Myldretid

Menu

BillederTags

Billedserie: Mindst 25 år gamle billeder af busser

Der er 399 billeder med dette tag:

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Duobus 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen, København

Duobus 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen, København

Det københavnske duobusforsøg kunne 2. august 1993 indlede driften. Det skete på en særlig linje 50E mellem Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Nørreport, Tagensvej og Hans Knudsens Plads. Forsøget var dog forfulgt af problemer og på premieredagen kunne ingen af busserne køre på strøm. Ledningerne med kørestrøm blev pillet ned i efteråret 1997. De to duobusser, der var leveret af Mercedes-Benz, ved præsentationen på Rådhuspladsen med nr. 2 nærmest.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Duobus 2 på Rådhuspladsen, København

Duobus 2 på Rådhuspladsen, København

Det første års tid kørte de to duobusser beklædt med en foliereklame, hvor nogle af forsøgsprojektets parter var nævnt: AEG og Nesa. Selvom busserne blev leveret i 1993 var det højgulvsbusser. Duobus nr. 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

KS 314 på Rådhuspladsen, København

KS 314 på Rådhuspladsen, København

Ved duobuspræsentationen i 1993 deltog også HT-Museets Reo-bus fra 1934. Bussen kørte i sin tid hos Københavns Sporveje, hvor den havde nr. 314. I dag tilhører bussen Sporvejhistorisk Selskab.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København

Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København

Linjebus købte i 1992 et antal brugte busser af HT. Linjebus 6612 var en af dem. Det var en Leyland-DAB serie 8 fra 1984, som hos HT havde kørt med busnummer 1646. Her ses den som linje 4E på Nørrebrogade en morgen i maj 1996. Måneden efter måtte Linjebus aflevere linje 4E til Unibus, og bussen blev udrangeret.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1286 på Emdrup Torv, København

Arriva 1286 på Emdrup Torv, København

HT fik mellem 1979 og 1981 i alt 74 Volvo B10R-busser. En stor del af disse fik et ret langt liv i de københavnske gader, fordi de i 1992-94 blev renoveret under det såkaldte ReBUS-projekt. Først i 2001 blev de sidste udrangeret. Bus 1286, der er bygget i 1981, som linje 176 på Emdrup Torv med bagenden af en søstervogn til højre. Foto i juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

De københavnske Volvo B10R-busser var i drift helt til 2001, og linje 14 var den sidste linje, der havde dem. Bus 1287, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1981, i Jydeholmen-sløjfen i Vanløse i maj eller juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1822 på Lyngby st.

Arriva 1822 på Lyngby st.

I 1980'erne var dette HTs version af en rutebil: Dobbelte fordøre, dobbelte midterdøre, stor midterperron - og bagagerum! Det var hovedsageligt HTs driftsområde Køge, der var "landevejsbus"-bastion og blev ved med at modtage nye sådanne busser. Busserne 1820-1826 leveredes i 1989 til Køge og blev de sidste nye busser til anlægget i 10 år. Først da kørslen havde været i licitation i 1999, kom der igen nye busser. Da blev hele vognparken til gengæld også skiftet ud, og bus 1820-1826 fik en kort karriere hos andre Arriva-garager. Bus 1822, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1989, holder pause på Lyngby st. i juli 2000. Bussen anvendtes på dette tidspunkt normalt på linje 171E mellem Sjælør st. og Lyngby st.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Combus 5135 i Børsgraven, København

Combus 5135 i Børsgraven, København

Vittige sjæle hævder, at havnebusserne havde forpremiere 5. februar 1999. Den morgen kørte en bus nemlig i Børsgraven, mens den var på vej fra Combus' busanlæg i Vasbygade til linje 100S' endestation på Østerbro. Bussen var nr. 5135, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, og den blev så ødelagt af turen i vandet, at den kasseredes. Chaufføren slap i øvrigt heldigt fra ulykken ved at klare op gennem bussen og ud ad bagruden.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

Bjærgning af Combus 5135, København

Bjærgning af Combus 5135, København

Man forsøger at bjærge Combus 5135 fra Børsgraven i København. Denne bus og dens søstre 5134 og 5136 leveredes ikke som S-busser, men var forberedt herfor, idet den daværende linje 100S skulle udvides nogle måneder efter leveringen af busserne.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

BVG 3042 ved Buddinge st.

BVG 3042 ved Buddinge st.

