Alle billeder tagget med Passagertog
Der er 157 billeder med dette tag:
To af Odderbanens Y-tog i Odder
To af Odderbanens Y-tog på stationen i Odder. Banen indgik senere i Midtjyske Jernbaner, men var i sommeren i 2006 endnu selvstændig.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. juni 2006.
City-Trafik 2513 og et Gribskovbane-tog ved Vejby st.
City-Trafik 2513, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 362 ved Vejby st. på Gribskovbanens Tisvildeleje-strækning. Toget er et af Lokalbanens Alstom Lint 41-tog fra 2006 eller 2007.
Foto: Sikandar Sahil, 10. juli 2010.
K 564 med vogne i Kalundborg
Dansk Jernbane-Klub kan i januar 2011 fejre sit 50 års jubilæum. Det blev markeret med en jubilæumsudflugt på selve dagen, der bl.a. gik med damptog fra Roskilde til Kalundborg, hvor der var spisning på Restaurant Fjorden. Her ses udflugtstoget, der blev trukket af klubbens egen maskine K 564 fra 1899, efter ankomsten til Kalundborg.
Foto: Peter Hobel, 15. januar 2011.
DSB MR 4023 på Køge st.
Det ellers planlagte udbud af driften på jernbanestrækningen Roskilde-Køge-Næstved ("Lille Syd") er blevet aflyst. Udbuddet vil først finde sted, efter den nye jernbane København-Ringsted nord om Køge er åbnet i 2018. Roskilde-Køge-Næstved bliver nemlig påvirket af anlægsarbejdet, og driften kan også ventes ændret med tog Næstved-Køge-København og andre tog kun Køge-Roskilde, når den nye bane åbner. Mon de efterhånden aldrende MR-tog får lov til at køre videre indtil da? DSB MR 4023-MRD 4223 på Køge st. mod vej mod Næstved.
Foto: Thomas de Laine, 10. august 2010.
Østsjællandske Jernbaneklubs motortog ved Fuglebakken station
Østsjællandske Jernbaneklub gennemførte søndagene 9. og 16. august 2009 arrangementet "København på vrangen", hvor det var muligt at køre København H-Hellerup-Flintholm-Godsbanegården-København H, også kaldet "rundt om husene". Der blev kørt med et motorvognstog bestående af DSB Mc 651 fra 1928 og en privatbanemotorvogn med en passagervogn og den flotte Tuborg-vogn imellem. Ikke helt autentisk, men strækningen fra Hellerup til Frederiksberg blev før S-togene kom faktisk netop betjent med små motortog. Her ses klubbens tog på højbanens bro over Borups Allé ved Fuglebakken station. DSB Mc 651 er forrest, men sådan var det kun på hver anden tur, idet toget vendtes ved hver omgang rundt om byen.
Foto: Thomas de Laine, 9. august 2009.
ME 1528 med Bn-vogne i Ringsted
En stamme Bn-vogne med ME 1528 i Ringsted, inden toget kører mod København. Ringsted var på fototidspunktet endestation for toget, fordi strækningen Ringsted-Næstved var erstattet med busser. Nye leasede dobbeltdækkervogne er i 2009 under levering til DSB, og når de er klar, forsvinder Bn-vognene fra den sjællandske regionaltrafik efter at have sat deres præg på den gennem de sidste cirka 35 år.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009.
DSB MG 13 ankommer til København H
I al hemmelighed (bortset fra diverse forudgående rygter) blev IC4 for første gang indsat i et ordinært tog i landsdelstrafikken torsdag 7. august 2008. Toget kørte fra Aalborg kl. 8.59 (ICL 26), og først efter afgang fra Aalborg fik offentligheden besked. Her ses toget ved ankomsten til København H kl. 13.29. Man turde åbenbart godt lade togsæt nr. 13 køre netop denne tur.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.
