Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2005

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2005.

Der er 335 billeder med dette tag:

Et par ledbusser fra Atko Group i Tallinn, Estland

Et par ledbusser fra Atko Group i Tallinn, Estland

I Atko Groups blandede vognpark indgik i 2005 disse to Volvo B10MA-ledbusser med finske Wiima-karrosserier. Her holder busserne hvil på rutebilterminalen ved Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland

En af de ældste sporvogne i drift i Tallinn er nr. 52, der er en Tatra KT4-ledvogn fra 1980. Vognen ses her på et stykke sporvej mellem bymidten og Baltijaam, der er isoleret fra den øvrige trafik og omgivet af træer og grønt og minder en del om Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms skovstrækning. Sporvidden i Tallinn er 1067 mm, såkaldt kapspor.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland

Efter udrangeringen af Tatra T4-sporvognene, består sporvognsparken i Tallinn udelukkende af Tatra KT4-sporvogne, hvoraf en del dog har fået indbygget en lavgulvsmidterdel og nu hedder KT6N. Her ses sporvejs- og trolleybusselskabet TTTKs spovogn nr. 96, der er den ældste ombyggede vogn. Vognen er fra 1985 og forsynet med lavgulvsmidterdel i 2004. Centrum i Tallinn, Estland, med en tidligere HT 1700-bybus i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland

TTTKs Tatra KT4-sporvogn nr. 81 fra 1981 opmalet i et alternativt design. Tallinns midtby, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland

Tallinn har de senere år suppleret sporvognsparken med brugte vogne fra andre lande. Nr. 129 er således en Tatra KT4-ledvogn årgang 1988, der i 1998 er erhvervet fra Gera i Tyskland, hvor den havde nr. 341. I juli 2005 fremstod vognen i totalreklamedesign. Et sted i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland

Antallet af Tatra KT6N-ledvogne, altså dem med lavgulvsmidterdel, i Tallinn er oppe på 13, når dette skrives. Den samlede sporvognpark tæller ca. 90 ledvogne, heraf 26 brugtimporterede. TTTK nr. 131 er et KT4-vogntog fra 1988, der er købt fra Gera i Tyskland i 1997. I Gera havde vognen nr. 343. Vognen fik lavgulvsmidterdel i 2005. Tallinns bymidte, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland

TTTK nr. 135 er en brugtanskaffet Tatra KT4-ledvogn med en fortid i Cottbus i Tyskland som vogn 55. Vognen er bygget i 1990, og den kom til Tallinn i 2004. Her er den i trafik nær Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

TTTK-trolleybus nr. 257 ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland

TTTK-trolleybus nr. 257 ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland

TTTKs Skoda 14Tr-trolleybus nr. 257 på Õismäe Tee-depotet i Tallinn, Estland. Denne bus er bygget i 1986.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

TTTK-trolleybus nr. 419 i Tallinns bymidte, Estland

TTTK-trolleybus nr. 419 i Tallinns bymidte, Estland

TTTK fik 1989-91 leveret 25 Skoda 15Tr-ledtrolleybusser, nr. 400-424. Her bus 419, der er fra 1990, i drift i Tallinns bymidte 14 år senere.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

Trolleybus 324 fra TTTK i Tallinns bymidte, Estland

Trolleybus 324 fra TTTK i Tallinns bymidte, Estland

Solaris Trollino 12-bus nr. 324 fra TTTK som linje 3 i Tallinns bymidte, Estland. Bussen er leveret til Tallinn i 2003 og repræsenterer den nyeste del af Tallinns trolleybuspark.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

Tidligere DSB-Volvo fra Tapa Bus i Tapa, Estland

Tidligere DSB-Volvo fra Tapa Bus i Tapa, Estland

DSBs vogn 727 kom efter nogle års ophold hos en privat vognmænd i Snogebæk på Bornholm videre til busselskabet Tapa Bus i Tapa i Estland. Bussen, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1980, ses her i Tapa på ruten Tallinn-Loksa-Tapa.

