Alle billeder tagget med Bevaret materiel
Der er 306 billeder med dette tag:
KS 772 ved Flintholm st., København
Københavns Sporveje 772, Leyland Royal Tiger/DAB årg. 1963, ved Flintholm station i anledning af linje 21's 80 års jubilæum.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
KS 41 på Rebildvej, Vanløse
Københavns Sporveje vogn 41, Triangel årg. 1933, på Rebildvej i Vanløse i forbindelse med linje 21's 80 års jubilæum.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Birkerød Bus Compagni 43 i Vester Voldgade, København
Birkerød Bus Compagni vogn 43 var 10. oktober 2014 for første gang på gaden som kulturnatbus i København. Bussen er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1983, men i 1985 ombygget med ZF-gear og i 1996 med DAF-motor. Efter at have indgået i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling i nogle år blev bussen i 2013 i sit indre og ydre tilbageført til Birkerød-designet. Der er herved bevaret en rigtig "entreprenørbus". Her ses bussen i Vester Voldgade på sin første kulturnat.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Århus Sporveje 165 ved Københavns Hovedbanegård
Århus Sporveje 165, Volvo B655/Nordisk årg. 1961, som kulturnatbus ved Hovedbanegården i København.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
KS 571 ved Hovedbanegården, København
KS 571, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, som kulturnatbus ved Hovedbanegården i København.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Odense Bytrafik 30 ved Københavns Hovedbanegård
Odense Bytrafik 30, Volvo B656/SMH årg. 1952, som kulturnatbus ved Københavns Hovedbanegård.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
KS 571 i Vester Voldgade, København
KS 571, Volvo B59/Aabenraa årg. 1972, som kulturnatbus ved endestationen i Vester Voldgade ved Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Ex. Herlev-Ruterne ved Hovedbanegården, København
Den bevarede Herlev-Ruterne-bus, ex. HT nr. 3078, Leyland-DAB serie II årg. 1973, som kulturnatbus ved Hovedbanegården i København. Bussen er skiltet som linje 151, der blev drevet af Herlev-Ruterne, indtil selskabet - sammen med de andre offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet - blev overtaget af HT i 1974.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Århus Sporveje 272 ved Københavns Hovedbanegård
Århus Sporveje 272, DAB 12-1200B årg. 1990, som kulturnatbus ved Københavns Hovedbanegård.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Rutebilselskabet Haderslev KU 90 976 i Alsted
Busbevarelsesgruppen Danmark har udskiftet sin hidtil gemte 9,48 m-Leyland-bus med en anden i bedre stand. Den "nye" bus er en ægte 9-948L fra 1986, hvor den tidligere gemte var en noget usædvanlig bybus-udgave. Rutebiludgaven er imidlertid langt mere repræsentativ for denne buslængde. Den nu bevarede bus har en fortid hos Rutebilselskabet Haderslev, hvor den havde reg.nr. KU 90 976, og den ses her i Busbevarelsesgruppens garage i Alsted.
Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.
Korsør Bybus 3 på Alstedvej i Alsted
Korsør Bybus vogn 3, en DAB-Silkeborg 7-1200B årg. 1988, indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Bussen er stadig i gul farve fra sin tid hos Råsted Turistbusser, men den vil med tiden igen få sit røde- og sølvfarvede Korsør-design. Her ses den i Alsted kort efter gruppens overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.
Randers Byomnibusser 135 ved Alsted Kirke
Randers Byomnibusser vogn 135 er nu bevaret hos Busbevarelsesgruppen Danmark. Bussen er en DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1989, og den fremstod februar 2014 endnu med sin seneste ejers navnetræk. Foto ved Alsted Kirke.
Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.
