Alle billeder tagget med 2011
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2011.
Der er 396 billeder med dette tag:
Arriva 5650 ved Nykøbing F st.

Arriva 5640, VDL Ambassador årg. 2009, ved Nykøbing F banegård som bybuslinje 701.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2011.
Kruse 7125 på Axeltorv, Nakskov

Kruse 7125, Volvo B7RLE-50/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som bybuslinje 1 på Axeltorv i Nakskov. Denne bus og en søstervogn leveredes oprindeligt til Østtrafiks kørsel på Vordingborg bybus, men kom i 2011 til Nakskov. Som B7RLE er bussen ret usædvanlig for Danmark med sin længde på kun knap 11 meter, med enkeltdøre og bygget i Aabenraa.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2011.
Kruse 7128 ved garageanlægget, Nakskov

Kruse 7128, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, ved Kruses garageanlæg i Nakskov. Bussen blev oprindeligt bygget til DSB busser i Vejle, vogn 2489, hvilket er baggrunden for det usædvanlige dørarrangement 1-1-1.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2011.
City-Trafik 2300 ved Herlev st.

City-Trafik 2300, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 ved Herlev st. i maj 2011. Bussen blev udrangeret senere samme år.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2011.
Sidste linje 121 på Køge st.

Den sidste linje 121-bus efter ankomsten til Køge station natten til 11. december 2011. Linjen nåede at eksistere i 91½ år. Bussen er Arriva 1873 (opr. Combus 5105), Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, som efterfølgende blev udrangeret.
Foto: Thomas de Laine, 11. december 2011.
Sims Turistbilers rute 444 ved Odense Banegård

Sims Turistbiler i Frederikssund forsøgte sig en overgang i 2010 og 2011 med en fjernbusrute, rute 444, mellem København og Odense via Slagelse og i et vist omfang videre til Billund. Succesens størrelse er her eksemplificeret ved en Mercedes-Benz Sprinter-minibus, der midt i skolesommerferien 2011 gjorde det ud for rute 444! Ikke mange år senere begyndte det ellers at vrimle med fjernbusser over det ganske land. "Bussen" holder parkeret på den gamle rutebilstation på nordsiden af Odense Banegård. I baggrunden skimtes en af Jernbanemuseets veteranbusser.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4134 i Hans Mules Gade, Odense

Arriva 4134, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 162 mod Odense Banegård i Hans Mules Gade, Odense.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4133 på Thomas B. Thriges Gade, Odense

Arriva 4133, Irisbus Crossway LE årg. 2010, svinger fra Thomas B. Thriges Gade ind på Østre Stationsvej kort før ankomst til Odense Banegård som linje 110 fra Assens. Siden er bussen flyttet til Falster som vogn 1733, og den del af Thomas B. Thriges Gade, som bussen kommer fra, er blevet lukket af.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4135 på Hjallesevej, Odense

Arriva 4135, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 162 mod Svendborg på Hjallesevej i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4133 på Klosterbakken, Odense

Arriva 4133, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 110 mod Assens på Klosterbakken i Odense. Denne bus blev i 2017 flyttet til Arriva på Falster, hvor den fik nummer 1733.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4137 på Østre Stationsvej, Odense

Arriva 4137, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 191 mod Bogense på Østre Stationsvej i Odense - kort efter afgang mod Bogense. Bussen kører fra 2017 på Sjælland som vogn 1737.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4116 ved Odense Banegård Center

Arriva 4116, Irisbus Crossway LE årg. 2010, ankommer som linje 131 til Odense Banegård Center. Bussen blev i 2017 overført til Arrivas kørsel på Vestsjælland.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Helsingør Turisttrafik 3101 ved Prøvestenscentret, Helsingør

Helsingør Turisttrafik 3101 som servicebuslinje 841 ved Prøvestenscentret i Helsingør.
Foto: Søren Lundsgaard, 29. november 2011.
Museumsbus KS 995

KS 995, Leyland-DAB serie 1 årg. 1964, tilhører i dag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm som museumsbus. Her bliver den luftet en solskinsdag i november 2011.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
HT 36 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36, Leyland-DAB serie 1 årg. 1965, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen er ikke en museumsbus, men er hentet til museet, der i forvejen har en serie 1'er, efter mange år i en grusgrav i Jylland.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
HT 36 og KS 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36 og KS 995, begge Leyland-DAB serie 1-busser fra 1960'erne, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Mens 995 er museumsvogn, er den miserabelt udseende nr. 36 nyligt afhentet i en grusgrav og skal ikke bevares.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
Aarhus Sporveje CG 91 240 i Hasselager garage

