Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Fjord-bus

Der er 53 billeder med dette tag:

Fjord-bus 7473 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7473 på Ølstykke st.

Fjord-bus indleder en ny kontraktperiode på linje 600S ved køreplansskiftet 19. oktober 2008. Selskabet har kørt linjen siden 2002, og busserne anskaffet dengang udskiftes i forbindelse med den nye kontrakt. Allerede i slutningen af september begyndte de nye busser at dukke op på linje 600S. Busserne er af typen DAF SBR4000/Jonckheere Transit og arver numrene fra linjens "gamle" busser. Fjord-bus 7473 nr. 2 på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2008.

Fjord-bus 7474 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7474 på Ølstykke st.

Ved udgangen af september 2008 var de første seks nye busser på linje 600S sat i drift, nemlig nr. 7470-7475. De gamle busser med samme numre er samtidig taget ud af drift. I alt modtager Fjord-bus 25 nye busser, som alle er blevet indregistreret i september måned. Fjord-bus 7474, DAF SBR4000/Jonckheere, som helt ny på linje 600S på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2008.

Fjord-bus 7476 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7476 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7476, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 600S på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Fjord-bus 7443 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7443 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7443, Scania L94UB/Lahti årg. 2000, som linje 302 på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Fjord-bus 7440 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7440 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7440, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 303 på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Fjord-bus 7479 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7479 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7479, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 600S på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Fjord-bus 7450 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7450 på Ølstykke st.

Fjord-bus 7450, Scania L94UB/Lahti årg. 2000, som linje 303 på Ølstykke st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Fjord-bus 7476 på Køgevej, Roskilde

Fjord-bus 7476 på Køgevej, Roskilde

Fjord-bus 7476, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 600S på Køgevej i Roskilde. Linjen får nye busser i efteråret 2008, hvor der indsættes et antal DAF/Jonckheere.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2008.

Fjord-bus 7425 i Slangerup garage

Fjord-bus 7425 i Slangerup garage

Fjord-bus købte flere brugte Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1980'erne, da man i 1992 skulle overtage kørsel fra HT i Frederikssund-området. En af dem var denne bus, der blev bygget til Bodil Mogensen, Tversted, i 1987. Fjord-bus købte bussen hos DAB, der ombyggede den fra at have enkeltdøre til at have dobbeltdøre. Det er årsagen til at denne og flere af de andre brugtkøbte busser havde Aabenraa-karrosseri med "DAB-døre". Fjord-bus 7425 i garagen i Slangerup.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Fjord-bus 7482 på Roskilde st.

Fjord-bus 7482 på Roskilde st.

Fjord-bus har kørt linje 600S, Hillerød-Slangerup-Ølstykke-Roskilde-Tune-Greve-Hundige, siden 2002. Selskabet har netop genvundet linjen, der fra efteråret 2008 får udskiftet busserne. Det nuværende materiel på linjen er Volvo B10BLE-63/Aabenraa-busser fra 2002 - en bustype, der samtidig stort set forsvinder fra Hovedstadsområdet, men ellers fra 2002 talte næsten 100 stk. Fjord-bus 7482 ved Hestetorvet i Roskilde.

Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.

Fjord-bus 7495 på Hillerød st.

Fjord-bus 7495 på Hillerød st.

I foråret 2003 modtog Fjord-bus en enkelt Volvo B12BLE-62/Aabenraa, nr. 7495, til linje 600S. Bussen er anskaffet til erstatning for B10BLE-bus nr. 7491, der brændte i 2002. De første måneder kørte 7495 rundt uden S-busmarkering, men fik senere blå hjørner. På fototidspunktet havde linje 600S' øvrige busser stadig blå og hvide bolsjestriber i tagkanterne. Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2003.

Fjord-bus 7435 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7435 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7435 er en DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som er anskaffet til kørslen i HURs 18. udbud. Frederikssund st.

Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.

Interiør af Fjord-bus 7438

Interiør af Fjord-bus 7438

De efterhånden ganske mange Jonckheere Transit-busser er nu også kommet til Frederikssund. Her ses interiøret af Fjord-bus' helt nye bus 7438.

