Alle billeder tagget med 2006
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2006.
Der er 617 billeder med dette tag:
Pan Bus 248 i garagen i Viborg

Pan Bus har erhvervet den tidligere Århus Sporveje nr. 215, der er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1986. Dens fortid fornægter sig ikke!
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Pan Bus 228 i Nykøbing Mors

Pan Bus købte Limfjordsruterne i Thisted i 1996. Ved den lejlighed overgik Limfjordsruternes vogn 10, en DAB 12-1200L fra 1993, til Pan Bus, hvor den fik nr. 228. Den har dog beholdt Limfjordsruternes farver. På X-Bus-rute 926X kører der dog stadig eller igen busser med Limfjordsruterne-navnet. Her ses Pan Bus 228 i Nykøbing Mors.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Pan Bus 209 i Viborg

I 1994 fik Pan Bus leveret sin vogn 209 til bybusserne i Viborg. Bussen er en DAB 15-1200C mk. II med MAN-motor. Bussens registreringsnummer er dog af nyere dato.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Mønsted Turistbusser-bus i Viborg

I Viborg kan man møde Mønsted Turistbussers Volvo B10M-60/Aabenraa på rute 51. Bussen er tidl. DSB/Combus nr. 310/2310, men har vist også en fortid hos Fjends Rutebiler.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Scania OmniLine-rutebil fra De Gule Busser i Viborg

De Gule Busser er ejer af denne Scania OmniLine-rutebil, der her ses i Viborg. OmniLine-rutebilen er stort set ukendt på Sjælland, hvor der dog nu er indsat én i STS-området, mens typen er ganske udbredt i Jylland. For tiden (februar 2006) er 43 eksemplarer under bygning til Bent Thykjær.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Bendt Krogh-bus i Nykøbing Mors

Bendt Krogh i Rakkeby har bl.a. denne Volvo B10M-60/Aabenraa. Bussen er tidligere Fris, Hornslet, nr. 9411 og senere Wulff Bus 212. Billedet er taget i Nykøbing Mors.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Bus fra Poulsen & Søn i Nykøbing Mors

Poulsen & Søn i Øster Assels er indehaver af denne Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1993, der har kørt hos selskabet fra ny. Nykøbing Mors.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Et antal Connex-gasbusser er nu sendt til Ungarn. Nogle ungarske chauffører afhentede i januar fire busser hos Connex i Gladsaxe, her nr. 6225 og 5177, begge DAB 15-1200C af årg. 1999 hhv. 1998. Busserne er blevet til overs i forbindelse med, at Connex tabte linje 350S til Arriva med virkning fra oktober 2005. Efter nogle måneders henstand på det lukkede busanlæg i Ejby, søger busserne nu nye veje.
Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.
Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 med ungarske nummerplader, sne på taget og en beskiltning, der er lidt sjov, taget i betragtning af, at linje 66 ikke køres af Connex. Bussen er nu kørt til Ungarn. Hvor mon de tankede den undervejs? Bus 5177 er oprindeligt leveret til Combus, men fulgte med Combus' HUR-kørsel ind i Connex 1. maj 2001. Gladsaxe garage.
Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.
Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex' bus 6225 indledte sin karriere på linje 3, 5 og 67 i 1999. Efter nogle omflytninger af busser og linjer kom den fra oktober 2002 til køre på linje 350S. Bussen kørte det første år under Linjebus-navnet. Gladsaxe garage.
Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.
Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 er i sin tid leveret til Combus til linje 12 og 13 m.fl. i 1998. Den er siden hen kommet til Connex, der siden oktober 2005 ikke har haft brug for den. Nu er den på vej til nye oplevelser i Ungarn. Gladsaxe garage.
Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.
Arriva 3069 som linje 606 på linjens sidste driftsdag

