Alle billeder tagget med 2014
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2014.
Der er 162 billeder med dette tag:
Anchersen 3223 ved Flintholm st., København
Byggeriet af den nye jernbanestrækning København-Køge Nord-Ringsted har medført en længerevarende midlertidig ændring af linje 22, så nogle af turene nu har endestation i den gamle linje 10-sløjfe ved Avedøre Byvej. Stedet hedder dog åbenbart "Kettevej, Sløjfen" i 2014...! Anchersen 3223, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 ved Flintholm st.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
Keolis 2470 ved Rødovre st.
Keolis 2470, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 21 ved Rødovre st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2835, 2836 og 2832 forlader Thorvald Borgs Gade garage
Busserne bliver kørt væk fra det netop lukkede Thorvald Borgs Gade-anlæg natten til søndag 19. oktober 2014. Fra venstre bus 2835, 2836 og 2832, der alle er Scania OmniLink'er leveret i 2009 til linje 42. Denne linje og de tre busser blev flyttet til Naverland. B12BLE'erne, der anes i højre side, blev brugt til linje 9A-ekstrakørslen og flyttedes med denne til Industriholmen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.
Keolis 2835 på Thorvald Borgs Gade garage, København
Keolis' bus 2835 ved den sidste påfyldning på Thorvald Borgs Gade garage inden bussen kørtes til sit nye hjem på Naverland. Bussen er en Scania OmniLink, som blev nyleveret til garagen, da City-Trafik vandt linje 42/43 i 2009.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.
Thorvald Borgs Gade garage set fra den tidligere Artillerivej den sidste driftsdag
Lørdag 18. oktober 2014 var sidste driftsdag for Keolis' Thorvald Borgs Gade garage på Islands Brygge. De sidste par år har garagen alene rummet linje 42, Opera-ekstravognene på linje 9A og nogle sightseeingbusser. Området omkring har i garagens knap 20-årige levetid udviklet sig fra et industrikvarter til et boligområde, og byggeriet af nye lejlighedsblokke er i fuld gang på dette billede fra den sidste driftsdag. Bygningen bærer endnu City-Trafiks bomærke og den grønne beklædning, selv om den er falmet lidt. Mod højre skimtes en linje 42-Scania og en serie 12, mens der til venstre for bygningen ses forenderne af et par Volvo B12BLE fra linje 9A-ekstrakørslen. Der befandt sig yderligere en serie 12 på anlægget, som dog ellers var næsten tomt. Når man ser dette trøstesløse billede, skulle man ikke tro, City-Trafik i mere end 10 år havde hovedsæde her.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
Thorvald Borgs Gade garage set fra Thorvald Borgs Gade den sidste driftsdag
Thorvald Borgs Gade garage på den sidste driftsdag. Til højre ses bagenden af en Scania OmniLink fra linje 42, men ellers er der ved at være lukket og slukket.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
Nobina 3011 ved Malmö C
I 2014-15 gennemføres et udbud, hvor Københavns linje 5A forventes opgraderet til såkaldt +Way, som er Movias version af "Bus Rapid Transit" (BRT). I udbudsmaterialet indgår bl.a. tegninger af en Van Hool Exqui.City-ledbus i Movias nye +Way-design. Om sådanne busser vil finde vej til København, må tiden vise, men ellers skal man ikke langt væk for at opleve dem: Malmös version af BRT er også en linje 5, og her har entreprenøren Nobina indsat 15 styk 23,8 meter lange Van Hool Exqui.City 24 Hybride-busser. Busserne, der rummer 150 passagerer, er CNG-gas-hybridbusser, og de er leveret i 2014 ved åbningen af BRT-ruten. Ledbusserne til linje 5A i København må dog forventes at nøjes med ét led. Nobinas bus 3011 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3004 bagfra ved Malmö C
Van Hool Exqui.City-modellen kan med fuld ret få øgenavnet "toretningsvogn". Her er det vist nok bagenden af Nobina 3004, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3014 ved Malmö C
Nobina 3014, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3002 ved Malmö C
Nobina 3002, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3008 ved Malmö C
Nobina 3008, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2004, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3009 ved Malmö C
Nobina 3009, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2004, som linje 5 i Malmö ved centralstationen.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Arriva 1061 i Nordre Frihavnsgade, København
Arriva afprøver i november-december 2014 to Irisbus Crossway LE fra A-buslinjerne i Roskilde på linje 3A i København, som for tiden er i udbud. To af linje 3A's Volvo B7RLE-busser er samtidig udlånt til Roskilde. Her ses bus 1061, Irisbus Crossway LE årg. 2010, på linje 3A i Nordre Frihavnsgade. Reklamen for en bus hvert kvarter lyder nok bedre på bybusserne i Roskilde end på linje 3A...
