Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2020

Der er 53 billeder med dette tag:

Anchersen 3282 ved Emdrup Torv, København

Anchersen 3282 ved Emdrup Torv, København

Ved indførelsen af "Nyt Bynet" 13. oktober 2019, blev linje 4A omlagt i begge ender, så den i nordenden nu ikke længere kører til Østerbro og Svanemøllen st., men via Emdrup Torv og Høje Gladsaxe til Buddinge st. Linje 4A og 6A har derved fået en kortere fællesstrækning forbi bl.a. Emdrup Torv. Her opsamler Anchersen 3282, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2015, passagerer på Frederiksborgvej ved Emdrup Torv. Der er kamp om pladsen mellem linje 6A, hvis bagende kan ses, linje 4A, en varelevering og almindelige bilister.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2020.

Anchersen 3022 ved Nuuks Plads, København

Anchersen 3022 ved Nuuks Plads, København

Anchersen 3022, BYD K9/eBus-12 årg. 2019, som linje 18 på Jagtvej ved Nuuks Plads.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2020.

Lokalbus 4437 på Jersie Strandvej

Lokalbus 4437 på Jersie Strandvej

Den gamle linje 121 langs Køge Bugt genopstod delvist ved køreplansskiftet 15. december 2019 som en rute fra Trylleskoven nord for Solrød Strand til Køge station til erstatning for sydenden af den afkortede linje 120. Den nye linje 121 har samme linjeføring som den gamle ad strandvejene fra Trylleskov Allé ved Solrød Strand forbi Jersie Strand til Egedesvej på Ølsemagle Strand samt igen på det korte stykke fra Lyngvej til Tangmosevej i det nordlige Køge. Lokalbus 4437, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 121 på Jersie Strandvej ved Cordozasvinget - lige syd for det, der engang hed stop 65.

Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2020.