Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med DSB

Der er 105 billeder med dette tag:

Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel

Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel

Det første ordinære S-tog på den høje del af Ny Ellebjerg station, hvor Køge Bugt-banen kører, blev linje E mod Hillerød kl. 11.37. Nummeret på togsættet haves desværre ikke.

Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.

DSB S-tog SA 90 på Ellebjerg station

DSB S-tog SA 90 på Ellebjerg station

Der har altid været langt mellem S-togene på Ellebjerg station, hvor kun linje A standsede, men fra 6. januar må man vente helt forgæves. SA 90 på vej mod Hundige gør holdt på Ellebjerg dagen før nedlæggelsen.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

DSB ML 4902 på Snekkersten station

DSB ML 4902 på Snekkersten station

DSB ML 4902 på Snekkersten station på vej mod Hillerød den sidste dag med DSB-drift på Lille Nord.

Foto: Lasse Nordestgaard, 31. december 2006.

DSB ML 4902 i Fredensborg

DSB ML 4902 i Fredensborg

DSB ML 4902 som bagenden af et Lille Nord-tog på Fredensborg station den sidste aften med DSB-drift på strækningen.

Foto: Lasse Nordestgaard, 31. december 2006.

DSB ML 4902 på Hillerød st.

DSB ML 4902 på Hillerød st.

Strækningen Hillerød-Helsingør, der også går under navnet Lille Nord, skiftede operatør ved årsskiftet. Noget, der endnu ikke er så almindeligt på de danske skinner. DSB har kørt Lille Nord siden overtagelsen af Sjællandske Jernbaneselskab for 126 år siden, og strækningen er i alt 142 år gammel. På den sidste dag, hvor det var DSB S-tog, der stod for driften, var den ene af to stammer i drift udsmykket med flag, balloner osv. ML 4902 på Hillerød station inden afgang mod Helsingør.

Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.

DSB ML 4901 på Helsingør st.

DSB ML 4901 på Helsingør st.

På den sidste dag med lynettetog på Lille Nord bestod den ene stamme af ML 4901-FL 7901-ML 4902. Her ses toget på Helsingør st. DSB-lynetterne er nu arbejdsløse, da de ikke er overtaget af Lokalbanen. Togene er sat til salg og henstod 1. januar i Helsingør. Måske kan det tænkes, at de ryger samme vej som en stor del af Lokalbanens egne tiloversblevne lynetter, nemlig til Arriva i England.

Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.

DSB ML 4902 på Helsingør st.

DSB ML 4902 på Helsingør st.

Den udsmykkede ML 4902 på Helsingør st. på den sidste dag med røde tog på Lille Nord.

Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.

DSB-lynettetog som Lille Nord på Helsingør st.

DSB-lynettetog som Lille Nord på Helsingør st.

Dette syn er nu en saga blot: ML 4902-FL 7901-ML 4901 til Hillerød holder på Helsingør station.

Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.

S-tog på Ringbanen på Ny Ellebjerg station

S-tog på Ringbanen på Ny Ellebjerg station

S-tog på Ringbanen holder ved perronen på Ny Ellebjerg station lørdag 18. november 2006.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

Torsdag 16. november åbnede den nedre del af Ny Ellebjerg station. SA 77 som linje F på første dag med S-tog til stationen. I baggrunden perronen til Køge Bugt-banen. Fra januar får linje F og F+ 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag, og publikumskøreplanen bliver uden faste minuttal.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2006.

DSB S-tog SA 75 på Ny Ellebjerg station

DSB S-tog SA 75 på Ny Ellebjerg station

Fra 6. januar 2007 standser Køge Bugt-banens S-tog på linje A, A+, E og Ex på Ny Ellebjerg station. Her ses DSB S-togs SA 75 som linje E på vej igennem stationen. Står man for enden af perronerne, kan man akkurat se Ellebjerg station, der lukkes ved ibrugtagningen af ny Ellebjerg. Kun linje A standser i dag dér.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.

