Alle billeder tagget med Slupsk (busproducent)
Der er 317 billeder med dette tag:
Arriva 1928 ved Dragør Nordstrand
Linje 75E kan spores helt tilbage til midten af 1960'erne, hvor der blev indført nogle få afgange med hurtigbusser på linje 33 mellem Rådhuspladsen og Dragør i myldretiderne. Under HT udskiltes disse ture med nummeret 33H, som dermed blev den første hurtigbus på Amager. Linjen tiltrak dengang mange passagerer og fik derfor i begyndelsen af 1980'erne indsat HTs første ledbusser i bybusdrift. De blev dog siden flyttet til andre linjer. I april 1989 skiftede linjen nummer til 75E og er også med hensyn til ruteføring blevet ændret mange gange gennem årene. Væsentligst blev linjen i 1998 afkortet fra Rådhuspladsen til Tårnby st., da Kastrupbanen åbnede, og da metroen i 2002 kom til, omlagdes linjen til Ørestad st. Linjen havde indtil august 2003 endestation ved Dragør Nordstrand, som den herefter betjente i et sløjfearrangement, men i marts 2008 forlængedes den fra Nordstranden og øst om Lufthavnen til busterminalen i Lufthavnens terminal 2. Arriva 1928, Scania OmniLink årg. 2008, passerer den gamle vendesløjfe ved Nordstranden, som ligger på Nordre Dragørvej ved Blokhusvej. Nu er linjen nedlagt, og dermed forsvandt både den første og den sidste ekspresbus (bortset fra linje 350S) fra Amager.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
Arriva 1940 på A.P. Møllers Allé, Dragør
Linje 76E fik kun godt et år at leve i. Linjen oprettedes 16. marts 2008 mellem Lufthavnen, Dragør og Store Magleby som en linje, der standsede ved alle stoppesteder - til trods for E'et i linjenummeret, der jo ellers betyder "ekspresbus"! Linjen hang driftsmæssigt sammen med linje 75E og 36, idet der om morgenen kørtes på linje 76E fra Store Magleby til Lufthavnen, herfra en omgang på linje 36, dernæst som linje 75E fra Lufthavnen til Bella Center st. og endelig tom til Store Magleby for igen at afgå som linje 76E mod Lufthavnen. Om eftermiddagen kørtes modsat. Arriva 1940, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 76E på A.P. Møllers Allé i Dragør.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
Arriva 1945 på Dragør Stationsplads
Linje 30 begyndte at køre til Dragør helt tilbage i april 1930, hvor Amagerbanen oprettede en rækker ruter til bl.a. Kastrup og Tårnby med udgangspunkt ved Sundby Remise, kaldet Sundby Omnibusstation. Disse ruter forlængedes fra 1947 i samarbejde med Københavns Sporveje ad bl.a. Irlandsvej og Sundholmsvej til Rådhuspladsen samtidig med, at nummeret 30 blev tildelt - i første omgang til alle rutevarianterne. I april 1951 splittedes ruten dog op i flere numre, og Dragør-grenen kom herefter til at hedde linje 33, mens nummeret 30 betegnede de ture, der alene kørte mellem Rådhuspladsen og Sundbyvester Plads. Fra 1960 forlængedes linje 30 dog, så også dén kørte til Dragør. Mange linjeændringer senere, blev linje 30 omlagt via Bella Center st., Sjællandsbroen og Kalvebod Brygge, da metroen begyndte at køre i 2002, og den fik også kørsel til Søvang. Senest mistede den 5. april 2009 sin Dragør-gren, men har i stedet fået en ny variant, hvor der fra Tømmerup køres til Nøragersmindevej via Ugandavej. Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, den næstsidste dag med linje 30-busser i Dragør.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
Arriva 1931 i Store Magleby
Arriva 1931, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Englandsvej i Store Magleby - den sidste dag med dette linjenummer i byen.
Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.
