Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Første dag/første tur

Der er 333 billeder med dette tag:

Arriva 1037 kører linie 194 for De Blaa Omnibusser

Arriva 1037 kører linie 194 for De Blaa Omnibusser

De skilter ikke ligefrem med det: De Blaa Omnibussers bomærke på chaufførens uniform er det eneste, der afslører, at Arrivas bus 1037 i virkeligheden kører for De Blaa Omnibusser. Arrivas logo er ikke overdækket. Der er næppe mange passagerer, der har opdaget, at linierne 170, 190, 191, 192, 193, 194 og 195 23. maj 2004 overgik til De Blaa Omnibusser i Holte. Indtil "De Blaas" nye busser kan leveres, har man lejet et antal Volvo B10BLE/Säffle årgang 1998 fra Arriva.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.

City-Trafik 2215 på Valby st.

City-Trafik 2215 på Valby st.

City-Trafik overtog 23. maj 2004 linjerne 129, 130, 132, 133, 135, 136, 137, 200S, 530P, 531P og 539P fra Connex og linje 335 fra Arriva - dels i forbindelse med HURs 14. udbud, dels som kompensation for nedskæringer på andre af City-Trafiks linjer. Til kørslen er nyleveret 5 stk. 12 m Volvo B12BLE/Aabenraa og 3 stk. 13,7 m Volvo B12BLE/Aabenraa. Herudover er der 10 stk. Scania OmniLink 13,7 m-busser på vej. Der er desuden indsat forskellige brugte busser, City-Trafik har til rådighed, samt lånebus 4050, en 13,7 m-Scania OmniLink. På linje 200S vil en del ture blive gennemført med DAB serie 12-højgulvsbusser, indtil de nye Scania-busser kommer. Her ses City-Trafiks bus 2215, DAB 15-1200C årgang 1996, som linje 133 på Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.

Metrosæt nr. 10 ved Vanløse station

Metrosæt nr. 10 ved Vanløse station

Metrotogsæt nr. 10 under indkørsel til Vanløse station på indvielsesdagen d. 12. oktober 2003.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Metrosæt nr. 08 ved Vanløse station

Metrosæt nr. 08 ved Vanløse station

Metrotogsæt nr. 08 på vej ind til Vanløse station. I baggrunden til venstre for toget ses den endnu ufærdige Flintholm station, og til højre for toget ses S-banenperronen på Ballerup-Frederikssund-linien.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station

Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station

Metrotogsæt nr. 17 forlader Lindevang i retning mod Vanløse. I baggrunden skimtes toppen af Flintholm stations store glastag.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station

Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station

Metrotogsæt nr. 09 under indkørsel til Lindevang station på indvielsesdagen d. 12. oktober 2003. Denne del af metroen kører meget tæt på bebyggelse, som det kan ses.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Arrivas bus 1777 på linie 704 på Hillerød st. på liniens første driftsdag. Linie 704 samkøres i øvrigt med linie 575P. Bussen er en DAB serie 15-lavgulvsbus fra 1997, der oprindeligt er leveret til Bus Danmark i Fredericia som nr. 3054 og i 2002 overført til HT-området. Bussen er søstervogn til bus 1999, der altid har kørt i HT-området.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2003.

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Dobbeltdækkerne blev indviet på Axeltorv den 3. april 2001 med deltagelse af bl.a. HT-Orkestret. Derefter var der gratis prøveture. Bus 2810 blev den første bus, der forlod Axeltorv, men den var dog kun for de særligt indbudte fra HUR m.fl. Den ses her, mens den er ved at svinge fra Vesterbrogade ned ad Bernstorffsgade. Senere kørte den første ordinære dobbeltdækker fra Rådhuspladsen mod Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2001.