Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2024

Der er 64 billeder med dette tag:

Umove 7932 bagfra i Hillerød

Umove 7932 bagfra i Hillerød

Umove 7932, Yutong E15 årg. 2024, set bagfra på pladsen i Hillerød, hvor en del Yutong-busser til Umove har været opstillet før leveringen. De 32 busser til linje 15E og 150S er 14,8 meter lange.

Foto: Sikandar Sahil, 3. februar 2024.

Umove 7905 i Hillerød

Umove 7905 i Hillerød

Umove 7905, Yutong E15 årg. 2024, under ophold i Hillerød før levering til Umove og linje 15E/150S.

Foto: Sikandar Sahil, 3. februar 2024.

Keolis 3722 i Hjallese

Keolis 3722 i Hjallese

Keolis 3722 (opr. Tide Bus 8222), Mercedes-Benz O530G Citaro-ledbus årg. 2013, drejer fra Hjallesegade ind på Vinkelvej for at lægge vejen forbi Hjallese st.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

Keolis 3633 ved Hjallese st.

Keolis 3633 ved Hjallese st.

Keolis 3633 (opr. Tide Bus 8033), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2009, som linje 35 ved Hjallese st.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

Keolis 3521 ved Hjallese st.

Keolis 3521 ved Hjallese st.

Keolis 3521, Iveco Crossway LE årg. 2015, forlader Hjallese st. som linje 35 mod Seden. Flere buslinjer er ført denne vej, for Hjallese station på Svendborgbanen er siden 2022 omstigningssted mellem FynBus' busser, Arrivas tog på Svendborgbanen og Odense Letbane, som har sydvestlig endestation på modsatte side af jernbanen. Det er et af Arrivas Alstom Lint-togsæt, der holder bag bussen, og det er blevet overført fra Jylland til Svendborgbanen til erstatning for de fra DSB overtagne Siemens Desiro-togsæt.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

Keolis 3561 på Vinkelvej, Hjallese

Keolis 3561 på Vinkelvej, Hjallese

Keolis 3561, Scania Citywide årg. 2015, som linje 75 på Vinkelvej ved Hjallese st.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

DitoBus 4622 ved Kalundborg st.

DitoBus 4622 ved Kalundborg st.

DitoBus 4622, Volvo B12M-60/Säffle (8500) årg. 2007, afgår fra Kalundborg st. som linje 545 mod Høng. Denne bus havde på fototidspunktet 17 år på bagen og 1,8 millioner kilometer på tælleren!

Foto: Sikandar Sahil, 25. februar 2024.

Vikingbus 4446 på Gymnasievej, Køge

Vikingbus 4446 på Gymnasievej, Køge

Sommeren 2024 nedlægges servicebuslinje 103 i Køge. Netop Køge var relativt sent ude med at få servicebus, for linjen blev først etableret 2. marts 1996, hvilket dog også skal i sammenhæng med, at byens indre gader omkring Torvet, som servicebussen skulle betjene, i 1994-95 skulle gennem en større renovering. Linjen har i alle sine 28 år forbundet Ølby st. og sygehuset i nord med Køge Torv og Ellemarken, Boskovparken, Hastrupparken og Boholte i syd, selvom ruten er justeret lidt undervejs. Linjen har også overlevet både den daværende operatørs konkurs i 2010, en fuldstændig omlægning af kommunens busdrift senere samme år, hvor linjenummeret også skiftede til 103, og en tidligere besluttet nedlæggelse. Den første nedlæggelse blev afblæst i sidste øjeblik efter at have været planlagt til december-køreplansskiftet 2019. Men denne gang mener kommunen det nok... Vikingbus 4446, Iveco Crossway LE årg. 2015, som servicebuslinje 103 på Gymnasievej med gymnasiets forholdsvis nye idrætssal til venstre. Hvor den står, vendte ekstrabusserne mellem gymnasiet og stationen i mange år. Med nedlæggelsen af servicebussen ophører buskørslen på Gymnasievej og Skellet efter små 60 år. Stoppestedet ved gymnasiet (på Skellet) var ellers før 2010 det tredje mest benyttede i Køge Kommune!

