Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 13. februar

Billeder optaget 13. februar

21 billeder

City-Trafik 8966 på Hillerødgade, København City-Trafik 8966, BYD eBUS-12 årg. 2013, som linje 12 på Hillerødgade. Bussen er den ene af de to batteribusser i fuld størrelse, der nu afprøves i almindelig drift i København. Tilsvarende busser kører som forsøg i bl.a. London.

Foto: Thomas Weidekamp, 13. februar 2014

Projektbus for unge og grafittimalere hos Carlsberg i Valby En Leyland-DAB serie 6-rutebil fungerer nu som projektbus for unge og grafittimalere. Den var i februar 2009 opstillet hos Carlsberg i Valby. Bussen har snart 27 år på bagen, og har kørt rute- og skolebuskørsel helt frem til et tidspunkt omkring 2007 - de sidste år hos Gadstrup Bustrafik, men de første mange år på Bornholm. Bussen har nu ikke længere sæder mv. og er heller ikke indregistreret, så dens videre skæbne er nok usikker, men alligevel må dens levetid vel siges at være meget godt gået? Foto hos Carlsberg i Valby.

Foto: Jeppe Steensgaard, 13. februar 2009

Serie 6-rutebil hos Carlsberg i Valby - lidt fra siden Leyland-DAB serie 6-rutebilen, der står hos Carlsberg i Valby, kan ses ved passage af stedet med S-tog - eller fra broen, der fører Vester Fælledvej over jernbanen.

Foto: Jeppe Steensgaard, 13. februar 2009

Pan Bus 180 i garagen i Viborg En ægte jysk rutebilklassiker er Leyland-DAB 7-1200L. Pan Bus' vogn 180, der her ses i garagen i Viborg, er et eksempel. Bussen er leveret til Pan Bus i 1987, men blev i 1995 solgt til DAB. Herfra kom den samme år til Søren Hansen i Kjellerup, der imidlertid lod den gå til DAB igen i 1996. Fra 1996 vendte bussen tilbage til Pan Bus, hvor den fik sit gamle nummer igen. OK-nummerpladen stammer herfra. Bussen havde oprindeligt reg.nr. LC 91 610. Den røde farve, bussen fremstår i på billedet, er i øvrigt Pan Bus' egen rutebilbemaling.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

De Blaa Busser, Skive, vogn 45 i Skive De Blaa Busser er ikke særlig blå på dette billede, men bussen er altså fra De Blaa Busser, der kører bybusserne i Skive. Bussen er en Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra januar 1994 og har ikke, ligesom en del andre provinsbusser af typen ellers har, dørarrangement 2-2-0.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Arriva 9061 i garagen i Viborg Arriva 9061 er en Volvo B10M-60/DAB-rutebil. DSB fik i cirka 10 år fra midten af 1980'erne til midten af 1990'erne hvert år leveret en hel serie sådanne busser. I 1986 leveredes nr. 061, der i første omgang huserede i Herning-området. Fra 1994 hed bussen 2061, og den fulgte med over i Arriva i 2001. Hos Arriva havde man i forvejen en bus med nr. 2061 (i VT-området), så bussen blev omnummereret til 9061. På billedet, der er taget på Arrivas garage på Ærøvej i Viborg, fremstår bussen i Arrivas VAFT-farver.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Arriva 2241 i garagen i Viborg Arrivas bus 2241 er i sin tid leveret til DSB som vogn 241 i 1990. Bussen er af typen Volvo B10M-60/DAB. I 1994 fik den nummer 2241, og i 2001 overgik den med Combus' kørsel til Arriva. Bussen har den første del af sit liv kørt i Herning-området, men er nu stationeret i Viborg. Bussen fremstår endnu i DSB-rød og ses her på Arrivas garage i Viborg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

