Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Säffle (busproducent)

Der er 544 billeder med dette tag:

Veolia-bus til Køge på Säffle-fabrikken, Sverige

Veolia-bus til Køge på Säffle-fabrikken, Sverige

En af de nye Volvo B7RLE/Säffle-busser til Veolia i Køge på Säffle-fabrikken i Sverige.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2006.

De Blaa Omnibusser 4023 ved Hellerup st.

De Blaa Omnibusser 4023 ved Hellerup st.

Linje 196 er et ret nyt linjenummer. Det opstod, da linje 191, Hellerup st.-Lyngby st.-Sorgenfri st., fra 8. januar 2006 blev opdelt. Linje 196 mellem Hellerup og Lyngby køres naturligvis, ligesom linje 191, af De Blaa Omnibusser i Holte. Bus 4023, en Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på Hellerup st. Bemærk den meget store S-togssekskant.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.

Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København

Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København

Swebus' vogn 3544 er en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1994, som 24. maj 2005 var en tur i København. Foto på turistbusparkeringspladsen i Ingerselvsgade.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

De Blaa Omnibusser 4016 på Holte st.

De Blaa Omnibusser 4016 på Holte st.

Grundstammen i De Blaa Omnibussers vognpark er 19 Volvo B12BLE fra 2004 - 5 med Aabenraa- og 14 med Säffle-karrosseri. Her holder en af Säffle'rne, nr. 4016, hvil på Holte st.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

Arriva 1012 på Holte st.

Arriva 1012 på Holte st.

Ledbusser på linje 184 er snart en saga blot. 22. oktober 2006 overtager De Blaa Omnibusser linjen, og ved den lejlighed indsættes 13,7 m-busser. Linje 184 har været betjent delvist af ledbusser i ganske mange år efterhånden - stort set alle HT- og HUR-ledbustyper har været i brug på linjen. Arrivas bus 1012 blev nyleveret ved linje 150S' oprettelse i 1998, men blev i 2003 overført til bl.a. linje 184. Ledbusser anvendtes i sommeren 2006 kun på linje 141, 149, 184, 300S og 354 samt sporadisk på linjerne 150S og 173E. Den samlede HUR-ledbuspark udgør nu 29 busser. Foto på Holte station.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

Arriva 6836 i Malmö

Arriva 6836 i Malmö

Arrivas vogn 6836, en Volvo B10BLE-60/Säffle fra 2000, i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3417 i Malmö

Connex 3417 i Malmö

Gustav Adolfs torg er en bybusterminal i Malmö, der bl.a. passeres af linje 6, der køres af Connex (som i Sverige endnu ikke har skiftet navn til Veolia). Bus 3417 er en Volvo B10L-60/Säffle-CNG-gasbus fra 1997.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3438 i Malmö

Connex 3438 i Malmö

CNG-gasbusser anvendes også som rutebiler. Connex' bus 3438 er en 13,2 m CNG-drevet Volvo B10M-65/Säffle-rutebil fra 1998. Drottinggatan i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Flygbussarna 0789 ved Malmö C

Flygbussarna 0789 ved Malmö C

Flygbussarna i Malmö kører en rute mellem Malmö C og Sturup Lufthavn. Flygbussarna har bl.a. denne Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra december 1996, som kører med vognnr. 0789. Bussen er oprindeligt leveret til Polarbuss Trafik. Dengang havde den et andet stelnummer end i dag, idet der var fejl i det oprindelige stelnummer.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 6920 ved Malmö C

Arriva 6920 ved Malmö C

Mens Volvo B10L i Danmark hastigt nærmer sig endelig udryddelse, er bustypen særdeles udbredt i Malmö. Arrivas bus 6920 er fra 1996 og har tidligere kørt hos Swebus som vogn 1120 og Linjebuss som nr. 3371. Bussen er CNG-drevet som de fleste andre af byens bybusser. Her er vognen indsat på linje 7 og har lige forladt busterminalen ved Malmö C.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Swebus 4928 ved Malmö C

Swebus 4928 ved Malmö C

Swebus' rutebil nr. 4928 er en 14,5 m Volvo B10BLE-70B/Säffle årg. 2000. På billedet holder den som linje 133 ved stoppestedet ved Malmö C.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Swebus 3726 ved Malmö C

Swebus 3726 ved Malmö C

På linje 133 anvender Swebus også ledbusser. Bus 3726 er en 18,1 m Volvo B10MA-55/Säffle fra 1996. Bussen er netop ankommet til Malmö C.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 6866 ved Malmö C

Arriva 6866 ved Malmö C

På Malmös bybuslinje 5 kan man møde ledbusser. Arriva har en hel serie Volvo B10LA-52/Säffle-CNG-gasbusser fra 2000-2001. Arrivas bus 6866, ex. Swebus 4866, der er fra 2000, holder i busterminalen ved Malmö C. Bemærk, hvordan opbygningen på taget, der bl.a. rummer gastankene, er ført hen over leddelingen.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3351 i Malmö

