Alle billeder tagget med Garager
Der er 513 billeder med dette tag:
Egon's Turist- & Minibusser 3803 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser 3803, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2007, i Skælskør garage. Bussen var demobus og lånevogn hos flere forskellige busselskaber i løbet af 2007, før den i 2008 kom til Torben Sørensen, Skælskør, hvor den fulgte med kørslen over til Egon's Turist- & Minibusser i 2012.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3811 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser 3811, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør - hos Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Egon's Turist- & Minibusser 3810 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser vogn 3810, Mercedes-Benz O530 Citaro K årg. 2009, i garagen i Skælskør, der deles med Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Arriva 1626 i Ryvang garage, København
Arriva 1626, MAN NG313-gasledbus til den nye linje 5C, i Ryvang garage i København. Linje 5C skal køres fra Gladsaxe ligesom linje 5A hidtil har været gjort, men de nye busser kommer lige en tur via Ryvang - ellers ikke et sted, man i reglen kan træffe ledbusser!
Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.
Arriva 1617 i Ryvang garage, København
Arriva 1617, MAN NG313-ledbus til den kommende linje 5C, i Ryvang garage i forbindelse med leveringen til Arriva.
Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.
Fire udbrændte busser i Ryvang garage, København
Natten til fredag 8. maj 2015 sneg ukendte gerningsmænd sig ind på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro i København og satte ild til de fire busser, der holdt parkeret nærmest indkørslen. Det var nogle af de tre år gamle 14,6 m-busser fra linje 150S, det gik ud over. Grafittibudskaber på en femte bus mere end antød, at brandattentatet var en reaktion på, at Movia en uge tidligere havde krævet en reklame fjernet fra nogle af Arrivas busser. Det blev dyrt at efterkomme det krav, som i øvrigt er en del af Arrivas kontrakt: Her ses for en håndfuld millioner kroner svedent letmetal. Ryvang garage et par dage efter branden.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1179 udbrændt i Ryvang garage, København
Arriva 1179, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter den påsatte brand natten til 8. maj 2015.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177 udbrændt og set bagfra i Ryvang garage, København
Den udbrændte Arriva 1177 i Ryvang garage. Nogle busser får en hårdere skæbne end andre...
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177, 1166, 1171 og 1179 bagfra i Ryvang garage efter branden
De fire udbrændte 150S-busser i Ryvang garage: Fra venstre mod højre er det 1177, 1166, 1171 og 1179.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177 udbrændt i Ryvang garage, København
Arriva 1177, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter branden.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Keolis 2835, 2836 og 2832 forlader Thorvald Borgs Gade garage
Busserne bliver kørt væk fra det netop lukkede Thorvald Borgs Gade-anlæg natten til søndag 19. oktober 2014. Fra venstre bus 2835, 2836 og 2832, der alle er Scania OmniLink'er leveret i 2009 til linje 42. Denne linje og de tre busser blev flyttet til Naverland. B12BLE'erne, der anes i højre side, blev brugt til linje 9A-ekstrakørslen og flyttedes med denne til Industriholmen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.
Keolis 2835 på Thorvald Borgs Gade garage, København
Keolis' bus 2835 ved den sidste påfyldning på Thorvald Borgs Gade garage inden bussen kørtes til sit nye hjem på Naverland. Bussen er en Scania OmniLink, som blev nyleveret til garagen, da City-Trafik vandt linje 42/43 i 2009.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.
Thorvald Borgs Gade garage set fra den tidligere Artillerivej den sidste driftsdag
Lørdag 18. oktober 2014 var sidste driftsdag for Keolis' Thorvald Borgs Gade garage på Islands Brygge. De sidste par år har garagen alene rummet linje 42, Opera-ekstravognene på linje 9A og nogle sightseeingbusser. Området omkring har i garagens knap 20-årige levetid udviklet sig fra et industrikvarter til et boligområde, og byggeriet af nye lejlighedsblokke er i fuld gang på dette billede fra den sidste driftsdag. Bygningen bærer endnu City-Trafiks bomærke og den grønne beklædning, selv om den er falmet lidt. Mod højre skimtes en linje 42-Scania og en serie 12, mens der til venstre for bygningen ses forenderne af et par Volvo B12BLE fra linje 9A-ekstrakørslen. Der befandt sig yderligere en serie 12 på anlægget, som dog ellers var næsten tomt. Når man ser dette trøstesløse billede, skulle man ikke tro, City-Trafik i mere end 10 år havde hovedsæde her.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
Thorvald Borgs Gade garage set fra Thorvald Borgs Gade den sidste driftsdag
Thorvald Borgs Gade garage på den sidste driftsdag. Til højre ses bagenden af en Scania OmniLink fra linje 42, men ellers er der ved at være lukket og slukket.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
City-Trafik 61 ved Thorvald Borgs Gade garage, København
City-Trafik 61, DAB 12-1200B årg. 1990, ud for Thorvald Borgs Gade garage i slutningen af juli 1995. Garageanlægget var taget i brug kort forinden, og dengang var det City-Trafiks eneste garage i København, hvor kørslen på linjerne 9, 26E, 34 og 73E havde garage. På dette tidspunkt havde City-Trafik langt mere kørsel i Jylland, end man havde i København. City-Trafik kørte herunder bybusserne i Skanderborg, Fredericia og Kolding. Administrationen blev dog placeret på det nye garageanlæg i Thorvald Borgs Gade, men ingen havde nok midt i 1995 forestillet sig, at den allerede halvgamle bus på billedet skulle komme til at overleve den nye garage...
Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.
City-Trafik 2517 ved Islands Brygge garage, København
City-Trafik i København havde 1992-95 og 1996-2001 et meget synligt garageanlæg beliggende ude på selve Islands Brygge. Garagen blev taget i brug, da selskabet fra slutningen af marts 1992 overtog driften på linje 9, men den havde noget primitive forhold, og i 1995 flyttede man til et nyetableret garageanlæg på Thorvalds Borgs Gade - en sidegade noget længere ude på bryggen. Efter en stor kørselsudvidelse i 1996 blev den fraflyttede garage dog taget i brug igen, men den blev rømmet i 2001, fordi Københavns Kommune havde planer for området, som nu benyttes til rekreative formål. I maj 1998 var her imidlertid driftsgarage for en stor del af City-Trafiks Amager-linjer. Bus 2517, Leyland-DAB 7-1200B årg. 1987, holder parkeret uden for hegnet - plads var der ikke meget af. Bussen blev overtaget sammen med Fredericia Omnibusser 1. december 1993, og efter afgivelsen af bybuskørslen i Fredericia i juni 1996 fik den nye opgaver hos City-Trafik i København, hvortil den overførtes i 1996 eller 1997.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 1998.
HT 7002 i Glostrup garage
HT 7002, Leyland-DAB serie II årg. 1975, på garageanlægget i Glostrup. Både bussen og garagen er overtaget fra De gule Busser i 1980. Anlægget blev taget ud af brug i 1985, hvor det nye kompleks i Ballerup åbnede, mens bussen holdt ud helt til 1987.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
HT 1725 og 1736 i Ryvang garage, København
I forbindelse med udgivelsen af bogen "Linie 15 - Danmarks længste sporvognslinie" i 1986, arrangerede bogens forfatter og billedets fotograf denne opstilling i HTs Ryvang-garage. Sporvognslinje 15 kørte i årene 1919 til 1949 netop mellem Ordrup og Frederiksberg. Busserne er HT 1725, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1985, og 1736, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1986.
Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.
DSV bus 15 i Ryvang garage, København
1. april 1990 overtog DSV bus, et datterselskab af lastbilvirksomheden De Sammensluttede Vognmænd (DSV), kørslen på linjerne 12, 13 og 18 i København som den største vinder af kørsel i HTs 1. udbud. Med kørslen overtog DSV et antal busser fra andre HT-entreprenører, herunder næsten hele Roskilde Omnibusselskabs vognpark af lysegule og grønne busser, især af fabrikat Volvo. Ex. Roskilde Omnibusselskab 15, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, i Ryvang garage, hvor DSV bus havde lejet sig ind.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 966 i Ryvang garage, København
HT 966, Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, i Ryvang garage efter udrangering. Bussen blev i en periode i 1990 udlånt til DSV bus, der brugte den på linje 18. Efter tilbagelevering udrangeredes bussen, og i 1991 blev den ophugget. Her ses den i Ryvang garage i 1991.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 1274 som DSV-lånevogn i Ryvang garage, København
HT 1274, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1980, blev fra 1990 udlånt til DSV bus, som havde problemer med nogle overtagne busser. DSV indsatte vognen på linje 18, og da en voldgiftssag mellem DSV bus og HT om de overtagne vogne blev afgjort, overtog DSV bus denne og flere tilsvarende busser som erstatning for de utjenstdygtige busser, man havde overtaget. I 1992 blev DSV bus solgt til Linjebus, som fortsat anvendte bussen fast på linje 18, indtil man fra 1994 fik leveret fabriksnyt materiel til denne linje. Hos Linjebus fik bussen nummer 8674, fra 1994 ændret til 6674. Den blev udrangeret fra Linjebus i 1995.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 961 som DSV-lånevogn i Ryvang garage, København
Da DSV bus i 1990 overtog driften af linje 12, 13 og 18 i København, viste der sig hurtigt problemer med en del af de busser, selskabet via HT havde overtaget fra andre HT-entreprenører. Der verserede længe en voldgiftssag mellem HT og DSV bus om busserne, og imens lånte DSV bus et antal busser af HT i stedet for egne, hensatte vogne. Én af lånevognene var HT 961, en Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, som her ses mellem to af DSVs tidligere Roskilde Omnibusselskab-vogne i Ryvang garage. De vogne, DSV lånte af HT, kørte altovervejende på linje 18. Efter tilbagelevering fra DSV i 1991, blev 961 udrangeret.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.