DSB MG 5813 på København H
DSB MG 13 vel ankommet til København H. Der er to godkendte togsæt, som herefter vil køre nogle ture i landsdelstrafikken et par gange om ugen - dog højst ét ad gangen.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.
DSB MG 5613 på København H
Efter MG 13's ankomst til København havde de fremmødte mulighed for også at tage togets indre i besigtigelse - inklusive førerrummet.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.
Fotografer modtager IC4-toget på København H
Mange mennesker havde hørt nyheden om det første ordinære IC4-tog til København, og toget blev da også modtaget på Københavns Hovedbanegård af et større antal fotografer. Her er MG 13 netop ankommet i spor 1.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.
DSB MG 13 i Valby
DSB MG 13 i Valby som første ordinære IC4-tog i InterCity-trafik mod Jylland. Toget kørte fra København H kl. 19.50 som ICL 69 til Århus.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.
Arriva AR 07 ved Ringkøbing station
Arriva Tog har 29 Lint 41-togsæt til kørslen på de strækninger i Midt- og Vestjylland, man kører på kontrakt for staten. Tilsvarende tog er senere indsat af lokalbanerne andre steder i landet. Arrivas tog er i øvrigt leaset hos britiske Angel Trains. AR 07 ved Ringkøbing station.
Foto: Thomas de Laine, 10. marts 2007.
Afskeds-Y-tog fra Vestsjællands Lokalbaner på Holbæk station
Kørslen med Y-tog på Vestsjællands Lokalbaner, der dækker over de gamle OHJ- og HTJ-strækninger, ophørte i begyndelsen af januar 2008. Dette markeredes med et afskedsarrangement i weekenden 26.-27. april, hvor man lørdag kørte fra Holbæk/Tølløse til Slagelse og søndag til Nykøbing Sjælland. Om søndagen bestod afskedstoget af hele fem vogne, der var fyldt godt op. Her ses afskedstoget på Holbæk station.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. på Holbæk station
Afskedstoget til Nykøbing Sjælland var oprangeret af Ym 54, Ys 254, Ym 56, Yp 151 og Ys 256, med Ym 54 forrest i retning mod Holbæk. Begge ender af toget var udsmykket med teksten "Sidste Y-tog på VL". Foto på Holbæk station inden afgang.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaners Lint-togsæt 27 på Holbæk st.
Lint-togsæt nr. 27 fra Vestsjællands Lokalbaner på Holbæk st.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Gislinge
Afskedstoget i Gislinge.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Lint-tog fra Vestsjællands Lokalbaner i Gislinge
Siden køreplansskiftet i januar 2008 har Lint- og IC2-togene stået for al trafikken på Vestsjællands Lokalbaner. Et Lint-tog er her på vej ind på Gislinge station.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Y-tog og Lint-tog fra Vestsjællands Lokalbaner i Gislinge
Afskedstoget mod Nykøbing Sjælland krydser med et ordinært tog mod Holbæk i Gislinge.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Hørve
Afskedstoget i Hørve.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Asnæs
Afskedstoget i Asnæs på vej mod Nykøbing Sjælland.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Grevinge
Afskedstoget i Grevinge.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Vig
Afskedstoget i Vig.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ys 256 og Lint-togsæt 27 i Nykøbing Sjælland
Afskedstoget er netop ankommet til Nykøbing Sjælland, hvor Lint-togsæt 27 er parat til at afgå som ordinært tog mod Holbæk.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ym 54 m.fl. i Nykøbing Sjælland
Afskedstoget på Nykøbing Sjælland station.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Lint-tog, IC2-tog og Y-tog fra Vestsjællands Lokalbaner i Nykøbing Sjælland
Tre generationer af lokalbanetog i Nykøbing Sjælland: Fra venstre et af de nye Lint-togsæt, der i dag er den dominerende materieltype hos Vestsjællands Lokalbaner, i midten et IC2-togsæt fra 1997, og til højre afskeds-Y-toget.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.