Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Totalreklame

Der er 58 billeder med dette tag:

Busdivisionen 1509 på Rådhuspladsen, København

Busdivisionen 1509 på Rådhuspladsen, København

Coca-Cola-totalreklamebussen nr. 1509 i drift på linje 46, der i begyndelsen af 1990'erne havde endestation på Rådhuspladsen. I baggrunden en Volvo B10M-60/Aabenraa på linje 14.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Hvorfor er der så stille i vaskekælderen? Det er fordi, Bamseline er koncentreret. I mere end tre år var Busdivisionens bus 1486 totalreklame for Bamseline-vaskepulver. Da den ikke længere skulle være totalreklame, blev den heloplakeret i HT-gul, for straks at blive udrangeret, da den kom tilbage fra maleren. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-690/5 fra august 1981, og den blev udrangeret i januar 1995. Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1487 på Lyngby st.

Busdivisionen 1487 på Lyngby st.

Busdivisionens vogn 1487, en Leyland-DAB 6-1-690/5 fra august 1981, var i 1992-93 totalreklame for Fyns Telefon. Lyngby station.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1596 i Valby garage

Busdivisionen 1596 i Valby garage

Ved HTs køreplansskift 28. april 1991 blev Valby garage nedlagt. Dette skete til trods for, at der ikke blev privatiseret nogen linjer dette år. En del af busanlægget i Valby var tidligere sporvognsremise, der anvendtes til opstilling af busser, og netop her fangede fotografen bus 1596. Ifølge litteraturen blev 1596 totalreklame for Frisko Is i maj 1991, altså måneden efter ("litteraturen" er "Busdivisionen 1984-1995"), så vi kan nok konkludere, at 1596 lige var blevet totalreklame, da billedet blev taget... Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra september 1983 og fra den serie, der havde bagperron og dørarrangement 2-2-2. De fleste vogne fra denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men 1596 slap og blev i stedet skolevogn for HT-Områdets Uddannelsescenter, der stadig har bussen - nu i blå og hvid bemaling.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1421 på Frederikssundsvej i Brønshøj

Busdivisionen 1421 på Frederikssundsvej i Brønshøj

Busdivisionens bus 1421 var totalreklame for Fanta fra maj 1991 til oktober 1993. I 1994 blev den ReBUS-renoveret, og først omkring årtusindskiftet blev den udrangeret. Den ses her som Fanta-reklame på Frederikssundsvej i Brønshøj som linje 5. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra september 1981 af den såkaldte traktormodel.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Maz 103 i Skt. Petersborg, Rusland

Maz 103 i Skt. Petersborg, Rusland

I Skt. Petersborg, Rusland, kører en del lavgulvsbusser af denne type kaldet Maz 103. Maz-fabrikken ligger i Hviderusland.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004.

ZIU-trolleybus i Yekaterinburg, Rusland

ZIU-trolleybus i Yekaterinburg, Rusland

ZIU 9-trolleybus fra fabrikken Engels nr. 517 som totalreklame for Nikon i Yekaterinburg, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004.

City-Trafik-personalebil på Friheden st.

City-Trafik-personalebil på Friheden st.

Nogle af HURs entreprenører maler i dag deres personalebiler i forholdsvis iøjnefaldende farver. Connex har således i en periode kørt med HT-gule biler - på et tidspunkt med teksten "Når jeg bli'r stor, vil jeg være HT-bus!". Wulff Bus i Roskilde anvender personalebiler i firmaets grønne farve, og nu følger City-Trafik så efter med biler i blandet grønt og gult design, her eksemplificeret ved denne Toyota med reg.nr. SZ 88 505, der holdt parkeret på Friheden station, da fotografen kom forbi.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.