I april 1998 prøvekørte HT og Bus Danmark en dobbeltdækkerbus på linje 250S mellem Buddinge st., City og Lufthavnen i Kastrup. Bussen var en MAN-bus fra BVG i Berlin, hvor den kørte med nr. 3042. Forsøget skyldtes, at man overvejede at bede om tilbud med dobbeltdækkere på linje 350S, der var på vej i udbud. Det blev dog ikke til noget, men to år senere kom der dobbeltdækkere på linje 250S - hvor også prøvevognen altså kørte. Her ses BVG 3042 ved Buddinge st. i april 1998. På dette tidspunkt var der endnu bare en parkeringsplads, hvor der i dag er busterminal.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Metro-togsæt 02 på KVC, Ørestad

Metro-togsæt 02 på KVC, Ørestad

I juni 1999 var der mulighed for at besøge metroens Kontrol- og Vedligeholdelsescenter (KVC) på Vestamager. På dette tidspunkt var der mere end tre år til åbningen, men det første metrotogsæt - nr. 02 - var allerede leveret. Her ses det på KVC.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1893 på Lyngby st.

Arriva 1893 på Lyngby st.

Linje 300S blev oprettet i 1990 og fik efter få år ledbusser; i årene 1994-2000 endda i princippet på alle ture. Busdivisionen anskaffede i 1993 i alt 14 MAN NG.272-ledbusser, som blev fordelt mellem linjerne 11 og 300S, indtil de året efter alle samledes på 300S. Typen var ret udskældt og dertil kom, at ikke færre end tre af seriens busser udbrændte totalt, mens de var i drift. Busserne forlod linje 300S i 2000 og blev taget helt ud af drift i 2003. I dag kører en del af dem hos nye ejere i bl.a. Polen. Bus 1893 på Lyngby st. i juli 2000.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Tidligere HT-Scania i Tallinn, Estland

Tidligere HT-Scania i Tallinn, Estland

En tidligere HT-Scania ved Pirita i Tallinn ca. 2000. Tallinn er kun én blandt mange byer i Estland, der har danske busser.

Foto: Sonnich Jensen, ukendt dato.

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 14 ved Roskilde st.

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 14 ved Roskilde st.

A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, var blandt de entreprenører, der drejede nøglen om i april 1990 i forbindelse med HTs 2. udbud. Roskilde Turisttrafik havde dog faktisk genvundet sin kørsel, men interne uenigheder om, hvorvidt man skulle fortsætte, endte med, at kontrakten blev overdraget til City-Trafik, der således stod for kørslen frem til 1994. Bus 14, Leyland-DAB 7-1200L fra december 1984, blev selskabets sidste bus i de gamle røde og hvide farver. I april 1990 blev bussen til City-Trafiks vogn 14, og i 1993 blev den solgt til DAB. Herfra er den senere kommet til Skjern Rute & Turist og senere igen til Malling Turistbusser. Bussen har dørarrangement 1-1-0 og ses her på vej ud af den gamle busterminal ved Roskilde station kort før overgangen til City-Trafik.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

A.P. Hansen vogn 5 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansen vogn 5 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansens linjer 146 mellem Roskilde og Ballerup og 147 mellem Jyllinge og Høje Taastrup mødtes på Østrup Trafikplads, hvor der var omstigning. Sådan er det faktisk stadig, men nu hedder linjerne bare 216 og 217. A.P. Hansens vogn 5 ses på Østrup Trafikplads juleaftensdag 1989. Bussen fulgte med over i City-Trafik, hvor den kørte med nr. 5. I 1994 solgtes den til DAB og blev ombygget med ekstra bagdør som S-bus til Unibus, der gav den nr. 82.

Foto: Dennis Holm Petersen, 24. december 1989.

A.P. Hansen vogn 1 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansen vogn 1 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansens vogn 1 var en DAB-Silkeborg 7-1200B med DAF-motor fra december 1988. Bussen overgik i 1990 til City-Trafik som nr. 1 og blev i 1994 solgt til DAB og ombygget til S-bus til Unibus. Hos Unibus blev den til vogn 84, fra 1996 nr. 7084, og i 1999 overgik bussen til Arriva, hvor den beholdt nr. 7084. Bussen ses her på Østrup Trafikplads kort før City-Trafiks overtagelse.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

City-Trafik vogn 7 på Roskilde st.

City-Trafik vogn 7 på Roskilde st.