Ved køreplansskiftet 8. januar 2006 blev linje 606, Citybus Roskilde, nedlagt. Linjen var en ringlinje i det centrale Roskilde, der betjente forskellige dele af bymidten og Roskilde station. Linjen kørte hvert 10. minut med to store 12 m-busser og oprettedes 2. juni 1996 i forbindelse med en samlet omlægning af bybusserne i byen. Det forhold, at linjen aldrig har haft særlige mange passagerer, har sandsynligvis været en medvirkende årsag til nedlæggelsen. Arrivas bus 3069, Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2004, på linjens sidste driftsdag.
Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2006.
Arriva 3063 som linje 604 på sidste dag med busdrift i Algade

I de gode gamle dage var der bustrafik gennem Algade, Roskildes centrale handelsgade. Roskildes bymidte har dog været gennem flere gadeomlægninger mv., og trafikken på hjul gennem Algade er efterhånden begrænset til cyklister. Linje 604 har dog i flere år kørt det lille stykke fra Skt. Peder Stræde til Hersegade som den eneste buslinje, der fik lov til at køre inde på selve "gågaden". Det er slut fra 8. januar 2006, hvor linjen blev omlagt til at køre over Hestetorvet og ad Jernbanegade, idet linjen samtidig omlagdes fra Klosterengen til Københavnsvej - Byageren, så butikscentret Ro's Torv betjenes. Med bortfaldet af linje 604 mistede Skt. Peder Stræde, den centrale del af Algade og et stykke af Hersegade den sidste busbetjening. Foto på Algade på den sidste dag.
Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2006.
Optare-trio fra Helsingør Turisttrafik

Helsingør Turisttrafik har siden oktober 2004 stået for servicebuskørslen i Helsingør. Til de dengang to servicebuslinjer leveredes i januar 2005 to Optare Solo M920L, der har fået tildelt navnene "Hamlet" og "Ofelia". Busserne har dog også fået internnumre, nemlig hhv. 3101 og 3102. Servicebuslinjerne 840 og 841 fik fra 8. januar 2006 følgeskab af en nyoprettet servicebuslinje, og Helsingør Turisttrafik har i den anledning modtaget endnu en Optare Solo, der har fået navnet "Lille Per" (der så vidt jeg er underrettet ikke har noget med Shakespeare at gøre!). Bussen får sikkert desuden internnr. 3103, når den får radio. I Optare Solo-trioen er det fra venstre Hamlet, Ofelia og Lille Per. Billedet er taget i Helsingør i januar 2006.
Foto: Ole Sørensen, ukendt dato.
DSB S-tog SE 12 og SE 22 ved Fuglebakken station

Siden 23. december 2005 har der kørt 4. generationstog i almindelig drift på Ringbanen. Både solokørende SA-tog og tog bestående af to SE-sæt har været anvendt. 3. januar kunne man således opleve SE 12+SE 22 på højbanen ved Fuglebakken station. Aktuelt kan hverken SA'erne eller SE'erne åbenbart skilte "Ny Ellebjerg" udvendigt, mens det går fint for informationen på displays inde i toget.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.
DSB S-tog MM 7788 på Fuglebakken station

Dagene er talte for anden generation af S-tog. Typen udrangeres helt i 2006. Endnu i begyndelsen af året kunne man dog stadig møde 2. generationstog på mange afgange. 3. januar kørte der f.eks. mindst 3 stammer på B-linjerne, én på Ringbanen og én på linje H+. MM 7788-FU 8028-MU 8528-FS 7288 ses her som linje F mod Ny Ellebjerg på Fuglebakken station 3. januar 2006. Kun omkring 20 MM-FU-MU-FS-sæt er tilbage i trafik, og SA-sæt nr. 100 (4. generationstog) er modtaget af Høje Taastrup i begyndelsen af december 2005.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.
3. generations-S-tog på Fuglebakken station

Ringbanen trafikeres en del med de i 1985/86 leverede S-tog af tredje generation. Disse tog har kun 20 år på bagen og udrangeres ikke i 2006, men omvendt varer det næppe mange år.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2006.