Alle billeder tagget med Garager
Der er 513 billeder med dette tag:
ALP, Elblag, vogn 083 i garagen i Elblag, Polen
Som det ses, har denne bus Aabenraa-karrosseri med DAB-døre. Det giver et fingerpeg om dens fortid, eftersom det vist kun er Fjord-bus, der har haft sådanne. Bussen, der er en Volvo B10M, er i sin tid bygget som rutebil med enkeltdøre, men bussen kom i 1992 via DAB til Fjord-bus til kørsel for HT, og i den forbindelse blev den hos DAB ombygget med dørarrangement 2-2-0. Hos Fjord-bus kørte bussen siden 1994 med internr. (74)22, og den nåede også at køre kort tid hos City-Trafik som vogn 2022, inden den blev taget ud af drift. Bussen tilhører nu ALP i Elblag i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 069, 063 og 059 på garagen i Elblag, Polen
ALP, der kører bybusser i Elblag med et antal tidligere HT 1400-vogne, anvender flere forskellige bemalinger på busserne. Her ses HT-gule vogn 069 alias HT 1418 i selskab med den røde vogn 063 alias HT 1423 og den grå- og hvidstribede vogn 059 alias HT 1414. ALPs garageanlæg i Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
MZK Zywiec 345 i Zywiec, Polen
I MZK Zywiec' bussamling indgår også ex. Roskilde Omnibusselskab vogn 1, der senere blev kendt som Linjebus nr. 8558/6558. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Efter ni år hos Linjebus kom bussen i 1999 til Zywiec. Her er bussen netop ankommet til selskabets garage.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
Jelcz-bus som kranvogn hos PKS Plock, Polen
PKS Plock har en gammel Jelcz-bus af type 043 eller 272, der er nyleveret som eller ombygget til kranvogn.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
DAB serie 12-rutebil i Plock, Polen
Et mindre antal serie 12-busser er nybygget til Polen. PKS Plock fik en enkelt 12-1200L i 1992, som her ses på selskabets garageanlæg i Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Ex. A.P. Hansen, Roskilde, vogn 12 hos PKS Brzeg, Polen
PKS Brzeg i Brzeg, Polen, har stadig flere serie 6-rutebiler i sin vognpark. En af dem er ex. A.P. Hansen/City-Trafik, Roskilde, vogn 12, der er en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982. Bussen er en af de få serie 6-rutebiler, der er bygget efter HT-forskrifter, hvorfor den bl.a. har grønne lanterner ved siden af destinationsskiltet og defrosterindsugning som en kasketryg foroven. Bussen holder her i PKS Brzegs garage.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Ex. HT 1700 og 1611 hos PKS Brzeg, Polen
PKS Brzeg har flere gamle HT-busser. Til venstre er det ex. HT 1700, en Leyland-DAB 8-1200B, og til højre ex. HT 1611, Volvo B10M-60/Aabenraa. Busserne holdt 19. august 2006 hjemme i garagen i Brzeg, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2006.
KM Szczecinek 109 i garagen i Szczecinek, Polen
En af KM Szczecineks nyere MAN-bybusser, vogn 109, holdt 12. august hjemme i garagen. Udover bybuskørsel anvendes nogle af KM Szczecineks busser også til turistkørsel.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
KM Szczecinek 416 i Szczecinek, Polen
Den tidligere Kolding-bybus fra City-Trafik, nr. 219, har fundet vej til KM Szczecinek, der kører bybusserne i Szczecinek i Polen. Her ses bussen med nyt internnr. 416, mens den holder hjemme i garagen.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
Veolia 6379 i Vasbygade garage, København
I nogle måneder har Veolias bus 6379 kørt forskellige steder i Jylland, bl.a. Kolding og Randers. Nu er bussen flyttet til HUR-området, hvor den er tilgået Vasbygade garage. Bussen er bygget efter HUR-forskrifter og fik således også et HUR-nummer, da den blev sat i trafik i Kolding tidligt på året. Yderligere et par vogne af typen er på vej, der dog kommer til at adskille sig udseendemæssigt fra 6379 på ét punkt, idet skyggebemalingen omkring forlygterne vil forsvinde til fordel for den gule farve. Bus 6379 i Vasbygade garage, skiltet som linje 75E til ære for fotograferne.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Dørsiden af Veolia 6379 i Vasbygade garage, København
Veolias bus 6379 er en Volvo B12BLE-59/Carrus. Carrus-karrosseriet adskiller sig bl.a. fra Säffle-udgaven ved at være bygget i rustfrit stål og ikke aluminium. Denne udgave kaldes Volvo 8700, mens Säffle-udgaven kaldes 8500. Bortset fra karrosseriet er det dog den samme bus, og i vognsidens design skal man nok være "busnørd" for at kunne se forskel på en Säffle, en Carrus og en Scania OmniLink. Bus 6379, der her ses i Vasbygade garage, er i øvrigt den første Veolia-bus i København med selskabets nye navnetræk og bomærke.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Arriva 1517 på Kokkedal garage
I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Irisbus-rutebiler i garage hos Pan Bus
Tre af Pan Bus' nye Irisbus-rutebiler i garagen: Fra venstre 277, 281 og 282.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.
Nyleverede Irisbus-rutebiler hos Pan Bus i Viborg
En stribe nye Irisbusser hos Pan Bus i Viborg. Den nærmeste er en af 12,8 m-busserne.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.
Dørsiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus
En Irisbus Arway-rutebil fra Pan Bus set fra dørsiden.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.
Vinduessiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus
En af Pan Bus' funklende nye Irisbus-rutebiler set fra vinduessiden på busanlægget i Viborg.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.