DSB S-tog SA 65 på den midlertidige Ny Ellebjerg station

DSB S-tog SA 65 på den midlertidige Ny Ellebjerg station

Fredag 10. november 2006 var sidste dag, den midlertidige Ny Ellebjerg station ved Gl. Køge Landevej var i brug. Her ses DSB S-tog SA 65 på stationen på netop denne fredag. Allerede natten efter påbegyndtes nedrivningen af perronen, der var helt væk ved middagstid den følgende dag! Perronen var i øvrigt genbrug, idet den februar 2002-januar 2004 fungerede som den midlertidige C.F. Richs Vej station nord for Flintholm.

Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.

DSB S-tog MM 7793 på Holte station

DSB S-tog MM 7793 på Holte station

De sidste S-tog af anden generation er endnu ikke forsvundet fra den københavnske S-bane! Et mindre antal stammer kan stadig opleves på linje B, B+, C, H eller H+, hvis man er heldig. MM 7793 som linje B+ på Holte station 27. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.

MZ 1401 forlader København H med veterantog mod Hvalsø

MZ 1401 forlader København H med veterantog mod Hvalsø

DSB Museumstog kørte 3. september 2006 veterantog mellem København H og Hvalsø med gode gamle MZ 1401 som trækkraft. MZ 1401 er fra 1967 og var i drift hos DSB til 2000, hvor den overgik til DSB Museumstog. I 2006 er den blevet heloplakeret i DSBs røde og sorte design som indførtes samtidig med bl.a. InterCity-togene i 1974. Her forlader lokomotivet København H med et antal vinrøde vogne på slæb.

Foto: Thomas de Laine, 3. september 2006.

ME 1530 med Bn-vogne i Roskilde

ME 1530 med Bn-vogne i Roskilde

Mandag 3. juli var store hjemkørsels-dag ved Roskilde Festivalen i 2006. Det store sporarbejde mellem København og Høje Taastrup begyndte derfor først tirsdag 4. juli. I perioden med sporudskiftning var kørslen med regionaltog på Sjælland reduceret en del, og de fleste tog kørte kun vest for Høje Taastrup. Et af festivalekstratogene bestående ME 1530 og en stamme Bn-vogne ses her på Roskilde station dagen inden helvede brød løs...

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

DSB S-tog MM 7795 og MM 7804 på Hillerød st.

DSB S-tog MM 7795 og MM 7804 på Hillerød st.

Fra midten af juli til begyndelsen af september 2006 gennemførtes et omfattende sporarbejde på Nordbanen mellem Gentofte og Hillerød. I nogle af arbejdets etaper var det linje B og B+, der kørte til Hillerød, og dermed fik Hillerød station for en kort bemærkning igen besøg af S-tog af 2. generation. Her ses hele to slagsen: Til venstre MM 7795 som det forreste af to togsæt på linje B og til højre MM 7804 (forrest) og MM 7788 på linje B+.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2006.

DSB S-tog MM 7781 og MM 7802 på Allerød st.

DSB S-tog MM 7781 og MM 7802 på Allerød st.

I sommeren 2006 skulle sporene udskiftes på en længere strækning mellem Gentofte og Hillerød. Det betød, at S-banen måtte køre efter en særlig køreplan, hvor det var linje B og B+ mod normalt linje A og E, der kørte mellem Holte og Hillerød. Da linje B og B+ stadig betjenes med S-tog af 2. generation kunne man igen møde disse tog nord for Holte. Her er det et tog bestående af MM 7781 forrest efterfulgt af MM 7802, der er på vej ind på Allerød st.

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2006.

DSB S-tog SE 15 på vej ind på Hellerup st.

DSB S-tog SE 15 på vej ind på Hellerup st.