Arriva 1929 på Hartkornsvej, Dragør
Med nedlæggelsen af linje 30's Dragør-gren mistede den sydlige del af Hartkornsvej busbetjeningen. Arriva 1929, Scania OmniLink årg. 2008, på Hartkornsvej i Dragør.
Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.
Arriva 1941 på Ellehammersvej, Kastrup
Arriva 1941, Scania OmniLink årg. 2008, ankommer til Lufthavnen som linje 75E på linjens sidste driftsdag.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
Arriva 1547 på Terrasserne, Tingbjerg
Gennem et stykke tid har det hørt til dagens uorden, at der er blevet kastet sten og andet godt efter busserne i Tingbjerg-området. Det har flere gange betydet omlægninger af busdriften i bydelen, så Ruten, Langhusvej og Gavlhusvej har været uden busbetjening, og busserne på linje 2A og 15 i stedet har kørt til vendepladsen direkte ad Terrasserne. Det var også tilfældet lørdag 28. februar 2009, hvor bus 1547, Scania OmniLink årg. 2005, blev fotograferet på Terrasserne lige inden ankomst til endestationen.
Foto: Sikandar Sahil, 28. februar 2009.
Arriva 1538 på Islevhusvej, Husum
De første to weekender i marts kørte linjerne 2A og 15 af sikkerhedsmæssige årsager slet ikke til Tingbjerg om aftenen. Busserne på linje 2A fortsatte i stedet ad Frederikssundsvej til Husum Torv. Arriva 1538, Scania OmniLink årg. 2005, gør ophold på Islevhusvej ved chaufførernes pauselokale nær Husum Torv.
Foto: Sikandar Sahil, 6. marts 2009.
Arriva 1927 ved Ørestad st., København
Linje 75E kører sidste gang fredag 3. april 2009. Den blev ofret i den seneste nedskæringsrunde i Dragør. Ruten har eksisteret siden oktober 1974 og hed indtil foråret 1989 linje 33H. Derefter skiftede den nummer og bogstav til 75E. Den kørte fra oprettelsen som hurtigbus mellem Rådhuspladsen og Dragør og havde dengang så mange passagerer, at den fra efteråret 1982 fik ledbusser. Da Kastrup-banen i 1998 åbnede, afkortedes ruten dog til Tårnby, men ved metroens åbning forlængedes den påny til at få forbindelse med Vestamagergrenen. I dag er linjen langt fra den samme passagermagnet. Arriva 1927, Scania OmniLink årg. 2008, i slud som linje 75E ved Ørestad st. et par uger før nedlæggelsen.
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2009.
Arriva 1925 ved Ørestad st., København
Arriva 1925, Scania OmniLink årg. 2008, opsamler passagerer som linje 33 ved Ørestad st. Målt i togpassagerer er Ørestad nu på størrelse med Odense og dermed landets 20. største station!
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2009.
Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby
Næsten alle Movias entreprenører var mødt frem på Toftegårds Plads med hver en bus og repræsentanter fra busselskabet. Her ses bl.a. Arriva, Concordia Bus, DitoBus og Fjord-bus.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Arriva 1941 på Toftegårds Plads, Valby
Arrivas bus 1941 er en af de Scania OmniLink-busser, der 11. januar 2009 blev sat i drift på linje 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager. Det er en af Arrivas allernyeste Movia-busser, og det var sikkert grunden til, at det blev dén, der kom med til busmødet på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Arriva 1941, Concordia Bus 6051 og DitoBus 4666 på Toftegårds Plads, Valby
Tre flagsmykkede og temmelig nye busser på Toftegårds Plads ved Johannes Sloths fratræden. Fra venstre Arriva 1941, Scania OmniLink, Concordia Bus 6051, Volvo B12BLE-62/Säffle, og DitoBus 4666, Volvo B12M-60/Säffle. Alle busserne er indregistreret første gang i 2008, selvom Arriva-bussen først er sat i drift i 2009.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Arriva 1917-1945 hos Scania i Ishøj inden leveringen
Arriva fik i december 2008 leveret 29 nye Scania OmniLink-busser, der kort efter årsskiftet blev sat i trafik på linjer i København. Hos Scania benyttede man lejligheden til at forevige hele striben inden levering - behørigt opstillet i nummerorden med bus 1917 nærmest. En interessant historie er, at der faktisk er 30 busser i serien. Den sidste er bare ikke til Arriva. Foto hos Scania Buscenter i Ishøj.