Faarup Rute- og Turistbusser 34 i garagen i Faarup
Faarup Rute- og Turistbussers vogn 34 er en tidligere Randers-bybus, hvilket også tydeligt fremgår af dørarrangementet og reklamen på fronten. Bussen er en DAB 7-1200B leveret i 1989 til Randers Byomnibusser, hvor den have internnr. 134. I 2003 blev bussen solgt sammen med en række andre Randers-bybusser til Faarup Rute- og Turistbusser. Her ses bussen på firmaets garageanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Faarup Rute- og Turistbusser 35 i garagen i Faarup
Som kofangerens farve antyder, har denne DAB 7-1200B-bybus en fortid hos Randers Byomnibusser. Bussen er leveret hertil i 1989, og den kørte hos Randers Byomnibusser som vogn 135, indtil den i 2003 blev solgt til Faarup Rute- og Turistbusser. Baggrunden for dette salg, der omfattede flere busser, var, at Randers Byomnibusser tabte licitationen af bybuskørslen i Randers. Faarup Rute- og Turistbussers vogn 35 på selskabets garageanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Syddjurds Busser og De Grønne Busser i Hinnerup
En opstilling på De Grønne Bussers busanlæg i Hinnerup: Til højre De Grønne Bussers vogn 11, der er en DAB 7-1024L, som blev nyleveret til firmaet i 1990. Til venstre Syddjurs Bussers Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983, der oprindeligt er leveret til Rougsø Ruterne.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Et kig ud mellem to serie 7-vognsider
Et kig ud mellem De Grønne Bussers DAB 7-1024L fra 1990 (tv.) og Syddjurs Busser Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983 (th.) på De Grønne Bussers garage i Hinnerup.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
De Grønne Busser, Hinnerup, vogn 24
De Grønne Busser i Hinnerup er ikke længere specielt grønne. Derimod kører selskabets rutebiler i den krævede himmelblå Århus Amt-bemaling. Her ses vogn 24, en Scania/Vest-rutebil fra 2003, med en serie 12-rutebil fra 1993 i baggrunden ved garagen.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Udsnit af vognparken hos Connex i Skejby
Connex' garageanlæg i Skejby rummer et stort antal ældre rutebiler, der benyttes som skolebusser i Århus-området. Vognsamlingen er ikke helt uinteressant, og rummer bl.a. et par ledbusser og en del tidligere DSB-rutebiler mv. Her ses et større udsnit af vognparken 18. marts 2006. De fleste vogne overtoges fra Combus i maj 2001. Fra venstre mod højre er det følgende busser: 8284 (DAB 12-1200L årg. 1993, opr. Faber, Randers, vogn 63, i 1995 til Dania Bustrafik og i 1998 til Combus), 2424 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1994, opr. DSB busser 2424), 8300 (Scania L113CLB/DAB årg. 1995, opr. Dania Bustrafik 3392, i 1998 til Combus), 2192 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, opr. DSB 192), 8372 (DAB 12-1200L årg. 1995, opr. Vagn Nielsen, Skjød, vogn 15, i 1999 til Combus ved licitation), 7300 (DAB 12-1200L årg. 1992, opr. Ruth Tramm, Tønder, i 1995 til Gudhjem Bus og i 1999 til Linjebus ved licitation), 8311 (Leyland-DAB 7-1200L årg. 1987, opr. Nordfjends Rutebiler, senere til Oluf Christensen, Bønnerup Strand, i 1998 til Combus), 2101 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 101), 2100 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 100), 2502 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, opr. DSB busser 2502), 2191 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, opr. DSB 191), 2290 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992, opr. DSB 290), 2099 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 099), 2146 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, opr. DSB 146) og 2504 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, opr. DSB busser 2504).
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Connex 8050 og 2198 på busanlægget i Skejby ved Århus
Bus 8050 (tv.) er en Leyland-DAB 7-1200L fra 1989, som i sin tid blev bygget til Dito's Turistfart i Ugerløse som vogn 235. Ved VTs 1. udbud i 1995 overgik bussen til DSB busser, hvor den fik nr. 8050, og den er 1. maj 2001 fulgt med over i Connex. Bussen er nu blå og gul og anvendes som skolebus i Århus-området. Bus 2198 (th.) er næsten jævnaldrende med 8050, idet den er indregistreret blot to dage tidligere. Bussen er en Volvo B10M-60/DAB-rutebil, der blev nyleveret til DSB i Viborg som vogn 198 i 1989. Også denne bus er fulgt med i Connex 1. maj 2001. Busserne ses her på Connex' busanlæg i Skejby.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Connex 8074 på busanlægget i Skejby ved Århus
Som skolebus i Århus-området anvender Connex bl.a. denne DAB 12-1800L-ledbus fra 1991. Bussen er leveret til Hjørring Privatbaner som nr. 58, men kom i 1995 til DSB busser i forbindelse med NTs 2. udbud. Bussen fulgte med Combus ind i Connex 1. maj 2001 og fremstår nu i Connex/Veolias egne farver, nemlig blå og gul. Bussen står her på busanlægget i Skejby, hvor skolebusserne holder.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Connex 2101 og 2100 på busanlægget i Skejby ved Århus
DSB fik leveret et stort antal Volvo B10M-60/DAB-rutebiler i årene 1985-1995. To af disse var nr. 100 og 101, der leveredes til DSB i Århus i august 1987. Busserne har overlevet navneskift fra DSB til DSB busser til Combus og overdragelse til Connex samt licitationer og fremstår stadig i DSB-rød bemaling - dog med Connex-logoer på. Siden billedet blev taget har bussernes ejer endnu en gang skiftet navn, denne gang til Veolia. Connex i Skejby, marts 2006.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.