborg. Bemærk reklamen på fronten. Den slags var engang helt almindeligt. Til højre tidl. Combus nr. 5245, DAB serie 15 årg. 1996.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Randers Byomnibusser nr. 79 set fra siden Sådan ser Randers Byomnibusser nr. 79 ud fra siden - klistret til med diverse reklamer på siden, i tagkanten og på nederste del af bagdørene. Busser med dørpl. 1-0-2 var meget almindelige som bybusser inden de amtskommunale trafikselskabers tid.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Neoplan-busser hos Wulff Bus, Hedensted Wulff Bus har for tiden to små Neoplan-busser med en fortid hos Linjebus/Connex Danmark i STS-området. Busserne fremstår her fortsat i STS' bybusbemaling. De er leveret i 1998 til brug som bybusser i Naksov. Til højre er det PJ 89 236, ex. Connex Danmark 3075, og til venstre PJ 89 235, ex. Connex Danmark 3074, der er fotograferet på Wulff Bus' anlæg i Hedensted. (Tak Ronni Svensson til for supplerende oplysninger!)

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
19. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.