Alle billeder tagget med 2009
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2009.
Der er 510 billeder med dette tag:
Anchersen Rute 3201 på Gladsaxe Møllevej
Anchersen Rute kører et par ekstrature på linje 200S alle hverdagsmorgener. Ekstrabussen kører fra Rødovre Centrum kl. 8.00 med ankomst på Gladsaxe Trafikplads 21 minutter senere. Kl. 8.29 returnerer bussen fra Gladsaxe Trafikplads for at ankomme til Rødovre st. kl. 8.50. Bus 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, som linje 200S skal til at svinge fra Gladsaxe Møllevej ind på trafikpladsen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
Anchersen Rute 3201 ved Gladsaxe Trafikplads
Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, ved Gladsaxe Trafikplads inden afgang som linje 200S-ekstra til Rødovre st. Tidligere har Arriva udført denne ekstrakørsel med DAB-servicebusser.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
Anchersen Rute 3210 på Smallegade, Frederiksberg
Det foreløbigt højeste vognnummer hos Anchersen Rute er 3210. Det tilhører denne Mercedes-Benz O.530K Citaro, der i januar 2009 indsattes på servicebuslinjerne på Frederiksberg. Foto i Smallegade.
Foto: Jeppe Steensgaard, 9. februar 2009.
City-Trafik 2120 på Gladsaxe Trafikplads
City-Trafik 2120, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, en regnvåd morgen på Gladsaxe Trafikplads. De nu næsten 13 år gamle busser af denne type kan nok forventes i drift helt frem til 2011, hvor kontrakten udløber.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
City-Trafik 2460 ved Gladsaxe Trafikplads
City-Trafik 2460, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 ved Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
Arriva 1194 i København
Ved årsskiftet 2008/09 fik københavnske linje 40 nye busser, hvorved et antal DAB 15-1200C-gasbusser fra denne linje blev arbejdsløse. Mindst et par af disse er dog kommet i drift igen på linje 3A. I februar blev bus 1194, som er af årgang 1997, således udrustet med røde hjørner, så den kan tage de sidste 10 måneder på linje 3A, indtil ruten får nye busser til december. Genindsættelsen af gasbusserne skyldes nok generel vognmangel.
Foto: Mick Bruce, 16. februar 2009.
Arriva 1194 på værkstedet i Ryvang garage, København
Arriva 1194 (opr. Combus 5075), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, på værkstedet hos Arriva i Ryvangen. Ingen af garagens busser var på gaden denne dag, da chaufførerne havde nedlagt arbejdet i protest mod Arrivas opsigelse af deres overenskomst.
Foto: Sikandar Sahil, 23. februar 2009.
Projektbus for unge og grafittimalere hos Carlsberg i Valby
En Leyland-DAB serie 6-rutebil fungerer nu som projektbus for unge og grafittimalere. Den var i februar 2009 opstillet hos Carlsberg i Valby. Bussen har snart 27 år på bagen, og har kørt rute- og skolebuskørsel helt frem til et tidspunkt omkring 2007 - de sidste år hos Gadstrup Bustrafik, men de første mange år på Bornholm. Bussen har nu ikke længere sæder mv. og er heller ikke indregistreret, så dens videre skæbne er nok usikker, men alligevel må dens levetid vel siges at være meget godt gået? Foto hos Carlsberg i Valby.
Foto: Jeppe Steensgaard, 13. februar 2009.
Serie 6-rutebil hos Carlsberg i Valby - lidt fra siden
Leyland-DAB serie 6-rutebilen, der står hos Carlsberg i Valby, kan ses ved passage af stedet med S-tog - eller fra broen, der fører Vester Fælledvej over jernbanen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 13. februar 2009.
City-Trafik 2907 ved Gladsaxe Trafikplads
City-Trafik 2907, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 ved Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. februar 2009.
Concordia Bus 6034 ved Gladsaxe Trafikplads
Concordia Bus 6034, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S på Gladsaxe Ringvej efter afgang fra Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. februar 2009.
Arriva 1327 ved Hovedbanegården, København
Arriva 1327, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som totalreklamebus for Haribo i januar 2009. Bussen er fast vogn på linje 15 og her fanget ved Hovedbanegården.
Foto: Sikandar Sahil, 13. januar 2009.
City-Trafik 2815 i Thorvald Borgs Gade garage efter branden
Under nogen dramatik udbrændte City-Trafiks dobbeltdækkerbus nr. 2815 mandag morgen 16. februar 2009 på Åboulevard ved Ingemannsvej. Bussen var da i trafik på linje 250S. Heldigvis kom ingen til skade ved ulykken, men bussen kan vist godt afskrives! Ifølge dagspressen samme dag mente Politiet, at branden nok skyldtes et overophedet bremsesystem. Senere blev ruinerne af 2815 fragtet tilbage til City-Trafiks garageanlæg på Thorvald Borgs Gade, hvor Sikandar Sahil har fotograferet den.
Foto: Sikandar Sahil, 17. februar 2009.
