Alle billeder tagget med Garager
Der er 513 billeder med dette tag:
Arriva 4006 i Svendborg
Selvom Volvo B10BLE/Vest præger bybusserne i Svendborg, har Arriva også et par DAB 15-1200C mk. II-busser fra 1996. En af dem er vogn 4006. Bussen er i sin tid nyleveret til Svendborg By- & Nærtrafik som vogn 36 og fulgte med, da Arriva købte dette selskab omkring årtusindskiftet. Billedet er taget på Arrivas busanlæg i Svendborg.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.
Connex 2407 på Connex' anlæg i Kolding
Connex 2407 er, ligesom de fleste andre Volvo B10M/DAB-rutebiler, bygget til DSB, der modtog den sent i 1994. Bussen overgik senere til Connex, og 14. marts 2006 stod den på Connex' busanlæg i Kolding.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006.
Indstigning til Veolia 5076 efter branden
Mandag aften 1. maj 2006 opstod der brand i Veolias gasbus 5076, DAB 15-1200C årg. 1997, efter en fejl i det elektriske system ved hovedafbryderen. Bussen opholdt sig på dette tidspunkt på Nordhavn st. Så vidt vides, kom ingen til skade ved branden, men det er vist tvivlsomt, om bus 5076 kommer ud at køre igen... Her ses indstigningen til bus 5076 dagen efter branden, hvor bussen stod i Vasbygade garage. Velkommen i bussen...!
Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006.
Veolia 5076 i Vasbygade garage efter branden
Veolias bus 5076 i Vasbygade garage dagen efter branden. Bus 5076 er ikke den første gasbus, der har været brand i. Blandt andet var der ild i 5060 af samme type for nogle måneder siden, og 2. maj 2006 blev begge busserne transporteret væk.
Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006.
Rutebiler på New Jersey Transit-garage
New Jersey Transit har også "et par" Motor Coach Industries-rutebiler. Her er cirka 60 stk. på en garageplads og vejene omkring. Billedet er taget gennem vinduet på en - rigtigt gættet - MCI-bus, dog ikke tilhørende New Jersey Transit, men Olympia Bus.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2006.
RIOC vogn 2 i garagen på Roosevelt Island
De brandbilsrøde busser er et morsomt afbræk i den ret hvide og blåstribede bushverdag i New York. Det minder jo helt om DSBs busser i gamle dage! Den nye elektriske hybridbus, vogn 2, i Roosevelt Island Operating Corporations garage.
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.
Røde New Flyer- og Orion-busser i garagen på Roosevelt Island
Roosevelt Island Operating Corporations garage på Roosevelt Island er hjemsted for øens røde lokalbusser. Fra venstre og bagud er det følgende busser: Gammel vogn 1, ny vogn 1, vogn 8, vogn 6, gammel vogn 2 og vogn 3. Til venste for billedet holdt desuden den nye vogn 2. De nye vogne er Orion VII-laventrébusser af elektrisk-hybrid-typen, mens de gamle er New Flyer-busser. Man har modtaget fire af de nye busser og har tilsyneladende genbrugt nogle vognnumre!
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.
Århus Sporveje 502 og 287 på Garage Nord i Århus
To af Århus Sporvejes herlige serie 12'ere side om side på Garage Nord. Bus 502 til venstre er tidligere nr. 297, der er ændret til "turistbus" til brug på byens turistlinje, mens bus 287 bare ligner sig selv. Busserne er type DAB 12-1200B fra 1992 hhv. 1991.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 502 på Garage Nord, Århus
Ændringerne på bus 297 består, udover heloplakering i den nye helgule bemaling, blandt andet i, at bussen har fået monteret mere komfortable turistbusagtige stole. Samtidig blev internnummeret ændret til 502. 500-nummerserien anvendes også af en anden "turistbus", og tidligere blev den brugt til Århus Sporvejes rutebiler. Bus 502, der her ses på Garage Nord, er i øvrigt også speciel ved at være stationeret "skævt", idet lige vognnumre i de fleste tilfælde hører til på Garage Syd.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 287 på Garage Nord i Århus
Bus 287 er en af de få almindelige 12 m-busser tilbage i Århus med den gamle gule, hvide og grå bemaling. Denne og mange andre ældre ÅS-busser er i øvrigt blevet efterudstyret med punktmatrixskilte, hvilket tager sig lidt sjovt ud! Århus Sporvejes Garage Nord.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 501 på Garage Nord i Århus
Hvis der er en af Århus Sporvejes busser, der skiller sig ud fra mængden, må det være nr. 501. Det er en Volvo B10M/Carrus-rutebil med dørarrangement 1-1-0 fra 1995. Bussen fungerer som "turistbus" på turistlinjen. Den ses her på Garage Nord i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 369 på Garage Nord, Århus
Den dominerende bustype i Århus er i dag Volvo B10M-60/Aabenraa med Säffle System 2000-karrosseri. Efter i mange år at have været fast DAB-kunde indgik Århus Sporveje i midten af 1990'erne aftale med Volvo om en meget stor leverance over flere år. Busserne er til gengæld forholdsvis enestående for deres årgange ved at være højgulvsbusser. Næsten alle bybusser i Danmark har været lavgulvsbusser siden omkring 1994.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 369 set fra siden på Garage Nord, Århus
Århus Sporveje er nok de eneste i Danmark, der har modtaget System 2000-busser med dørarrangement 2-0-2. Garage Nord i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 408 på Garage Syd i Århus
