Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 24. september
Her vises alle billeder af busser taget 24. september i forskellige år:
Volvo-hybridbus fra havnen i Oslo
En af de Volvo 7700-hybridbusser, Nobina overfører fra Tromsø i Norge til Hillerød, på Langkaia i Oslo Havn. Bemærk den røde, norske prøvenummerplade i forruden.
Foto: Sikandar Sahil, 24. september 2019.
Volvo-hybridbusser fra Nobina på Langkaia, Oslo
To Volvo 7700-hybridbusser på Langkaia i Oslo Havn før afskibning mod Danmark, hvor de skal bruges af Nobina på Hillerød bybusser. Busserne er født til Nobina i Tromsø, og de er åbenlyst blevet malet Movia-gule allerede inden afsendelsen fra Norge.
Foto: Sikandar Sahil, 24. september 2019.
HT 2038 og 300 på Rådhuspladsen, København
HT 2038, ex. Amagerbanen 1038, og HT 300, ex. KS 300, som linje 32H hhv. 30 i Rådhuspladsens Amagerterminal. Begge busser er af typen Leyland-DAB serie II årg. 1967.
Foto: Niels Hertz, 24. september 1982.
VT Transman MCX-185 i Budapest, Ungarn
Ex. Arriva 1670 (opr. Connex 6334), Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som linje 21 i Budapest - nu hos det delvist Arriva-ejede VT Transman.
Foto: Andreas Szekacs, 24. september 2012.
VT Transman MCX-185 bagfra og en Ikarus i Budapest, Ungarn
VT Transman MCX-185, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, i selskab med en Ikarus 405.06 årg. 1995 i Budapest. Som det ses, har man flyttet nummerpladen på Volvo'en ned på bagklappen. Oprindeligt sad den under bagruden, men dette sted er nu dækket af en plade. En del af 6A-busserne blev cirka 2008 af reklamefirmaet ClearChannel ændret således af hensyn til de større reklameformater.
Foto: Andreas Szekacs, 24. september 2012.
VT Transman MCX-193 i Budapest, Ungarn
En tidligere linje 6A-bus, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, på linje 21A hos VT Transman i Budapest. Byens linjer 21 og 21A er blandt de mere krævende med kraftige stigninger. Fotografen fortæller, at varmen vælter ud af motorrummet, når de danske Volvo B12BLE'er kører her.
Foto: Andreas Szekacs, 24. september 2012.
Netbus 8476 som S-togsbus ved Hillerød st.
Netbus 8476, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, i tjeneste som S-togsbus ved Hillerød st.
Foto: Peter Hobel, 24. september 2010.
Vores Busser XP 91 144 ved Hillerød st.
Vores Bussers Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil årg. 1993 med reg.nr. XP 91 144 som S-togsbus ved Hillerød st. Bussen er oprindeligt leveret til Jens Jørgensen, Voldum, og har siden kørt hos Wulff Bus og Arriva samt været en tur på Færøerne!
Foto: Peter Hobel, 24. september 2010.
Vores Busser XN 97 588 ved Hillerød st.
Vores Busser, Rårup, har på S-togsbuskørslen i Nordsjælland i 2010 bl.a. kørt med denne lånte Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998 med reg.nr. XN 97 588. Her ses bussen ved Hillerød st. Bussen er oprindeligt leveret til Combus i Sønderborg som vogn 2604.
Foto: Peter Hobel, 24. september 2010.
Arriva 1494 på Vejlands Allé, København
Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, blev ramt af en brand, mens den 24. september 2008 kørte på Vejlands Allé som linje 30. Her ses bussen på Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1494 og en brandmand på Vejlands Allé, København
Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, med en brandmand på taget på Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1494 og en brandbil på Vejlands Allé, København
En bus, der brænder, kaldes undertiden for en "brandbil" blandt entusiaster. Her ses Arriva 1494 efter en brand dog i selskab med en rigtig brandbil. Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1345 på Bispebjerg Torv, København
Arriva 1345, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, på gæstevisit på linje 6A. Her ses bussen på Tagensvej ved Bispebjerg Torv.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.