Århus bliver den første by i Danmark med 14,6 m-busser (i Århus' tilfælde helt præcist 14,56 m). Der kommer 11 styk Solaris Urbino 15 i drift med numrene 656-666. Alle busserne får DAF-motor som sporvejenes i forvejen mange Solaris'er, og halvdelen af serien får Voith-gear og de øvrige ZF-gear. Andre nyheder er udsvingsdøre i midten, hvilket er en fordel i forbindelse med, at der fra 1. januar 2012 bliver indført ind- og udstigning af alle døre i Århus. Allerede i december kom den første af de ekstra lange busser til Århus, og den er blevet indregistreret CG 91 240. Her ses den i garagen i Hasselager. De øvrige 10 bliver indregistreret i midten af januar 2012.
Foto: John E. Nielsen, 19. december 2011.
Arriva 1160 ved Helsinge st.

1. april 2012 overgår linje 150S og 173E med den tilhørende kørsel på linjerne 20E og 95N til kørsel med 14,6 m-busser. Den første af disse busser, vogn 1160, er allerede i december 2011 ankommet til Arriva, hvor den anvendes til indøvning af chauffører mv. Her ses bussen ved Helsinge st. Der er tale om premiere på 14,6 m-længden i Movia-området, men Århus overhaler hovedstaden indenom og sætter allerede først på året 14,6 m-busser i drift!
Foto: Morten Larsen, 22. december 2011.
Arriva 1160 bagfra ved Helsinge st.

Arriva 1160, Scania OmniLink årg. 2011, bagfra ved Helsinge st.
Foto: Morten Larsen, 22. december 2011.
Anchersen Rute 3230 på Ålekistevej, København

Anchersen Rute 3230, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Ålekistevej ved Slotsherrensvej.
Foto: Thomas Weidekamp, 25. december 2011.
Anchersen Rute 3253 og 3254 fra vinduessiden ved Teglholmen garage

Anchersen Rute overtog i Movias udbud A8 i december 2011 tre DAF SB4000/Jonckheere-busser fra Arriva sammen med linje 22. Det var oprindeligt ikke meningen at anvende busserne efter overtagelsen, men dette skulle siden være blevet ændret, så busserne nu forventes at komme i drift med numrene 3252, 3253 og 3254. Her henstår de to sidstnævnte numre udendørs ved garagen på Teglholmen i Sydhavnen i slutningen af december - endnu uden de nye vognnumre påsat.
Foto: Thomas Weidekamp, 28. december 2011.
Volvo-demobus 8953 hos Egon's Turist & Minibusser i Slagelse

I november 2011 aflagde en Volvo 8500LE-demobus med "ny" front, der allerede havde kørt flere steder i Movia-området med bl.a. vognnummer 8953, besøg hos Egon's Turist & Minibusser i Slagelse for fremvisning og demokørsel. Her ses bussen på Slagelse-firmaets garageanlæg.
Foto: Lars Klintskov, 5. november 2011.
Anchersen Rute 3226 på Husumvej, Husum

Anchersen Rute 3226, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Husumvej ved Frederikssundsvej i Husum.
Foto: Thomas Weidekamp, 17. december 2011.
Anchersen Rute 3253 og 3254 fra dørsiden i Teglholmen garage

Anchersen Rute 3253 (tv., opr. Connex 6366) og 3254 (th., opr. Connex 6367), begge DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, hensat udendørs på selskabets garage på Teglholmen i Københavns sydhavn.
Foto: Thomas Weidekamp, 28. december 2011.
De Bornholmske Jernbaner 18 i Køge

I weekenden 3.-4. december 2011 lå det bornholmske juleskib ved Baltic Kaj på havnen i Køge, hvorfra også Bornholmerbåden nu til dags sejler. I den anledning var der tilslutningskørsel med veteranbus i halvtimesdrift mellem Baltic Kaj, Torvet og stationen. Kørslen fandt sted med Bushistorisk Selskabs Leyland-DAB Tiger Cub årgang 1967, der i sin tid blev født til De Bornholmske Jernbaner som vogn 18. Her runder bussen Teaterbygningen på vej mod havnen.
Foto: Thomas de Laine, 4. december 2011.