Alle billeder tagget med Aabenraa (busproducent)
Der er 1.060 billeder med dette tag:
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside
Combus 8227 må være landets første museumsbus, der bliver bevaret i et trafikselskabs kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakeringen.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside
Den nylakerede Combus 8227 i Knardrup.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev
Dyssells Busser i Herlev har for nylig anskaffet et par brugte Volvo B12M-65/Aabenraa med en historie som X-busser i Jylland. Her ses den ene ud for firmaets garageanlæg i Herlev. Bussen er leveret til Connex som nr. 9065 i juni 2002.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.
Dyssells garageanlæg, Herlev
Et kig ud over Dyssells Bussers garageanlæg i Herlev. Vognparken er en god blanding: her ses fire styk Volvo/Aabenraa og enkelt Setra.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.
Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev
Denne bus har Dyssell i nogle år anvendt til skolebuskørsel. Bussen er nu afmeldt, formentlig fordi firmaet ikke genvandt en del af kørslen. Der er tale om en Volvo B10M-55/Aabenraa fra 1987, som i sin tid leveredes til DSB som nr. 077 (senere 2077). Den kom til Dyssell i 2001. Dyssells garageanlæg i Herlev.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.
Tidligere X-bus hos Dyssell
En af Dyssells seneste anskaffelser: en Volvo B12M-65/Aabenraa (13,7 m), tydeligvis med en fortid som X-bus i Jylland. Den er i sin tid bygget til Connex, vogn 2846, og er indregistreret første gang i april 2002. Foto på Dyssells garageanlæg i Herlev.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.
City-Trafik 651 i Aalborg garage
Aalborg har haft en mangeårig tradition for at bruge Volvo-hækmotorbusser. Byen har således haft både Volvo B59, B10R, B10BLE, B10L og B12BLE i større antal. Endda en enkelt B7L er det blevet til. City-Trafik 651, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, i Aalborg garage.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 2717 i Aalborg garage
City-Trafik fik i maj 2003 leveret 30 Volvo B12BLE-62/Aabenraa-busser til linje 1A i København. Mindre end et år senere blev linjen skåret ned, og City-Trafik flyttede da tre af busserne, nr. 2715-2717, til bybuskørslen Aalborg. Her er bus 2717 på City-Trafiks garageanlæg i det nordjyske, og som det ses ved chaufførruden, er det ikke alle spor fra tiden som A-bus, der er slettet...
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 624 i Aalborg garage
En bustype, der ikke er så almindelig uden for Hovedstadsområdet, er Volvo B10BLE i 13,7 m-version. Aalborg har dog en del, heraf mange med Aabenraa-karrosseri. City-Trafiks bus 624 fra 2002 i Aalborg garage.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 622 i Aalborg garage
Aalborgs version af stambusser hedder "metrobusser", og konceptet blev introduceret i april 2004, hvor Aalborgs bybusnet blev omlagt. Ved den lejlighed indførte NT det røde metrobusdesign. Almindelige bybusser er gule med blå og hvide skråbånd. City-Trafik 622 er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2002, som indtil 2004 også var i bybusgul farve.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 665 i Aalborg garage
City-Trafik 665, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, i Aalborg garage.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 617 i Aalborg garage
Da City-Trafik i 2002 skulle overtage halvdelen af bybusserne i Aalborg, anskaffede man et større antal Volvo B10BLE-busser. En del af disse var i lang 13,7 m-udgave, som denne, bus 617. Alle busserne var oprindeligt i NTs gule bybus-design, men efter introduktionen af "metrobusserne" i 2004 blev en del af dem røde. Bus 617 på City-Trafiks garageanlæg i Aalborg.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 2716 i Aalborg garage
City-Trafik 2716 er en af de tre busser, der i 2003 nyleveredes til københavnske linje 1A, men under et år senere blev flyttet til bybusserne i Aalborg. Busserne var 13,7 m-busser af typen Volvo B12BLE med Aabenraa-karrosserier. Bus 2716 befandt sig 26. maj 2007 endnu hos City-Trafik i Aalborg, hvor den kørte som metrobus, men bare et par måneder senere var den tilbage i daglig drift i Hovedstadsområdet.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 2519 i Aalborg garage
City-Trafiks bus 2519 tilhører de håndfulde busser, der efter forholdsvis kort tids drift i Hovedstadsområdet er blevet flyttet til Nordjylland. Udover City-Trafik har både Arriva og Connex foretaget sådanne flytninger. Bus 2519 er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa, der er nyleveret til kørsel for HUR vundet med virkning fra maj 2004. Nu er den bybus i Aalborg, og er her fotograferet på City-Trafiks garageanlæg i byen.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 674 i Aalborg garage
City-Trafik 674, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, er en almindelig NT-bybus. Foto i Aalborg garage.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 621 i Aalborg garage
En af City-Trafiks metrobusser i garagen i Aalborg: Vogn 621, der er en 13,7 m Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2002.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
Arriva 1385 på Rådhuspladsen, København
Arriva måtte aflevere linje 5A, Danmarks største buslinje, til Netbus i oktober 2007. Lørdag 20. var således sidste dag med Arriva-busser på linjen, og sidste tur sent om aftenen blev kørt af bus 1385. Bussen ses her på Rådhuspladsen tidligere på dagen. Det er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2000, der oprindeligt er leveret til linje 11, som linje 5A delvist erstattede i 2002.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.
Århus Sporveje 370 ved Klostertorvet, Århus
En af Århus Sporvejes mange Volvo B10M-60/Aabenraa-busser, nr. 370 fra 1999, som linje 10 ved Klostertorvet i Århus. Der er ikke længe til disse busser begynder at stå forrest i udrangeringskøen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 339 ved Klostertorvet, Århus
Bus 339 er fra en af de første serier Volvo-singlebusser, Århus Sporveje anskaffede. Det skete i 1997, og på dette tidspunkt var DAB normalt den foretrukne leverandør. Volvo havde dog siden 1994 leveret ledbusser. Århus Sporveje 339 som linje 56 ved Klostertorvet i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 384 i Frydenlund, Århus
Efter mange år som fast kunde hos DAB, begyndte Århus Sporveje i 1990'erne i stedet at købe Volvo-busser. En meget talrig type blev således Volvo B10M med Aabenraas System 2000-karrosseri. Bus 384 er et eksemplar af racen leveret i 2000. Den ses her i Frydenlund-endestationen, hvor linje 4 og 24 vender. Begge linjer indgår i det igangværende første udbud af Århus Sporveje-kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 605 ved Klostertorvet, Århus
En af Århus Sporvejes mange Volvo B12M-busser som linje 3 ved Klostertorvet i Århus. Denne bus, nr. 605, er bygget i Aabenraa og er 13,7 meter lang.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
HT 571 på Artillerivej, København
Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Arriva 1927 på Knippelsbro, København
Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.
Arriva 1428 på Amagerbrogade, København
Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.
Arriva 1929 ved Nordhavn st.
Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.