Arriva 1734 ved Halmtorvet, København
Under modeugen 5.-8. februar var en håndfuld af Arrivas DAB-servicebusser (nr. 1734, 1736, 1750, 1751 og 1764) i drift på en særlig gratis shuttlebuslinje mellem Halmtorvet og Otto Busses Vej. Busserne kørtes fra Vasbygade garage, hvor de også har været hensat siden udrangeringen i begyndelsen af januar. Med andre ord var det nok sidste gang både busserne og Vasbygade garage udførte buskørsel. Bus 1734, DAB serie 11 årg. 1995, ses her ved Halmtorvet. Denne bus var den eneste, som ikke bar særlige modeugereklamer, ligesom den anden servicebus i baggrunden.
Foto: Mick Bruce, 6. februar 2009.
Arriva 1229 på Ålholm Plads, København
To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.
Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009.
Arriva 1993 på Teglholmen, København
Arriva 1993 og 1994, de to sidste tilbageværende busser af den oprindelige 1900-serie, kører nu fast på linje 16E mellem Valby st. og Teglholmen. Busserne er af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1997 og i sin tid anskaffet til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland. Foto ved endestaionen på Teglholmen.
Foto: Peter Hobel, 5. februar 2009.
Arriva 1160 på Ringsted st.
Arriva måtte fra 12. december 2008 træde hjælpende til, da Movias entreprenør på bybusserne i Ringsted måtte indstille driften. Fra januar 2009 har et par ellers udrangerede Scania L94UB/Berkhof fra Hovedstadsområdet været i drift i Ringsted. Her ses bus 1160, som er fra 1998, på linje 401 under ophold på Ringsted st.
Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009.
Arriva 5607 på Ringsted st.
Blandt de busser, Arriva fandt frem, da man med kort varsel skulle overtage kørslen på Ringsteds bybusser, var nogle Volvo B10BLE/Aabenraa, som tidligere har kørt som bybusser for Vestsjællands Trafikselskab. En af dem er bus 5607, som oprindeligt er leveret til Combus som nr. 2613 i 1998. Bussen kom til Arriva via Connex og havde været ude af drift siden 1. april 2008, hvor den var blevet overflødig.
Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009.
Arriva 1237 ved Hulgårds Plads, København
En onsdag eftermiddag valgte man hos Arriva i Gladsaxe at lade bus 1237 (ex. Veolia 6380), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, køre enkelt omgang Ballerup-Nørreport-Ballerup om eftermiddagen. Normalt ses ellers kun Scania OmniLink-busser på linjen. Foto ved Hulgårds Plads.
Foto: Sikandar Sahil, 28. januar 2009.
Arriva 1491 ved Ørestad st., København
DAB-gasbusserne, hvoraf hovedstaden modtog omkring 230 stk. i årene 1997-99, er nu under udrangering. De sidste kan forventes at udgå af trafikken i december 2009. Lørdag 10. januar var sidste dag med typen på linje 30, 32, 33 og 36. Det var også sidste driftsdag for Vasbygade garage, der på grund af skimmelsvamp og kommende metrobyggeri i området nedlægges efter 11½ år. Garagen har kørt med DAB-gasbusser i alle årene og havde en overgang slet ikke andre typer, hvilket gav anledning til øgenavnet Gasbygade. Arriva 1491 (ex. Veolia 6226), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 33 ved Ørestad st.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1917 i Vester Farimagsgade, København
Linje 40 har haft DAB-gasbusser siden september 1997, hvor bustypen første gang sattes i drift. Det er dermed den linje, der har haft gasbusser i længst tid. 2. januar 2009 blev gasbusserne skiftet ud med en sending fabriksnye Scania OmniLink, nr. 1917-1924. En nyhed på disse busser er alkolås, hvor chaufføren så at sige skal blæse i alkoholmeter for overhovedet at kunne starte bussen. Der er samtidig leveret 21 tilsvarende busser, som sættes i drift på linjerne 30, 32, 33, 36, 75E og 76E, når disse fra søndag 11. januar skal køres fra Arrivas nyoprettede busanlæg ved Uplandsgade på Amager. Bus 1917 som linje 40 i Vester Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1499 ved Tårnby st.
Linje 30 har haft gasbusser siden oktober 2002, hvor den også omlagdes via Sjællandsbroen. Den har sammen med linje 32, 33, 36 og 75E efterhånden kørt med gasbusser i en håndfuld år, men nu er det altså slut. Arriva 1499 (ex. Veolia 6248), DAB-1500C-gasbus årg. 1999, som linje 30 ved Tårnby st.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1332 ved Tårnby st.
Arriva 1332, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 30 ved Tårnby st. Denne bus og søstervognene 1331, 1333 og 1334 blev overflyttet til Vasbygade garage i marts 2008 og har siden da trafikeret linje 26, 30, 33 m.fl. Bussen blev i sin tid anskaffet til linje 19, som imidlertid nedlagdes kun et halvt år senere.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1482 ved Rådhuspladsen, København
Arriva 1482 (ex. Veolia 5188), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 i endestationen ved Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1332 ved Vesterport st., København
Arriva 1332, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 30 ved Vesterport st.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.