Foto: Jesper Holst, 23. oktober 2006.

Fjord-bus' Jonckheere-bus 7437 på Frederikssund st.

Fjord-bus' Jonckheere-bus 7437 på Frederikssund st.

Til brug på den nye HUR-kontrakt har Fjord-bus modtaget fire DAF SB4000/Jonckheere. Busserne er nummereret 7435-7438, hvorved man genbruger numrene fra fire DAB 15-1200C mk. I-busser, der samtidig udrangeres. Bus 7437 (nummer to) som linje 308 på Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 28. oktober 2006.

Fjord-bus 7433 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7433 på Frederikssund st.

Fjord-bus udrangerede sine serie 15 mk. I-busser ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Én af busserne, nr. 7433, er overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for bevarelse. Bussen, der her ses på Frederikssund st. i august 2006 som linje 302, er oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni, hvor den kørte med nr. 63.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2006.

Nye busser til Fjord-bus på VDL-fabrikken i Holland

Nye busser til Fjord-bus på VDL-fabrikken i Holland

Fjord-bus 7436 (nærmest) og 7438 under klargøring på Jonckheere-fabrikken i Heerenveen, Holland. VDL, som Jonckheere er en del af, havde godt travlt med at få alle de nye busser til HURs entreprenører færdige til skiftedagen 22. oktober 2006.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Fjord-bus 7484 på Køgevej i Roskilde

Fjord-bus 7484 på Køgevej i Roskilde

Linje 600S, Hillerød-Slangerup-Ølstykke-Roskilde-Tune-Greve-Hundige, er HUR-områdets længste buslinje og en af de seks buslinjer i HUR-området, der vil have status af regionalruter fra 1. januar 2007. Entreprenør på linjen er siden 2002 Fjord-bus i Slangerup, der kører med 13,7 m lange Volvo B10BLE-63/Aabenraa. Bus 7484 på Køgevej i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

Fjord-bus 7450 i Farum

Fjord-bus 7450 i Farum

Fjord-bus har genvundet sin kørsel, og 22. oktober 2006 går selskabet ind i en ny 6-8-årig kontraktperiode. Bus 7450 er en Scania L94UB/Lahti, som blev anskaffet til kontraktfornyelsen i 2000. Bussen kører videre endnu en periode, og på billedet er den på vej ind til Farum st. som linje 309E.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2006.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Hovedstadsområdets sidste DAB 15-1200C mk. I-busser er i trafik hos Fjord-bus. De forsvinder ved køreplansskiftet 22. oktober 2006, hvor Fjord-bus planlægger at indsætte nye DAF SB4000/Jonckheere-busser i stedet. Én vogn skal dog ifølge rygterne bevares. Fjord-bus' vogn 7437, der her ses på Frederikssund st. som linje 309E, er en af de sene mk. I'ere, og har derfor bl.a. udsvingsdøre i fordøren, så den effektive døråbning bliver bredere. Dermed var ét af kritikpunkterne mod mk. I-udgaven nødtørftigt imødekommet.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Fjord-bus 7419 i Uggeløse

Fjord-bus 7419 i Uggeløse

HUR-linje 308's historie går tilbage til 1954, hvor DSB oprettede linje 360 mellem Farum og Slangerup til erstatning for jernbanestrækningen Farum-Slangerup. DSBs ruter indgik i HT i 1974, og i 1977 forlængedes linje 360 til Frederikssund. I 1990 fik linjen sit nuværende linjenummer, og fra 1992 har Fjord-bus i Slangerup kørt linjen. Fra 1996 blev en stor del af turene overflyttet til en ny linje 309E, som Fjord-bus også kører. Alle årene, undtagen 1975-77, har ruten gået gennem Uggeløse, hvor dette billede er taget. Bussen er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, der oprindeligt kørte hos Birkerød Bus Compagni som vogn 44. Den blev i 1994 overført til Fjord-bus, da Birkerød Bus Compagni tabte sin kørsel, og den fik her nr. 19. I 1996 fik den nr. 7419 og blev renoveret og ombygget med DAF-motor. Billedet er taget i foråret 2003, og bussen blev udrangeret og eksporteret til Polen kort efter. 8-tallet i typebetegnelsen indikerer i øvrigt, at bussen er født med Leyland Hydracyclic-automatgear. Bussen fik dog ZF-gear allerede i 1985.