100-årsjubilaren ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013
I 1913 blev den første motorbusrute oprettet i København. Den gik fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen ad Strøget og er, med en hel del senere ændringer, identisk med den senere linje 28. Det var Frederiksberg Sporveie, der etablerede ruten, som blev kørt med franske De Dion Bouton-busser. En af disse, vogn 1, er blevet bevaret, og da 100-året for motorbusdriftens indførelse blev markeret med et bustræf på Sporvejsmuseet 15. juni 2013, var bussen selvfølgelig til stede. Man aner, at komforten på en københavnsk bybus anno 1913 ikke helt lever op til senere standarder.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavnske bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En række københavnske bybusser opstillet i kronologisk orden ved Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms bustræf i juni 2013. Fra venstre KS 995 (Leyland-DAB serie 1 årg. 1964), KS 322 (Leyland-DAB serie 2 årg. 1968), KS 531 (Volvo B59/Aabenraa årg. 1970), HT 1596 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983) og HT 1856 (Volvo B10M/DAB årg. 1988).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Ældre midtmotorbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En række midtmotorbusser fra 1950'erne og 1960'erne ved bustræffet i juni 2013 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre Bushistorisk Selskabs SAS-bus, en Volvo B655/Aabenraa fra 1958, Sporvejshistorisk Selskabs Århus Sporveje 165, en Volvo B655/Nordisk fra 1961, Bushistorisk Selskabs De Bornholmske Jernbaner 18, en Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Sporvejshistorisk Selskabs Odense Bytrafik 10, en Volvo B656/SMH fra 1952.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Den første Volvo-midtmotorbus blev bygget til Odense Bytrafik, hvor den skulle bruges til en nyordning af trafikken fra 1952, der bl.a. indebar, at sporvejen nedlagdes. Odense Bytrafik har således chassisnummer 1. Chassiset er af typen B656, der er én af flere varianter af B655-chassiset, mens karrosseriet er bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier. Volvo B655-familien af chassiser var forgængeren for B755, B58, B10M og til sidst B12M, som var Volvos sidste midtmotorbuschassis.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
KS 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Københavns Sporveje modtog sine sidste busser bygget for tomandsbetjening i 1963. Det var de sidste vogne i 700-serien, der endte på nummer 775. Heraf blev vogn 772 bevaret. Denne bustype fremstår væsentlig mere gammeldags end de næsten samtidige første serie 1-busser, og 700-vognene (og deres enmandsbetjente søstre i 800- og 900-serien) fik for en dels vedkommende heller ikke særlig lang levetid. Ingen vogne af typen overgik således til HT i 1974 i modsætning til alle vogne af serie 1.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavns Sporveje 995 og 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Ligheden mellem Leyland-DAB serie 1 og 2 er stor, men forskellene er også tydelige.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En KS-bogievogn, Melbourne-vognen (1950) og De Kjøbenhavnske Sporveje vogn 17 (1897) foran Valby Gamle Remise.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Forskellige årgange Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet. Yderst til venstre er det Volvo B59-prototypen (chassisnummer 1) fra 1970. I midten er det to Volvo B10M'er fra 1983 og 1988. Yderst til højre en Volvo B10BLE fra 1994.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
KS-dobbeltdækkermotorvogn 22 fra 1900 med den åbne bivogn 389 fra 1909 på slæb. Dobbeltdækkervogne som denne har faktisk kørt på linje 3 (siden 2003 kaldet linje 3A).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Provinsbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En række provinsbusser ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013. Fra venstre Århus Sporveje-ledbus 452 (Volvo B10MA/Säffle årg. 2000), DSB-bybus 255 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1991), Århus Sporveje 272 (DAB serie 12 årg. 1990), Tylstrup Busser 129 (Leyland-DAB serie 7 årg. 1987) og Aalborg Omnibus Selskab 245 (Volvo B10R/Aabenraa årg. 1983).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Bus Danmark 1950 er en DAB 15-1200C mk. III anskaffet i 1995 til oprettelsen af linje 350S mellem Ballerup, City og Dragør. Det var samtidig premieren på mk. III i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavns Sporveje 329 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Københavns Sporveje 329, en Leyland Comet med karrosseri fra DOMI årgang 1949, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen blev leveret til KS i forbindelse med oprettelsen af linje 31 på Amager i 1950.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.