Myldretid

Menu

Billeder

HT 801 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 801 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Optaget 20. juni 2015 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 21. juni 2015   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 48 mm (~72 mm)   Lukkertid: 1/1000 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Det hedengange HT-Museet udtog HT-ledbus nr. 801 til bevaring tilbage i 1990'erne. Bussen er af serien på HTs første 10 ledbusser, nr. 798-807, anskaffet til kørslen langs Køge Bugt, som inden S-banens åbning var af meget stort omfang. Ledbusserne var samtidig den første almindelige anvendelse af ledbusser i Danmark, og de var et udkomme af samarbejdet mellem Leyland-DAB og schweiziske Saurer. I de år leverede Leyland-DAB således også busser til Schweiz. Vognnummer 801 blev efter sigende valgt til museet på grund af sammenfaldet med nummeret på den første Düwag-ledsporvogn til Københavns Sporveje i sin tid, idet disse 100 vogne havde haft numrene 801-900. Desværre blev ledbussen senere udsat for hærværk, så alle andre ruder end forruden knustes, men kavalkaden i anledning af Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæum var en sjælden chance for at se bussen røre på sig. Her ses den på Sporvejsmuseet skiltet som linje 75E mod Rådhuspladsen - en forgænger for linje 150S, som efter åbningen af S-banen til Køge bl.a. blev hjem for denne bustype.

Flere billeder:   Optaget 20. juni

Tags:

Leyland DAB Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 2015 Bevaret materiel