Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 25. februar

Billeder optaget 25. februar

11 billeder

Anchersen Rute 3207 ved Gladsaxe Trafikplads Inden servicebuskørslen begynder om formiddagen bruges nogle af busserne til ekstrakørsel på andre linjer. Anchersen Rute kører således hver morgen ekstra afgange på linje 15, 22, 166, 167 og 200S med tilsammen 2 busser. Her er det firmaets næsten helt nye bus 3207, Mercedes-Benz O.530K, der holder ved Gladsaxe Trafikplads. Turen udgår herfra kl. 8.14 og kører, som det ses, til Glostrup st.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009

Anchersen Rute 3201 på Gladsaxe Møllevej Anchersen Rute kører et par ekstrature på linje 200S alle hverdagsmorgener. Ekstrabussen kører fra Rødovre Centrum kl. 8.00 med ankomst på Gladsaxe Trafikplads 21 minutter senere. Kl. 8.29 returnerer bussen fra Gladsaxe Trafikplads for at ankomme til Rødovre st. kl. 8.50. Bus 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, som linje 200S skal til at svinge fra Gladsaxe Møllevej ind på trafikpladsen.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009

Anchersen Rute 3201 ved Gladsaxe Trafikplads Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, ved Gladsaxe Trafikplads inden afgang som linje 200S-ekstra til Rødovre st. Tidligere har Arriva udført denne ekstrakørsel med DAB-servicebusser.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009

City-Trafik 2120 på Gladsaxe Trafikplads City-Trafik 2120, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, en regnvåd morgen på Gladsaxe Trafikplads. De nu næsten 13 år gamle busser af denne type kan nok forventes i drift helt frem til 2011, hvor kontrakten udløber.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009

City-Trafik 2460 ved Gladsaxe Trafikplads City-Trafik 2460, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 ved Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009

Arriva 1722 ved Buddinge st. Arriva 1722, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, er blevet S-bus på sine gamle dage. Her ses den som linje 300S ved Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2008

Arriva 1423 ved Buddinge st. I februar 2008 kom de første af 5A-busserne endelig i drift på linje 300S efter måneders henstand. Bus 1423, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, ved Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2008

Arriva 1984 på Lundtoftevej, Lyngby Arriva 1984, Mercedes-Benz O.405GN-ledbus årg. 1996, som linje 300S på Lundtoftevej ved DTU i Lyngby.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2008

City-Trafik 2046 i Vor Frue ved Roskilde City-Trafik fik i 1992 leveret fire Volvo B10M-60/Aabenraa til HT-linje 34. Busserne havde numrene 44-47 og var som københavnske bybusser ret enestående ved at have Allison-gear. 1992 var imidlertid også året, hvor de første lavgulvsbusser kom i drift, og snart begyndte City-Trafik at skifte ud i sin ellers ret nye buspark. I 1993 leveredes således ikke mindre end 12 nye lavgulvsbusser fra DAB til den lille københavnsafdeling, der ellers dengang kun kørte linje 9 og 34, hvilket inklusive ekstrakørsel kun krævede knap 25 busser. Derfor flyttedes busserne 44-47 cirka sommeren 1993 til City-Trafiks afdeling i Roskilde, hvor de kunne afløse nogle lidt ældre busser. Roskilde-afdelingen kørte dengang linje 212, 213, 215, 216, 223E, 242E og 624. Efter tabet af denne kørsel i 1994 vendte busserne dog tilbage til København, men fra 1995 gjorde vognene 45 og 46 tjeneste på bybusserne i Kolding, som City-Trafik havde overtaget. Alle fire busser samledes i Hvidovre garage fra 1996, hvor de omnummereredes til 2044-47 og indsattes på HT-linje 1, og sådan anvendtes de helt frem maj 2003. Herefter har de haft forskellige småopgaver med bl.a. ekstrakørsel. Blandt andet kørte busserne 2044 og 2047 i Fredericia som ekstravogne i omkring et par år. I 2005 blev busserne sat til salg, og køberne blev busselskaber i Estland og Polen. I det tidlige forår 2006 forlader den sidste bus Danmark. Bus 2046 genser Vor Frue ved Roskilde som linje 213 en eftermiddag i slutningen af februar 2006.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2006

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 i Vor Frue ved Roskilde Aalborg Omnibus Selskab (AOS) fik sine sidste Volvo B10R-busser i 1983, heriblandt vogn 245. Denne bus nåede at køre i trafik til omkring 2000, hvor den solgtes til Aalborg Lufthavn. Tidligt i 1990'erne gennemgik bussen en slags nordjysk ReBUS-renovering, hvor den bl.a. fik samme orangerøde farve på væggene indvendigt, som kendes fra HTs Kryger-design-busser, og stofbetræk på sæderne mv. Endvidere fik den "HT-gul" bemaling, idet den tidligere havde været sennepsgul. I august 2005 blev bussen overtaget til bevarelse fra Aalborg Lufthavn, og siden har den bl.a. fået repareret en luftpude. Den største opgave, der mangler, er at få bussen heloplakeret. Bussen tager her Vor Frue i Roskilde i besigtigelse.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2006

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 fra vinduessiden i Vor Frue ved Roskilde Både Volvo B59 og B10R har betjent landsbyen Vor Frue nær Roskilde. Både HT i Køge og Linjebus i Roskilde har nemlig anvendt sådanne busser på linjer gennem Vor Frue i årene 1990-95. Danmarks sidste levende Volvo B10R, ex. Aalborg Omnibus Selskab 245, besøger Vor Frue. Aalborg-udgaven adskilte sig ved at have Allison-gear, mens HT og Linjebus' vogne havde Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2006

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.