Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 15. juni

Her vises alle billeder af busser taget 15. juni i forskellige år:

100-årsjubilaren ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013

100-årsjubilaren ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013

I 1913 blev den første motorbusrute oprettet i København. Den gik fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen ad Strøget og er, med en hel del senere ændringer, identisk med den senere linje 28. Det var Frederiksberg Sporveie, der etablerede ruten, som blev kørt med franske De Dion Bouton-busser. En af disse, vogn 1, er blevet bevaret, og da 100-året for motorbusdriftens indførelse blev markeret med et bustræf på Sporvejsmuseet 15. juni 2013, var bussen selvfølgelig til stede. Man aner, at komforten på en københavnsk bybus anno 1913 ikke helt lever op til senere standarder.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavnske bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavnske bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række københavnske bybusser opstillet i kronologisk orden ved Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms bustræf i juni 2013. Fra venstre KS 995 (Leyland-DAB serie 1 årg. 1964), KS 322 (Leyland-DAB serie 2 årg. 1968), KS 531 (Volvo B59/Aabenraa årg. 1970), HT 1596 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983) og HT 1856 (Volvo B10M/DAB årg. 1988).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Ældre midtmotorbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ældre midtmotorbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række midtmotorbusser fra 1950'erne og 1960'erne ved bustræffet i juni 2013 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre Bushistorisk Selskabs SAS-bus, en Volvo B655/Aabenraa fra 1958, Sporvejshistorisk Selskabs Århus Sporveje 165, en Volvo B655/Nordisk fra 1961, Bushistorisk Selskabs De Bornholmske Jernbaner 18, en Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Sporvejshistorisk Selskabs Odense Bytrafik 10, en Volvo B656/SMH fra 1952.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Den første Volvo-midtmotorbus blev bygget til Odense Bytrafik, hvor den skulle bruges til en nyordning af trafikken fra 1952, der bl.a. indebar, at sporvejen nedlagdes. Odense Bytrafik har således chassisnummer 1. Chassiset er af typen B656, der er én af flere varianter af B655-chassiset, mens karrosseriet er bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier. Volvo B655-familien af chassiser var forgængeren for B755, B58, B10M og til sidst B12M, som var Volvos sidste midtmotorbuschassis.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

KS 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje modtog sine sidste busser bygget for tomandsbetjening i 1963. Det var de sidste vogne i 700-serien, der endte på nummer 775. Heraf blev vogn 772 bevaret. Denne bustype fremstår væsentlig mere gammeldags end de næsten samtidige første serie 1-busser, og 700-vognene (og deres enmandsbetjente søstre i 800- og 900-serien) fik for en dels vedkommende heller ikke særlig lang levetid. Ingen vogne af typen overgik således til HT i 1974 i modsætning til alle vogne af serie 1.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavns Sporveje 995 og 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 995 og 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ligheden mellem Leyland-DAB serie 1 og 2 er stor, men forskellene er også tydelige.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En KS-bogievogn, Melbourne-vognen (1950) og De Kjøbenhavnske Sporveje vogn 17 (1897) foran Valby Gamle Remise.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Forskellige årgange Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet. Yderst til venstre er det Volvo B59-prototypen (chassisnummer 1) fra 1970. I midten er det to Volvo B10M'er fra 1983 og 1988. Yderst til højre en Volvo B10BLE fra 1994.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS-dobbeltdækkermotorvogn 22 fra 1900 med den åbne bivogn 389 fra 1909 på slæb. Dobbeltdækkervogne som denne har faktisk kørt på linje 3 (siden 2003 kaldet linje 3A).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Provinsbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Provinsbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række provinsbusser ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013. Fra venstre Århus Sporveje-ledbus 452 (Volvo B10MA/Säffle årg. 2000), DSB-bybus 255 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1991), Århus Sporveje 272 (DAB serie 12 årg. 1990), Tylstrup Busser 129 (Leyland-DAB serie 7 årg. 1987) og Aalborg Omnibus Selskab 245 (Volvo B10R/Aabenraa årg. 1983).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Bus Danmark 1950 er en DAB 15-1200C mk. III anskaffet i 1995 til oprettelsen af linje 350S mellem Ballerup, City og Dragør. Det var samtidig premieren på mk. III i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavns Sporveje 329 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 329 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 329, en Leyland Comet med karrosseri fra DOMI årgang 1949, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen blev leveret til KS i forbindelse med oprettelsen af linje 31 på Amager i 1950.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Århus Sporveje 452 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje 452 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje-ledbus nr. 452, Volvo B10MA/Säffle årg. 2000, er nu en del af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Århus Sporveje 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje nr. 1, bygget 1945, har nu haft flere år i drift på Sporvejsmuseet, end den nåede at have i Århus, hvor den blev udrangeret ved sporvognsdriftens ophør i 1971. Bemærk i øvrigt, at Århus-vognene havde pantografer, hvor de københavnske vogne havde trolleystænger.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Århus Sporveje 165, De Bornholmske Jernbaner 18 og Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje 165, De Bornholmske Jernbaner 18 og Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Fra venstre mod højre: Århus Sporveje 165, Volvo B655/Nordisk årg. 1961, De Bornholmske Jernbaner 18, Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Odense Bytrafik 10, Volvo B656/SMH fra 1952.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

