Myldretid

Menu

Billeder

Nobina 4149 ved Farum st.

Nobina 4149 ved Farum st.

Optaget 11. december 2022 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 11. december 2022.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200   Brændvidde: 46 mm (~ 69 mm)   Lukkertid: 1/200 s.   Blænde: ƒ/6,3   ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Nobina har i 2021 og 2022 indsat omkring 80 Ebusco 2.2-busser på en række linjer i Hovedstadsområdet og på bybusserne i Kolding. Knap halvdelen kom i drift i december 2022, hvor Nobina overtog kørsel fra Keolis og Kruse og desuden udskiftede dieselbusser med elbusser på flere af de linjer, som køres fra garagen i Holte. Der er dog flere forskelle på de nye busser: Materiellet leveret til garagerne i Frederikssund og Roskilde er nummereret i Nobinas egen 6000-nummerserie, mens busserne til Holte har numre i De Blaa Omnibussers 4000-serie, selvom de bærer Nobina-bomærker. Ydermere har Holte-busserne heldækkende, gule hjulkapsler, som var et nyt designkrav i Movias udbud A20, mens busserne til de to andre garager kører under udbud A19X, hvor dette påfund endnu ikke var slået igennem. Endelig er der indretningsmæssige forskelle, idet busserne til Frederikssund garage har ekstra stor midterperron på bekostning af 6 sæder. Nobina 4149, Ebusco 2.2 årg. 2022, holder pause ved Farum st.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 11. december

Tags:

Nobina Ebusco Farum 2022