Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med East-Lancs (busproducent)

Der er 61 billeder med dette tag:

Arriva 1446 ved Husum Torv

Arriva 1446 ved Husum Torv

Dobbeltdækkerne er nu forsvundet fra linje 15, hvor de har kørt siden 2003. Arrivas dobbeltdækker nr. 1446, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, forlader Husum Torv i retning mod byen nogle få dage før udrangeringen.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2007.

Arriva 1444 på Herlev st.

Arriva 1444 på Herlev st.

Fredag 19. oktober 2007 blev sidste dag med dobbeltdækkere på linje 15. Arriva valgte nemlig at indsætte linjens nye busser allerede fra lørdag, selvom kontrakten først trådte i kraft søndag 21. oktober. Dermed forsvandt 13 af hovedstadens 35 dobbeltdækkerbusser. De udrangerede dobbeltdækkere går en fremtid i møde som open-top-sightseeingbusser i andre europæiske storbyer.

Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2007.

Arriva 1441 på Rådhuspladsen

Arriva 1441 på Rådhuspladsen

Linje 15 kører normalt ikke over Rådhuspladsen, men den var midlertidigt omlagt denne vej under triathlonmeterskabet 1. juli 2007. Linje 15 er dog identisk med den gamle linje 1, der kørte via Rådhuspladsen indtil 1996. Arriva 1441, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, på Rådhuspladsen.

Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.

Arriva 1447 i Vester Voldgade, København

Arriva 1447 i Vester Voldgade, København

Arriva 1447, en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001, som linje 15 i Vester Voldgade ved Rådhuspladsen. Linje 15 kører normalt ikke denne vej, men var 1. juli 2007 omlagt pga. triathlonmesterskabet.

Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.

City-Trafik 2811 i Holbergsgade, København

City-Trafik 2811 i Holbergsgade, København

City-Trafiks dobbeltdækkerbus 2811, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, som linje 65E i Holbergsgade.

Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.

City-Trafik 2820 på Center Boulevard, København

City-Trafik 2820 på Center Boulevard, København

City-Trafiks dobbeltdækkere på linje 250S og 65E vil om et halvt års tid være de eneste tilbage i København. Arrivas bliver nemlig udrangeret, når de med linje 15 overtages af Veolia i oktober 2007. City-Trafik 2820 ses her på Center Boulevard, sandsynligvis på en tomkørsel på vej mod 250S-endestationen i Lufthavnen.

Foto: Jeppe Steensgaard, 4. oktober 2006.

City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København

City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København

City-Trafiks dobbeltdækkere kører på linjerne 65E og 250S. Nogle af dobbeltdækkerne har ikke blå hjørner og trafikerer linje 65E, mens de øvrige hører til på linje 250S. En gang i mellem kan der dog komme en bus med blåt hjørne ud på linje 65E, f.eks. ved vognmangel. City-Trafik 2821, Volvo B7L/East Lancs årg. 2001, som linje 65E i Tietgensgade bag Tivoli.

Foto: Sikandar Sahil, 31. august 2006.

City-Trafik 2820 ved Hovedbanegården i København

City-Trafik 2820 ved Hovedbanegården i København

Linje 250S har siden 2001 været betjent med City-Trafiks Volvo B7L-dobbeltdækkere. City-Trafik har netop genvundet kontrakten og kører videre frem til 2012. Udover linje 250S anvendes dobbeltdækkerne også på linje 65E. City-Trafik nr. 2820 ved Hovedbanegården.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005.

Arriva 1443 på Islevhusvej i Husum

Arriva 1443 på Islevhusvej i Husum

Arrivas 14 dobbeltdækkere er i disse år indsat på linje 15, den gamle linje 1, som på sine gamle dage er forlænget og omlagt, så den nu bl.a. kører ad Islvehusvej til Husum og Herlev. Her ses bus 1443, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, på Islevhusvej ved Husum st.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.

City-Trafik nr. 2810 på Avedøre st.

City-Trafik nr. 2810 på Avedøre st.

City-Trafiks bus 2810 som linie 65E på Avedøre st. Linien delte busser med 250S, og endnu i december 2004 optrådte der stadig busser med blå hjørner på linien.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 21. december 2004.

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Dobbeltdækkerne blev indviet på Axeltorv den 3. april 2001 med deltagelse af bl.a. HT-Orkestret. Derefter var der gratis prøveture. Bus 2810 blev den første bus, der forlod Axeltorv, men den var dog kun for de særligt indbudte fra HUR m.fl. Den ses her, mens den er ved at svinge fra Vesterbrogade ned ad Bernstorffsgade. Senere kørte den første ordinære dobbeltdækker fra Rådhuspladsen mod Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2001.