Foto: Thomas de Laine, 11. juli 2005.

Tidligere Aalborg-bybus i Siauliai, Litauen

Tidligere Aalborg-bybus i Siauliai, Litauen

Siauliai i Litauen har nogle DAB 15-1200C mk. II-busser med fortid i Fredericia og Aalborg. En af de aalborgensiske har nu vognnummer 1316 og ses her nær bybusselskabets garageanlæg i Siauliai.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2005.

Ex. HT 1549 i Tallinn, Estland

Ex. HT 1549 i Tallinn, Estland

TAKs vogn 1168 er en Scania BR112/DAB fra 1983 med en fortid som HT nr. 1549. Bussen kom til Tallinn i 1996 og fremstår nu i TAKs grønne og hvide farver.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2005.

Ex. HT 1675 i Tallinn, Estland

Ex. HT 1675 i Tallinn, Estland

Tallinns bybusselskab TAK har en større samling tidligere HT-busser, hvoraf langt hovedparten er Scania/DAB'er. En af busserne er TAKs vogn 2720, der har en fortid som HT 1675. Bussen er en Scania N112CLB/DAB fra 1985, og den kom til Tallinn i 1996. Her er bussen netop kommet op fra en bybusterminal i Tallinn, der er beliggende i kælderen til et center og p-hus. Ex. 1675 er, meget passende, indsat på linje 14, hvor typen også anvendtes i København.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005.

Serie 11-bus i Kaunas i Litauen, sommeren 2005

Serie 11-bus i Kaunas i Litauen, sommeren 2005

En dansk eksportartikel, både ny og brugt, er DAB serie 11-servicebussen. Kauno Autobusai har en brugt, der i juli 2005 var i brug som vogn 2719 i Kaunas, Litauen.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005.

Tarbus 904 i Tartu, Estland

Tarbus 904 i Tartu, Estland

Det estiske busselskab Tarbus, der nu hedder GoBus, benytter et antal tidligere danske busser som rutebiler på ruter ind og ud af Tartu. Ved årsskiftet 2005/06 overtog selskabet endvidere bybusdriften i byen fra Connex. Tarbus' vogn 904, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1984, forlader rutebilstationen i Tartu. Bussen er ex. Lollandsbanen 50 og senere LF-bus 026 og var oprindeligt bybus i Nykøbing Falster.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005.

Rakvere ATP 414 i Rakvere, Estland

Rakvere ATP 414 i Rakvere, Estland

Man kan også møde tidligere danske busser i Rakvere i Estland. I samlingen af importerede busser indgår bl.a. denne Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1983. Som bemalingen antyder, har bussen en fortid hos Lollandsbanen, hvor den kørte med nr. 102. Den blev i 1995 en del af LF-bus, der udskiltes som et selvstændigt aktieselskab og vandt en stor del af STS' 1. udbud. Hos LF-bus fik bussen nr. 022, og da LF-bus to år senere gik konkurs, overgik bussen til NyBus, hvor den kørte med samme nummer. I 1998 blev den solgt til busselskabet Rakvere ATP i Rakvere.

Foto: Thomas de Laine, 11. juli 2005.

Fiat 370-bus med en fortid hos det danske forsvar i Vilnius, Litauen

Fiat 370-bus med en fortid hos det danske forsvar i Vilnius, Litauen

Forsvaret modtog i 1984-87 i alt fem Fiat 370/Ringsted-busser. Det er med største sandsynlighed én af disse, der efter eksport her ses i Vilnius i Litauen i sommeren 2005.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005.