NF Turistbusser 51 i Viborg Denne Scania-DAB SC-1200L med den officielle chassisbetegnelse L94IB er i sin tid nyleveret til Combus i Sydbus-området som vogn 2747 i 2000. Den er på et senere tidspunkt kommet til NF Turistbusser og er her fotograferet i Viborg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Arriva 2260 på Viborg rtb. Arrivas bus 2260, der her ses på rutebilstationen i Viborg, har - som man måske kan gætte - en fortid hos DSB/Combus som vogn 260. Bussen, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa, er leveret i 1991 og begyndte sin karriere på Fyn, hvor den havde garage i Svendborg. Senere er bussen flyttet til Viborg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

De Blaa Busser, Skive, vogn 29 De Blaa Busser i Skive har endnu denne herlige Leyland-DAB serie 6 type 1-bybus i drift som reservevogn for bybusserne i Skive. Bussen har dørarrangement 2-2-0 som var det en HT-bus, men dog med enkeltsæder i dørsiden i den forreste del af bussen.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

De Blaa Busser, Skive, vogn 29 i garagen De Blaa Bussers vogn 29, Leyland-DAB 6-1-TL11/3 fra september 1982 i garagen. Måske et bevaringsobjekt?

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Tidligere Birkerød-bus hos De Blaa Busser, Skive De Blaa Busser i Skive er indehaver af denne Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Bussen er oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni som vogn 55. I 1993 blev den solgt til DAB og ombygget til S-bus til Unibus, hvor den i 1994 kom i drift som vogn 62, senere 7062.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

De Blaa Busser 56 i Skive De Blaa Busser i Skive overtog i forbindelse med VAFT-licitationen i 2002 denne DAB 12-1024L-rutebil fra Arne Nielsen i Skive. Bussen er fra 1994, er 10,24 m lang og kører hos De Blaa med internnr. 56.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Skave Turistfart 19 i Skive Skave Turistfarts vogn 19 er en DAB 12-1200L-rutebil fra 1996. Bussen er oprindeligt leveret til Nordtrafik i Hjørring som vogn 122. Senere er den kommet til Skave Turistfart. Bussen ses her i Skive.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Pan Bus 248 i garagen i Viborg Pan Bus har erhvervet den tidligere Århus Sporveje nr. 215, der er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1986. Dens fortid fornægter sig ikke!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Pan Bus 228 i Nykøbing Mors Pan Bus købte Limfjordsruterne i Thisted i 1996. Ved den lejlighed overgik Limfjordsruternes vogn 10, en DAB 12-1200L fra 1993, til Pan Bus, hvor den fik nr. 228. Den har dog beholdt Limfjordsruternes farver. På X-Bus-rute 926X kører der dog stadig eller igen busser med Limfjordsruterne-navnet. Her ses Pan Bus 228 i Nykøbing Mors.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Pan Bus 209 i Viborg I 1994 fik Pan Bus leveret sin vogn 209 til bybusserne i Viborg. Bussen er en DAB 15-1200C mk. II med MAN-motor. Bussens registreringsnummer er dog af nyere dato.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Mønsted Turistbusser-bus i Viborg I Viborg kan man møde Mønsted Turistbussers Volvo B10M-60/Aabenraa på rute 51. Bussen er tidl. DSB/Combus nr. 310/2310, men har vist også en fortid hos Fjends Rutebiler.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Scania OmniLine-rutebil fra De Gule Busser i Viborg De Gule Busser er ejer af denne Scania OmniLine-rutebil, der her ses i Viborg. OmniLine-rutebilen er stort set ukendt på Sjælland, hvor der dog nu er indsat én i STS-området, mens typen er ganske udbredt i Jylland. For tiden (februar 2006) er 43 eksemplarer under bygning til Bent Thykjær.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Bendt Krogh-bus i Nykøbing Mors Bendt Krogh i Rakkeby har bl.a. denne Volvo B10M-60/Aabenraa. Bussen er tidligere Fris, Hornslet, nr. 9411 og senere Wulff Bus 212. Billedet er taget i Nykøbing Mors.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Bus fra Poulsen & Søn i Nykøbing Mors Poulsen & Søn i Øster Assels er indehaver af denne Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1993, der har kørt hos selskabet fra ny. Nykøbing Mors.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.