Foto: Dennis Holm Petersen, 4. maj 2003.

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

En tidligere Birkerød Bus Compagni-bus på den tidligere Birkerød Bus Compagni-rute linje 333. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B, leveret til Birkerød Buscompagni i 1986 og anvendt her indtil 1994 som vogn 52. I begyndelsen af 1990'erne var den forsøgsvist ombygget til naturgasbus, men den er senere tilbageført. Efter at Birkerød Bus Compagni tabte sin HT-kørsel - herunder linje 333 - til Linjebus i 1994, blev bussen overført til Fjord-bus, hvor den fik nr. 26. Den fik sin nuværende form i 1996, hvor den blev renoveret, ombygget med DAF-motor og omnummereret til 7426. Bussen er stadig i trafik i oktober 2005, og en novemberaften i 2004 var den ude at rulle på linje 333.

Foto: Dennis Holm Petersen, 16. november 2004.

DAB serie 7- og 12-busser hos Fjord-bus i Slangerup

DAB serie 7- og 12-busser hos Fjord-bus i Slangerup

Blandede DAB-busser hos Fjord-bus i Slangerup: Til venstre Leyland-DAB 7-1200B fra 1987, ex. Århus Sporveje nr. 223, der tilhører Københavns Bushandel. Til højre DAB 12-1024L fra 1990 fra Holger Danske Bustrafik, nr. 108, der er købt brugt via DAB i 1994, men oprindelig er bygget til Holger Andersen, Voerladegård. I baggrunden DAB 12-1200B fra 1992 fra Fjord-bus, nr. 7427, der har tilhørt selskabet fra den var ny.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Fjord-bus' lånevogn 5267 i Farum

Fjord-bus' lånevogn 5267 i Farum

Denne DAB-lavgulvsbus ligner en krydsning mellem en serie 12 og en serie 15. Forklaringen på det unikke udseende er, at bussen oprindeligt var gasbus men er blevet ombygget til dieselbus. Scania ejer en del gasbusser, som er leveret tilbage af hovedsageligt Arriva, der havde leaset dem men ikke længere har noget at bruge dem til. Lige netop dette eksemplar har dog ikke kørt hos Arriva men hos Combus og Connex som lånevogn, hvorfra dens internnr. 5267 stammer. Gasbusser er ikke sådan at sælge, så derfor har man gjort forsøg med ombygning til dieseldrift. Bus 5267 har efter endt ombygning været udlånt til først Connex i Gladsaxe og dernæst Fjord-bus i Slangerup, der for tiden har den. Connex har i øvrigt selv ombygget en gasbus, nr. 6249 fra linje 350S, til dieseldrift, men den ser noget anderledes ud. Fjord-bus' lånevogn nr. 5267 som linje 309E i Farum.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005.

Fjord-bus 7448 på Slangerup rtb.

Fjord-bus 7448 på Slangerup rtb.

Fjord-bus har en del Scania/Lahti-busser, der bl.a. kan træffes på linje 308 og 309E mellem Frederikssund og Farum. Her er det bus 7448 fra 2000 på Slangerup rutebilstation som linje 308 mod Frederikssund st. Linje 308 var med til at erstatte jernbanestrækningen Farum-Slangerup, da den i 1954 blev nedlagt.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus har stadig nogle Leyland-DAB serie 7-bybusser kørende. Disse har alle en fortid hos Birkerød Bus Compagni. Bus 7426, der har kørt hos Fjord-bus siden 1994, er tidligere Birkerød Bus Compagni nr. 52. Denne bus har i øvrigt været ombygget til gasbus som forsøg i første del af 1990'erne, mens den endnu kørte hos BBC. 7426 ses her på Frederikssund st. som linie 302.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. december 2004.