Connex 3351 i Malmö

Connex' bus 3351 i Malmö. Bussen er en Volvo B10L-3000/Säffle-CNG-gasbus fra 1996.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3312 i Malmö

Connex 3312 i Malmö

Connex' bus 3312 er en Volvo B10BLE-36/Säffle-CNG-gasbus fra 1995. Der er her tale om samme Säffle-karrosserimodel, som bl.a. Linjebus Danmarks nr. 6029-6099 m.fl. havde. Bussen er blandt de ældste bybusser i trafik i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 6849 i Malmö

Arriva 6849 i Malmö

Arriva 6849 er en Volvo B10LA-52/Säffle-CNG-ledbus fra 2000. Bussen er indsat på linje 35, der er en såkaldt "pluslinje". 6849 har en fortid som Swebus nr. 4849 og ses her i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3424 i Malmö

Connex 3424 i Malmö

Connex' bus 3424 er en Volvo B10L-60/Säffle-CNG-gasbus fra 1997. CNG-gasbusserne er næsten enerådende i Malmö. CNG står for "compressed natural gas" (komprimeret naturgas) og er det system, der blev valgt de fleste steder i udlandet. Gasbusserne i København kører derimod på flaskegas (LPG-gas).

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 6544 i Malmö

Arriva 6544 i Malmö

Malmös bybusflåde består hovedsageligt at vogne leveret i årene 1995-2001. Bus 6544, en Volvo B10LA-52/Säffle-CNG-ledbus, er således en af de nyeste. Bussen er nyleveret til Arriva og er fotograferet som linje 4 på Gustav Adolfs torg.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Connex 3322 i Malmö

Connex 3322 i Malmö

Det er Connex, der har æren af at være enteprenør på Malmös bybuslinje 1. Bus 3322, en Volvo B10BLE-36/Säffle-CNG-gasbus fra 1995, nær bybusterminalen på Gustav Adolfs torg.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 6526 i Malmö

Arriva 6526 i Malmö

Arrivas bus 6526 er en Volvo B10BLE-60/Säffle-CNG-gasbus fra 2001. Bussen er fotograferet i det centrale Malmö nær Gustav Adolfs torg.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006.

Arriva 1001 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Arriva 1001 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Der er ikke hver dag, man ser HUR-ledbusser på Christmas Møllers Plads. Arriva anvendte dog 26. juni bus 1001, Volvo B10LA-52/Säffle årgang 1998, som metrobus mellem Christianshavns og Lergravsparken stationer. Bussens hjem er Kokkedal, og normalt anvendes den på linjerne 150S, 173E, 184 og 354.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006.

Odense Bybusser 81 i Odense

Odense Bybusser 81 i Odense

I Odense bliver store dele af vognparken i disse måneder skiftet ud. De nye vogne er, som noget nyt i Odense, leasede, og det har gjort det muligt at få et meget stort antal nye busser samtidig. Det betyder desværre også, at der er blevet rigtig langt mellem højgulvsbusserne. En af de nyeste busser, vogn 81, der er indregistreret så sent som 9. maj 2006, ses her på Rugårdsvej i Odense. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Säffle. Bemærk, at de nye busser nu har indhentet de ældste lavgulvsbusser i trafik i Odense: Den første Volvo B10L har vognnummer 82!

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2006.

Odense Bybusser 64 i Odense

Odense Bybusser 64 i Odense

Odense Bybussers vogn 64 er en af de mange nye Volvo B12BLE/Säffle-busser, der er indsat i 2006. Bussen er indregistreret i januar.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2006.

Bent Thykjær 25 i Vejle

Bent Thykjær 25 i Vejle

Bent Thykjærs vogn 25 er denne Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1997. Bussen er oprindeligt leveret til DSB busser i Århus som vogn 2529. Tilsyneladende bruges den af Thykjær kun til en enkelt afgang på VAT-rute 202 fra Løsning til Vejle om morgenen. Her er bussen ankommet til Vejle.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006.

Arriva 1010 ved Nærum st.

Arriva 1010 ved Nærum st.

Normalt skal linje 150S, Nørreport st.-Kokkedal st., køre med Scania OmniLink i 13,7 m-udgave - naturligvis med blå hjørner. Men på et mindre antal afgange kan man møde Arrivas Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser fra serien 1001-1013. Disse busser skal normalt køre på linje 184, 354 og til dels 173E og har derfor ikke blå hjørner. Helt fremmede for linje 150S er de dog ikke, for de blev nemlig i sin tid nyleveret til linjen i forbindelse med dens oprettelse 1. februar 1998. Bus 1010 ved Nærum st.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2006.