Foto: Thomas Hildebrand, 4. november 2014.
Arriva 1702 på Refshalevej, København
Arriva 1702, Volvo 7700-hybridbus årg. 2010, på Refshalevej på vej mod Eurovision Island. Bussen, der tidligere har kørt hos City-Trafik i Aalborg som bybus, var lånt ind for en kort periode til kørslen ved Melodi Grand Prix.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.
Arriva 1706 på Refshalevej, København
Arriva 1706, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1999, som egentlig blev udrangeret i 2011, var under Melodi Grand Prixet i maj 2014 for en stund i Movia-drift igen som ekstrabus. Her ses den på Refshalevej på vej mod "Eurovision Island".
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.
Keolis 2486 på Rebildvej, Vanløse
Keolis 2486, VDL Ambassador årg. 2009, som linje 12 på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Keolis 2464 på Rebildvej, Vanløse
Keolis 2464, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 12 på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Arriva 1042 på Rebildvej, Vanløse
Arriva 1042, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Keolis 2485 på Rebildvej, Vanløse
Keolis 2485, VDL Ambassador årg. 2009, som linje 12 på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Lokalbus 4444 i Nørregade, København
Lokalbus benyttede 30. august 2014 bus 4444, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, til shuttlebuskørsel i København. Movia-bomærket er behørigt overdækket. Her ses bussen i Nørregade.
Foto: Thomas de Laine, 30. august 2014.
Keolis 2510 på Rebildvej, Vanløse
Keolis 2510, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 21 på Rebildvej i Vanløse. Bussen kører med flag i anledning af linjens 80 års jubilæum.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Busser ved Flintholm station ved linje 21's 80-årsjubilæum
29. august 2014 var der 80 års jubilæum for Københavns linje 21. Linjen er blandt de forholdsvis få tilbageværende linjer i København med en lang historie, og hele ruten fra Flintholm til Tuborg er i 2014 ligesom ved oprettelsen i 1934! Det skulle naturligvis fejres, hvilket foregik ved arrangementer på Flintholm station, Hellerup station og Ålholm Plads under medvirken af to gamle KS-busser fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og en helt ny Iveco-bus magen til dem, der i jubilæumsåret skal indsættes på linje 21. Her er busserne samlet på Flintholm station: Forrest ses Københavns Sporveje vogn 41, en Triangel fra 1933; i midten vogn 772, en Leyland Royal Tiger/DAB fra 1963; og bagest den fabriksnye Iveco Crossway LE.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
KS 772 på Rebildvej, Vanløse
En klassisk KS-bus var Leyland Royal Tiger/DAB-busserne, der både kom i en udgave bygget til énmandsbetjening (uden bagperron og bagdør) og en udgave til såvel én- som tomandsbetjening, hvor et drejeligt skilt på fronten angav, om bussen kørte én- eller tomandsbetjent, og at man da skulle stige ind gennem fordøren henholdsvis bagdøren. Her ses Københavns Sporvejes bus 772, der er leveret i 1963 som den kombinerede én- og tomandsbetjente udgave. Bussen kørte et par ture på linje 21, hvor det var muligt at komme med som passager, ved linjens 80 års jubilæum 29. august 2014.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Keolis 2501 på Rebildvej, Vanløse
Keolis 2501, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 21 på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Fabriksny Iveco Crossway på Rebildvej, København
I markeringen af linje 21's 80 års jubilæum 29. august 2014 deltog en fabriksny Iveco Crossway LE af samme type som dem, der senere i jubilæumsåret skulle nyleveres til Keolis' nye kontrakt på linjen, og som der i øvrigt også netop stod til at komme en portion af til Keolis i Nordsjælland. Bussen var med Movia-design indvendigt og forsynet med Keolis-bomærker mv., men skinnet bedrager, for den er i september måned blevet indregistreret til Thykjær i Vejle (vogn 307)! Her ses den - uden passagerer, da den kun var på prøveplader - som bagtrop i linje 21-optoget på Rebildvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.