A.P. Hansens vogn 7 leveredes i december 1989 sammen med den tilsvarende vogn 3 som selskabets to sidste nye busser. Busserne anskaffedes til erstatning for Leyland-DAB serie 3-busser, og begge vogne overgik i april 1990 med firmaets kørsel til City-Trafik i Roskilde, hvor de beholdt deres numre. Eftersom bussen på billedet har fået de ovale gule HT-bomærker, er billedet formentlig taget efter City-Trafiks overtagelse. Bussen holder pause i den gamle busterminal ved Roskilde st. I 1994 blev bussen solgt til DAB, og den blev ombygget til S-bus med ekstra bagdør mv. til Unibus, hvor den fik internnr. 86. Søstervognen gik i øvrigt samme vej og blev til Unibus nr. 85.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

A.P. Hansen vogn 3 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansen vogn 3 på Østrup Trafikplads

Vogn 3 var den ene af de to sidste busser, A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, fik leveret i december 1989. Her ses bussen senere på leveringsmåneden i trafik på linje 146 på Østrup Trafikplads. De særlige linjenummerruller, der kunne vise to linjenumre ad gangen, var i øvrigt en særlig A.P. Hansen-specialitet. Før HT-tiden kunne man endda opleve hele tre linjenumre ad gangen i form af linje 146/147/202. Også syd for Roskilde, på linje 213 og 214, kunne fænomenet ses.

Foto: Dennis Holm Petersen, 24. december 1989.

Roskilde Omnibusselskab 4 ved Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 4 ved Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskabs vogn 4 var en Volvo B10M/Aabenraa fra oktober 1986. Bussen overgik i 1990 til DSV i København som vogn 34, og kom herfra ind i Linjebus i 1992, hvor den fik internnr. 8654, fra 1994 nr. 6654. Ved køreplansskiftet i maj 1998, hvor Linjebus tabte størstedelen af sin HT-kørsel, blev bussen udrangeret. I 1999 blev den eksporteret til Polen.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Kurt W. Knudsen 6 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsen 6 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsens vogn 6 var en Leyland-DAB 7-1200B fra 1984. Vognmand knudsen kørte linje 211 mellem Roskilde, Tune og Greve. Ved HTs 2. udbud i 1990 tabte vognmanden kørslen til Linjebus, og på billedet ses bussen på Roskilde st. på Knudsens sidste driftsdag. Linjebus overtog også hele vognparken, og bus nr. 6 blev derved til Linjebus nr. 8551, senere 6551. I 1996 udrangeredes bussen og kom i trafik hos SMT Bus i Struer. Herfra kom den i 1999 til Wulff Bus i forbindelse med SMTs konkurs, og senere samme år eksporteredes den til Polen.

Foto: Dennis Holm Petersen, 31. marts 1990.

Kurt W. Knudsen 7 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsen 7 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsens vogn 7 var søsterbus til nr. 6, og den kom hos Linjebus til at hedde 8552 og fra 1994 6552. Også den kom i 1996 til SMT Bus og herfra i 1999 via Wulff Bus til Polen. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B årgang 1984, og den ses her på Roskilde st.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Kurt W. Knudsen 5 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsen 5 på Roskilde st.

Knudsens vogn 5 var en Leyland-DAB 6-1-TL11/3 fra december 1982. Bussen fulgte med vognmandens kørsel over i Linjebus, hvor den fik nr. 8549. Den forblev i trafik til 1995 - det sidste år som vogn 6549 - hvor den solgtes til Bushistorisk Selskab. Der blev investeret en del i istandsættelsen af denne bus, men i 2003 opgav foreningen alligevel bussen, der efterfølgende blev ophugget. Her ses den i 1989 på Roskilde st.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Birkerød Bus Comapgni 29 på Bistrup Trafikplads

Birkerød Bus Comapgni 29 på Bistrup Trafikplads

I 1993 overførtes nogle DAB 12-1200B-busser fra Fjord-bus til Birkerød Bus Compagni (BBC). Busserne var nyleveret til den kørsel, Fjord-bus vandt i HTs 3. udbud i 1992, men allerede året efter modtog Fjord-bus DAB 15-1200C-lavgulvsbusser i stedet. En del af serie 12'erne overførtes derfor til BBC, Fjord-bus' moderselskab. BBC vogn 29 kom til Birkerød i november 1993 og kørte i trafik indtil 1. april 1994, hvor BBC som bekendt indstillede driften. Derefter blev bussen solgt til City-Trafik, hvor den blev bybus i Fredericia. På billedet ses bus 29 i sving på Bistrup Trafikplads som linje 334 mellem Holte og Farum. Vognnummeret 29 var i øvrigt genbrug: Dette nummer tilhørte 1976-92 en Leyland-DAB serie 3-bybus.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.