I Århus kører man med ledbusser i stort omfang. DAB 12-1800B-bybus nr. 408 er blandt de første leveringer af ledbusser til Århus, hvilket er tydeligt ved valget af dørarrangement: 2-2/1-1. I Århus går man ind af bussens anden dør, ikke bare den bageste. Det vil sige, at man stiger ind ad forvognens midterdøre, mens alle andre døre er reserveret til udstigning. Tidligere har reglerne været anderledes, således at man gik ind af bagvognens bagdør og forvognens midterdøre og ud ad bussens øvrige døre. Ikke overraskende har det været nødvendigt at markere med røde og grønne striber langs dørene, hvilke døre, man må bruge. Bus 408 på Garage Syd i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 416 på Garage Syd i Århus
På de lidt senere leverede DAB-ledbusser til Århus Sporveje gik man over til det mere konventionelle 2-2/2-0-dørarrangement. Dørene i det bageste led er dog stadig placeret noget længere fremme end hos de fleste andre busselskaber. Bus 416 på Garage Syd i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 419 på Garage Nord i Århus
I 1994 fik Århus Sporveje for første gang leveret ledbusser fra Volvo. Baggrunden var, at man denne gang havde sendt ordren i licitation, og Volvo var lidt billigere end den traditionelle leverandør DAB. Der leveredes 13 stk. Volvo B10MA-55 med karrosseri fra den svenske fabrik Säffle. Volvo havde samme år købt Aabenraa Karrosserifabrik, og da forholdene for at bygge ledbusser i Aabenraa ikke var ideelle, gik man over til at bygge ledbusser til Danmark i Säffle. Busserne var dog ikke de første af typen i Danmark: Linjebus havde 1992-96 tre Volvo/Säffle-ledbusser kørende på kontrakt for HT. Den første Volvo-ledbus hos ÅS, nr. 419, ses her på Garage Nord.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 600 på Garage Syd i Århus
Århus Sporveje har ikke anskaffet ledbusser for nylig. I stedet har man købt 13,7 m lange Volvo B12M-65/Aabenraa-busser. Her er den første af slagsen, nr. 600, fra efteråret 2002. Århus Sporveje forventer dog igen at anskaffe ledbusser. Garage Syd i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 114 i Garage Syd, Århus
Lavgulvsbusserne slog aldrig igennem i Århus. I 2001 modtog sporvejene en leverance på 20 Scania OmniLink, som ikke får lov til at løse de tunge opgaver i byen. Det er højgulvsbusser fra første del af 1990'erne bedre til! Bus 114 på Århus Sporvejes Garage Syd.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus Sporveje 120 i Garage Syd, Århus
Århus Sporveje har i slutningen af 2005 modtaget et antal nye Volvo B12M/Säffle-busser. Busserne er 12,7 m lange, hvilket ikke er så udbredt her i landet. Desværre betyder leverancen også, at der nu er mere end langt mellem 12 m-busser i de gamle farver i Århus. Bus 120 på Garage Syd i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus-sporvogn nr. 18 i Garage Nord, Århus
Bybusserne i Århus køres af Århus Sporveje, og historien bag navnet er selv sagt, at man kørte med sporvogne en gang. I Århus skete overgangen til busdrift i 1971 på begge de to linjer. En del af materiellet overgik ved den lejlighed til bevarelse. På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kan man f.eks. opleve en Århus-motorvogn i drift på den metersporede strækning. Knap så kendt er det, at sporvejene selv har bevaret et par vogne, nemlig motorvogn nr. 18 og bivogn nr. 55, der er henstillet i Garage Nord. Her er det motorvognen, nr. 18.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Århus-bivogn nr. 55 i Garage Nord, Århus
Århus-sporvognene har en vis lighed med de københavnske scrap-vogne. Det er ingen tilfældighed, idet de er bygget næsten samtidig og designet af Københavns Sporveje. Århus Sporveje fik nemlig ødelagt hele sin vognpark under krigen og fik derfor bygget omkring 20 ens vogntog i midten af 1940'erne. Århus-bivogn nr. 55 i Garage Nord i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Connex 6289 i Tilburg, Holland
En del af Connex' DAF/Berkhof-gasbusser er nu hos Connex i Holland. En af dem, bus 6289, var kommet lidt hurtigt af sted, så ABIT-udstyr og Almex-maskinen måtte hentes hjem igen... Bus 6289 ses her i Tilburg i Holland, hvor det er meningen, den skal sættes i drift.
Foto: Bo Kristensen, ukendt dato.
Connex 6289 i Tilburg, Holland, set forfra
Fortiden hos Connex i Gladsaxe fornægter sig ikke. Her er det destinationen fra HUR-linje 156, der vises i skiltet.
Foto: Bo Kristensen, ukendt dato.
Connex 5060 med sveden bagende efter brand
Der har for ikke så længe siden været ild i Connex' bus 5060 - en DAB-gasbus fra 1997.
Foto: Mick Bruce, 29. marts 2006.
Pan Bus 180 i garagen i Viborg
En ægte jysk rutebilklassiker er Leyland-DAB 7-1200L. Pan Bus' vogn 180, der her ses i garagen i Viborg, er et eksempel. Bussen er leveret til Pan Bus i 1987, men blev i 1995 solgt til DAB. Herfra kom den samme år til Søren Hansen i Kjellerup, der imidlertid lod den gå til DAB igen i 1996. Fra 1996 vendte bussen tilbage til Pan Bus, hvor den fik sit gamle nummer igen. OK-nummerpladen stammer herfra. Bussen havde oprindeligt reg.nr. LC 91 610. Den røde farve, bussen fremstår i på billedet, er i øvrigt Pan Bus' egen rutebilbemaling.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.