Billeder ➜
Museal mandag: Bedford J3 fra 1959 ved Bregentved Gods
Optaget 8. september 2018 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 6. marts 2023. Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200 Brændvidde: 26 mm (~ 39 mm) Lukkertid: 1/1000 s. Blænde: ƒ/8 ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
Denne lille Bedford J3 med Thisgaard-karosseri og 29 siddepladser blev i 1959 bygget til vognmand Ole Olesen i Kragelund mellem Vejle og Horsens. Selvom det er en hyggelig lille sag, må den siges at være noget bagefter samtidige Leyland-DAB- eller Volvo/Aabenraa-busser med motoren under gulvet. Bussen fulgte i midten af 1960'erne med resten af Olesens vognpark over til H.E. Mortensen, også i Kragelund. Hvor længe Mortensen beholdt den, vides ikke, men den kom i 1974 til Bråby Lilleskole syd for Haslev, og i dette område har den huseret siden. Fra 1975 tilhørte den Haslev Menighedsdaginstitutioner, men den overtoges i foråret 2011 af Flemming Hansen i Haslev, der fortsat havde den registreret på de sorte BC-nummerplader til privat buskørsel frem til udgangen af april 2019. I det tidlige efterår 2018 gik en af Foreningen Busfrontens udflugter bl.a. forbi den gode hr. Hansen, som gav en tur i bussen, der her er fotograferet ved Bregentved Gods.
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 8. september