Foto: Scania Danmark (pressefoto), 25. december 2008.
Arriva 1917 i Vester Farimagsgade, København
Linje 40 har haft DAB-gasbusser siden september 1997, hvor bustypen første gang sattes i drift. Det er dermed den linje, der har haft gasbusser i længst tid. 2. januar 2009 blev gasbusserne skiftet ud med en sending fabriksnye Scania OmniLink, nr. 1917-1924. En nyhed på disse busser er alkolås, hvor chaufføren så at sige skal blæse i alkoholmeter for overhovedet at kunne starte bussen. Der er samtidig leveret 21 tilsvarende busser, som sættes i drift på linjerne 30, 32, 33, 36, 75E og 76E, når disse fra søndag 11. januar skal køres fra Arrivas nyoprettede busanlæg ved Uplandsgade på Amager. Bus 1917 som linje 40 i Vester Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1919 ved Nordhavn st., København
Arriva 1919, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 40 ved Nordhavn st. I dagtimerne om lørdagen kører kun en enkelt tur i timen hele vejen til Refshaleøen. De øvrige ture vender ved at køre rundt om Vesterport st.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1919 forfra ved Nordhavn st., København
En forskel på denne og tidligere leverancer af Scania OmniLink'er til Hovedstadsområdet er tilstedeværelsen af den grå Scania-oval på fronten. Vist ikke helt i overensstemmelse med Movias designkrav! Bus 1919, Scania OmniLink årg. 2008, ved Nordhavn st.
Foto: Thomas de Laine, 10. januar 2009.
Arriva 1836 i Haraldsgade, København
Arriva 1836, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A i Haraldsgade på Østerbro.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2008.
Arriva 1576 og Bus Danmark 1950 på Dragør Stationsplads
Første og fjerde generation 350S-busser side om side: Bus Danmark 1950 (th.), DAB 15-1200 mk. III, blev nyleveret til linje 350S' opstart i 1995. Den blev i 1999 afløst DAF/Berkhof-gasbusser, der i 2002 erstattedes med DAB-gasbusser. Efter en periode med midlertidige busser i 2005-06 kom Scania OmniLink'erne, heriblandt Arriva 1576 (tv.). Hvilken bus kører mon først? Foto på Dragør Stationsplads.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.
Ethanolforsøgsbussen på Strandboulevarden, København
Arriva 1000, Scania OmniLink-ethanolforsøgsbussen, som linje 18 på Strandboulevarden. Kørslen med bussen begyndte 9. maj 2008, og medio juli kunne den stadig opleves i drift på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2008.
Arriva 1550 på Ballerup st.
Arriva 1550, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 350S på Ballerup st.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2008.
Arriva 1852 på Borgmester Christiansens Gade, København
Arriva 1852, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A på Borgmester Christiansens Gade.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2008.
Arriva 1855 ved Mozarts Plads, København
Mozarts Plads er endestation for de korte ture på linje 4A, der ikke fortsætter til Amager. Pladsen, der ligger i Københavns Sydhavn, passeres også af linjerne 3A, 10 og 133 samt i myldretiden linje 16E og 65E. Arriva 1855, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A ved Mozarts Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2008.
Arriva 1838 ved Mozarts Plads, København
Arriva 1838, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A ved Mozarts Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2008.
City-Trafik 2758 ved Husum st., København
City-Trafik 2758, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S ved Husum st.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2007.