City-Trafik 2473 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

City-Trafik 2473 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

City-Trafik 2473, Volvo 7700-hybridbus årg. 2010, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm inden afgang på museets veteranbusrute.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Herlev-Ruterne-serie 2 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Herlev-Ruterne-serie 2 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ex. HT 3078, Leyland-DAB serie 2 årg. 1973, er blevet frisket lidt op og har samtidig skiftet identitet til Herlev-Ruterne, hvorfra HT i sin tid overtog den. Nummeret 68 var ikke et internnummer hos Herlev-Ruterne, men et vognløbsnummer, som det var Forenede Rutebiler/Herlev-Ruternes praksis at placere på vognene, som det ses her.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavns Sporveje 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Leyland-DAB serie 1 blev udviklet, da Københavns Sporveje i 1960'erne begyndte den systematiske overgang fra sporvogns- til busdrift. Der blev bestilt 300 busser (hvoraf 1 endte med at blive leveret som prototypen for serie 2), og der var ikke mange andre købere til serie 1 end KS. Efterfølgeren, serie 2, fik en langt større udbredelse. Den eneste bevarede serie 1 er da også KS vogn 995, der er leveret i 1964.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavns Sporveje 41, 329 og 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 41, 329 og 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Tre ældre KS-busser på Sporvejsmuseet: Til venstre KS 41, som er en Triangel fra 1933. I midten KS 329, en Leyland Comet/DOMI fra 1949. Til højre KS 772, en Leyland/DAB fra 1963.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Melbourne-sporvogn 965 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Melbourne-sporvogn 965 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Fra Melbourne, der har et af verdens største sporvejssystemer, kom denne W6-sporvogn fra 1950 i 2006 til Danmark. Vognen ejes af kronprinseparret, der fik den som gave, og den befinder sig på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Ny gasbus til Fredericia på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ny gasbus til Fredericia på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

EvoBus og Tide Bus deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013 med denne helt nye gasbus, der skal bruges på bybusserne i Fredericia efter Tide Bus' overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Frederiksberg Sporveie 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Frederiksberg Sporveie 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Frederiksberg Sporveie 1, De Dion Bouton årg. 1913, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen skal startes med håndsving...

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013

Busbevarelsesgruppen Danmark deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 med disse tre busser. DSB-bussen er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1991, der har kørt som bybus i Horsens og samtidig repræsenterer DSB-bybusser fra andre byer som f.eks. Kolding, Holbæk og Næstved. Tylstrup-bussen er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1987 - en type, der i 1980'erne og 1990'erne var særdeles udbredt som (privat) rutebil i det meste af landet. Den gule bus er Aalborg Omnibus Selskab 245, en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983, som var en typisk bybus i den nordjyske hovedstad, men samtidig ellers stort set kun fandtes hos HT.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Århus Sporveje 165 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje 165 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje vogn 165, en Volvo B655/Nordisk årg. 1961, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen har lige fået en større overhaling, som gør sig godt i sommersolen!

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

City-Trafik 2419 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

City-Trafik 2419 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Siden udrangeringen i efteråret 2011 har City-Trafik 2419, Scania/Lahti årg. 1996, tilhørt et privat firma, der gæstede bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

KS 470 med bivogn i sløjfen ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 470 med bivogn i sløjfen ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS-motorvogn 470 med bivogn 1065 i sløjfen ved Eilers Eg.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Bushistorisk Selskabs SAS-bus på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Bushistorisk Selskabs SAS-bus på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

SAS drev i mange år en busrute mellem Lufthavnen og SAS-hotellet ved Vesterport; senere Københavns Hovedbanegård. I 1950'erne fik man leveret en serie busser med karrosseri fra Aabenraa i et særligt design, der skulle få busserne til at ligne en flyvemaskine. En af disse busser er bevaret hos Bushistorisk Selskab, og her ses den på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Aalborg Omnibus Selskab 245 bagfra på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Aalborg Omnibus Selskab 245 bagfra på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Aalborg Omnibus Selskab 245 er en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983. Aalborg-vognene havde Allison-gear, mens de tilsvarende busser i København fik Voith-gear. Bussen er for nylig blevet heloplakeret og mangler derfor bomærke og påskrifter mv. Her ses den i regnen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm under deltagelse i et bustræf.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Københavns Sporveje serie 1, 2 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje serie 1, 2 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporvejes serie 1, 2 og 3 side om side. Vogn 995 (til venstre) er leveret 1964 i forbindelse med de første omstillinger af sporvognslinjer til busdrift. Vogn 322 (i midten) fra 1968 er en videreudvikling af serie 1 og også anskaffet i forbindelse med bussificeringerne. Bus 531 (til højre) er prototypen på serie 3 og på Volvo B59 i det hele taget. Serie 3 erstattede de sidste sporvogne i København.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Odense Bytrafik 30 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Odense Bytrafik 30 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Odense Bytrafik 30, Volvo B656/SMH årg. 1952, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Tide Bus 8228 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Tide Bus 8228 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I 2013 kom der for første gang ledbusser i Odense bybustrafik. Entreprenøren på kørslen, Tide Bus, har fået leveret en serie nye Mercedes-Benz O530G Citaro-ledbusser. Én af dem, vogn 8228, deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 og gjorde under besøget en tur på museets veteranbusrute. Her ses bussen omgivet af Århus-sporvogn nr. 1 (til venstre) og Århus Sporveje-ledbus 452 (til højre).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