Foto: Thomas de Laine, 3. februar 2024.

Vikingbus 4528 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4528 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus indleder 11. februar 2024 en ny kontraktperiode på linjerne 114-119, 127/128 og 225, som herefter skal køres med elbusser. Allerede en måneds tid i forvejen tyvstartede man dog med elbuskørslen, men kun på en del af turene. Vikingbus 4528 afgår fra Høje Taastrup st. på myldretidslinje 119.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4532 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4532 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4532, MAN Lion's City 12E årg. 2024, som linje 114 mod Sengeløse ved Høje Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4534 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4534 ved Høje Taastrup st.

Der har kørt bybusser i Taastrup siden 1968. Oprindeligt kørte vognmand Lars Iversen, De Blaa Rutebiler, som entreprenør for Høje-Taastrup Kommune. Han var heldig at kunne flytte sin forretning herud, efter at hans gamle område lidt længere mod øst, Rødovre Kommune, i 1967 havde valgt at lave en aftale med Københavns Sporveje, om at sporvejenes buslinjer blev forlænget ud i Rødovre Kommune til erstatning for Iversens. Fra 1975 til 1990 kørte Iversen videre som HT-entreprenør, men herefter begyndte licitationerne. 1990-98 havde Linjebus kørslen, som Combus vandt herefter. Linjenettet bestod siden 1986, hvor den nye banegård i Høje Taastrup var åbnet, af de dobbeltrettede ringlinjer 117 og 118, som dog fra 1993 fik selskab af en myldretidslinje 119 i Høje Taastrup. Combus' kørsel overtoges i 2001 af Connex, som dog tabte den til Arriva i 2005. Lokalbus vandt Taastrup bybusser med virkning fra december 2011 og har kørt dem siden. Februar 2024 påbegyndes en ny kontraktperiode af samme foretagende, som nu hedder Vikingbus, og det kommer meget sandsynligt til at betyde, at Vikingbus vil have kørslen til 2036 eller længere. Dermed vil Lokalbus/Vikingbus blive det busselskab, som historisk set har kørt Taastrup bybusser længst. På den nye kontrakt indsætter Vikingbus MAN Lion's City 12E-elbusser, og de første kom i drift fra uge 2, en god måneds tid før kontraktbegyndelse. Bus 4534 opsamler passagerer ved Høje Taastrup st. som linje 117 - bybuslinjen, der kører i urets retning.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4531 på Taastrup Torv

Vikingbus 4531 på Taastrup Torv

Busterminalen ved Taastrup st. blev for omkring 10 år siden flyttet lidt mod vest for at gøre plads til et nyt butikscenter på stationens sydside. Pladsen, som den nye busterminal ligger på, hedder Taastrup Torv. Vikingbus 4531, en helt ny MAN Lion's City 12E, ses her på Taastrup Torv med den busterminal i baggrunden, bussen lige er afgået fra. Det er ikke nemt at være en skinnende ny bus i sådan en gang snevejr.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4533 ved Taastrup st.

Vikingbus 4533 ved Taastrup st.

Vikingbus 4533, MAN Lion's City 12E-elbus årg. 2024, som linje 127 fra Ishøj mod Høje Taastrup i busterminalen ved Taastrup st. Der er på denne tur en ægte viking bag rattet, hvis man skal tro hovedbeklædningen!

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4430 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4430 ved Høje Taastrup st.

I Høje Taastrup-, Ishøj- og Greve-området har Vikingbus siden slutningen af 2011 anvendt en vognpark af Irisbus Crossway-busser, som i øvrigt stadig kører rundt med bomærker fra det gamle firmanavn "Lokalbus". I vinteren 2024 sendes busserne dog på pension. Modellen har været en stabil og økonomisk bustype, som derfor også er blevet anskaffet af flere andre busselskaber, men med 12 år på bagen og over 1,1 mio. km på tælleren, er leverancen fra 2011 nu også ved at være slidt op. Vikingbus 4430 (med Lokalbus-bomærke) som linje 127 ved Høje Taastrup st. Til februar 2024 går Vikingbus ind i en ny kontraktperiode, hvor linjerne skal køres med elbusser.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.