TAK 2755 i Tallinn, Estland

TAK 2755 i Tallinn, Estland

Ex. HT 1725, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa-bybus fra 1985, har de seneste omkring 10 år kørt hos TAK i den estiske hovedstad Tallinn. Dens identitet er nu TAK nr. 2755, og her ses bussen i Tallinn i TAKs grønne og hvide bemaling.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

Ex. Odderbanen 69 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Ex. Odderbanen 69 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Odderbanen (HHJ) fik i 1987 leveret tre Scania CN112AL/Katrineholm-ledbusser, der i 1989 efterfulgtes af en CN113ALB-ditto. Disse fire busser skulle få lov til at passere Øresund flere gange i deres levetid. I 1994 blev busserne taget ud af drift hos Odderbanen, og året efter solgtes de til Ödåkra Buss i Helsingborg - et busselskab det danske Bus Danmark, den gamle HT-busdivision, senere erhvervede. Dermed var vejen også banet for, at busserne kom med ind i Arriva. I 2005 dukkede de så op hos Vejstruprød Busimport i Christiansfeld, efter at de var blevet udrangeret fra Sverige. Her ses Odderbanen nr. 69 alias Ödåkra Buss nr. 110 alias Arriva (Sverige) nr. 6110 ved Vejstruprøds busopstillingsplads. Busserne forblev i øvrigt de eneste af deres slags i Danmark, selvom HT nåede at prøvekøre en tilsvarende bus.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005.

Nordeka 64 på rutebilstationen i Riga, Letland

Nordeka 64 på rutebilstationen i Riga, Letland

Ex. HT 1741 levede i juli 2005 endnu som rutebil hos busselskabet Nordeka i Riga som vogn 64. Bussen har, som det ses, fået fjernet midterdørene og har desuden fået ny bestoling. 1741 er en Volvo B10M-60/Aabenraa med Voith-gear og leveredes til HT i 1986. Efter udrangering fra Bus Danmark i 1997 kom bussen sammen med flere søskende til Nordeka. Nordeka var i øvrigt i nogle år delvist ejet af det estiske busselskab Eesti Buss, som en driftig dansker opbyggede og efterfølgende gik konkurs med. Eesti Buss forsvandt ved den lejlighed, mens Nordeka altså fortsat eksisterer.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.

Ex. Linjebus 6555 i Vilnius, Litauen

Ex. Linjebus 6555 i Vilnius, Litauen

I Litauens hovedstad Vilnius benytter private busselskaber i et vist omfang importerede busser. Et af disse busselskaber har en pæn håndfuld busser af dansk oprindelse, bl.a. den tidligere Linjebus nr. 6555, der stadig er i fuldt Linjebus-design. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1986, der oprindeligt er leveret til Thorkils Rutebiler i Køge som vogn 12.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005.

Connex 89 i Tartu, Estland

Connex 89 i Tartu, Estland

Connex kørte indtil årsskiftet 2005/06 bybusserne i den estiske by Tartu. I selskabets vognpark indgik et par busser med en fortid i Danmark. Der er tale om et par Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser, der kørte hos Linjebus i Hovedstadsområdet i 1995-98. Da Linjebus tabte 150 HT-busser ved licitation i 1998 overførtes et stort antal busser til Helsingfors, og et par Scania'er kom altså herfra videre til Estland. Connex i Tartu vogn 89, der her ses lige ved Tartus rutebilstation, er ex. Linjebus Danmark nr. 6185 eller 6186. Syv år under fremmede himmelstrøg har ikke givet anledning til at fjerne den danske entreprenørmarkering i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994 udgør grundstammen i Skibby-firmaets vognpark. Busserne blev renoveret i forbindelse med kontraktfornyelsen i 2004, hvor de bl.a. fik punktmatrixskilte. Partner Bus ejes nu af norske Netbus, der bl.a. har påbegyndt turistbuskørsel i Danmark og for nylig desuden har købt sig til rutebilkørsel på det sydlige Island. Bus 8428 som linje 323 på Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005.

KS 575 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 575 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS 575 er et eksemplar af den meget populære sporvognstype, der blev tegnet af arkitekt Ib Lunding. Vognen er bygget til Københavns Sporveje i 1938 og kom ind i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling i 2003, hvor HT-Museet blev overtaget. I sommeren 2006 var KS 575 og bivogn 1578 i gadetrafik i Amsterdam i anledning af en hollandsk museumsforenings 75 årsjubilæum. KS 575 som linje 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i oktober 2005.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005.