KS 275 med bivogn 1253 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 275 med bivogn 1253 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporvejes hovedtypemotorvogn nr. 275 fra 1907 med bivogn nr. 1253 fra 1909 skiltet som linje 15 mod Ordrup på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Dengang sporvognslinje 15 så sådan ud, blev den drevet af Københavns Sporveje og NESA i fællesskab. Fra 1953 blev NESAs del erstattet af trolleybusser, og linje 15 afkortedes til Hans Knudsens Plads. 10 år senere nedlagdes linjen helt.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

HT 1596 og 1856 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 1596 og 1856 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To 1980'er-bybusser fra HT: Til venstre vogn 1596, der er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1983, og til højre bus 1856, Volvo B10M/DAB fra 1988.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

KS 531 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 531 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 531, Volvo B59-prototypen fra 1970, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen var med som "reservevogn" til bustræffet, idet 571 (fra serieleverancen) var i brug ved et arrangement i Gentofte.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Arriva 1192 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Arriva 1192 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Arriva 1192, en 14,6 m Scania OmniLink årg. 2012, er klar til at gøre en tur på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms veteranbusrute. En veteran kan den dog næppe kaldes. Til daglig træffes den på linjerne 173E og 20E.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Tylstrup Busser 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Tylstrup Busser 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To nordjyder mødes på Sjælland: Tylstrup Busser vogn 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245. Begge vogne indgår i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Oslo Sporveier 203 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Oslo Sporveier 203 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Blandt Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms udenlandske sporvogne er Oslo Sporveier nr. 203, der er bygget i 1953.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Connex 6364 på Rådhuspladsen, København

Connex 6364 på Rådhuspladsen, København

Connex 6364, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005.

Connex 5110 i Vester Voldgade, København

Connex 5110 i Vester Voldgade, København

Connex 5110, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 33 på Vester Voldgade i København. I baggrunden et par af Gråhundbus' ledbusser på linje 999 mellem København og Malmø.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005.

Den nye havnebuslinje 903 i København

Den nye havnebuslinje 903 i København

15. juni 2007 fik København sin tredje havnebuslinje. Den nye linje 903 er en pendulrute mellem Nyhavn og Operaen og kan vel betragtes som en slags fast ekstrasejlads. Det er Netto-Bådene, der sejler linjen med en havnerundfartsbåd. Her ses den nye linje på premieredagen. Havnebusserne var i øvrigt i udbud, da dette billede blev taget.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

Havnebusstoppested ved Operaen, København

Havnebusstoppested ved Operaen, København

Toppen af havnebusstoppestedet ved Operaen på Holmen i København. Der er nogenlunde tale om en standardtop - lige med undtagelse af bølgerne.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

Movia-køreplansfolder for havnebuslinjerne

Movia-køreplansfolder for havnebuslinjerne

Samtidig med den nye havnebuslinje 903 kom der linjekøreplaner i det nye Movia-design på gaden. Køreplan for havnebuslinje 901, 902 og 903. Baggrunden er i øvrigt standardsædebetræk i københavnske busser indsat siden ca. 2000.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

Arriva 1352 ved Kgs. Nytorv, København

Arriva 1352 ved Kgs. Nytorv, København

Arriva 1352, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 20E ved Kgs. Nytorv. På linje 20E anvendes ellers normalt Scania OmniLink-busser fra linje 150S.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

City-Trafik 2811 i Holbergsgade, København

City-Trafik 2811 i Holbergsgade, København

City-Trafiks dobbeltdækkerbus 2811, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, som linje 65E i Holbergsgade.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby

Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby

Et udsnit af vognparken er hjemme på garagen i Skibby, hvor Partner Bus bor. DAB 15-1200C mk. II-lavgulvsbusserne præger vognparken, som det ses. Partner Bus fik 17 stk. af typen i 1994 (nr. 15-30, senere 8415-8430), hvoraf kun én (nr. 8417) er udrangeret. Bussen yderst til højre er dog en serie 12, formentlig nr. 8412 fra 1992, der nu tilhører firmaet Alex Jensen, og nummer to fra venstre er nr. 8431, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994.

Foto: Christian Lynge, 15. juni 2005.