Frem til slutningen af juni 2006 blev der arbejdet med at etablere nye særlige vendespor for Ringbanens tog på Hellerup st. Arbejdet involverede bl.a. etableringen af et nyt stykke bro over Hellerupvej og medførte alternativ sporbenyttelse for nogle af Ringbanens tog i perioden. Nu er vendesporene taget i brug, og her er SE 15 på vej fra det ene nye vendespor over mod spor 6, hvorfra toget afgår som linje F mod Ny Ellebjerg.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

To ADns-styrevogne i Roskilde

To ADns-styrevogne i Roskilde

I 1990'erne lykkedes det for Roskilde Festivalen at få et ønske om et trinbrædt ved festivalpladsen taget seriøst, og resultatet er, at man som festivalgæst har frit valg mellem tog og bus fra Roskilde station. Trindbrædtet er beliggende på "Lille Syd" mellem Roskilde og Gadstrup, og særtogene til og fra festivalpladsen betyder, at driften på Lille Syd er voldsomt indskrænket i perioden - noget, der ikke annonceres, når det sker, men blot nævnes i fodnoter i køreplanen! I Roskilde afgår togene mod festivalpladsen fra spor 6 og 7, og her ses to lange vognstammer bestående ADns-styrevogne, Bn-vogne og ME-lokomotiver. Til højre er det ADns 543, der er forrest, og til venstre ADns 547. Det er første år med blå tog til festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

S-tog af 2. generations på København H

S-tog af 2. generations på København H

I maj 2006 kan man stadig møde 2. generations-S-tog på linje B, B+, C, H og H+ samt på Ringbanen, men det er kun et spørgsmål om måneder, før det er helt slut. Et ukendt 2. generations-S-tog som linje C på Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.

DSB MR-sæt 79 og en Lynette fra Østbanen på Køge st.

DSB MR-sæt 79 og en Lynette fra Østbanen på Køge st.

DSB og Østbanen holder normalt ikke side om side på Køge station. Her ses DSBs MR-sæt 79 mod Roskilde i spor 4 og en tovognslynette fra Lokalbanen (Østbanen) i spor 3. Almindeligvis skal toget fra Roskilde mod Næstved være i spor 3 på dette tidspunkt, men det måtte denne gang holde i spor 2.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.

DSB S-tog SE 12 og SE 22 ved Fuglebakken station

DSB S-tog SE 12 og SE 22 ved Fuglebakken station

Siden 23. december 2005 har der kørt 4. generationstog i almindelig drift på Ringbanen. Både solokørende SA-tog og tog bestående af to SE-sæt har været anvendt. 3. januar kunne man således opleve SE 12+SE 22 på højbanen ved Fuglebakken station. Aktuelt kan hverken SA'erne eller SE'erne åbenbart skilte "Ny Ellebjerg" udvendigt, mens det går fint for informationen på displays inde i toget.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.

DSB S-tog MM 7788 på Fuglebakken station

DSB S-tog MM 7788 på Fuglebakken station

Dagene er talte for anden generation af S-tog. Typen udrangeres helt i 2006. Endnu i begyndelsen af året kunne man dog stadig møde 2. generationstog på mange afgange. 3. januar kørte der f.eks. mindst 3 stammer på B-linjerne, én på Ringbanen og én på linje H+. MM 7788-FU 8028-MU 8528-FS 7288 ses her som linje F mod Ny Ellebjerg på Fuglebakken station 3. januar 2006. Kun omkring 20 MM-FU-MU-FS-sæt er tilbage i trafik, og SA-sæt nr. 100 (4. generationstog) er modtaget af Høje Taastrup i begyndelsen af december 2005.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.

3. generations-S-tog på Fuglebakken station

3. generations-S-tog på Fuglebakken station

Ringbanen trafikeres en del med de i 1985/86 leverede S-tog af tredje generation. Disse tog har kun 20 år på bagen og udrangeres ikke i 2006, men omvendt varer det næppe mange år.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.