Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2005

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2005.

Der er 335 billeder med dette tag:

Partner Bus 8431 i Skibby

Partner Bus 8431 i Skibby

Partner Bus har en enlig Volvo B10BLE med Aabenraas eget karrosseri. Med 10-12 år på bagen er disse busser efterhånden kommet på udskiftningsbænken mange steder, men Partner Bus kan stadig bruge sin som skolebus. Da det var skolesommerferie, da billedet blev taget, var den dog i brug som reservevogn på linje 226, Skibby-Roskilde. Bus 8431 holder her på garageanlægget i Skibby. I garagen skimtes ex. Partner Bus 8412, en DAB 12-1200B fra 1992, der tilhører firmaet Alex Jensen.

Foto: Christian Lynge, 23. juni 2005.

Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby

Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby

Et udsnit af vognparken er hjemme på garagen i Skibby, hvor Partner Bus bor. DAB 15-1200C mk. II-lavgulvsbusserne præger vognparken, som det ses. Partner Bus fik 17 stk. af typen i 1994 (nr. 15-30, senere 8415-8430), hvoraf kun én (nr. 8417) er udrangeret. Bussen yderst til højre er dog en serie 12, formentlig nr. 8412 fra 1992, der nu tilhører firmaet Alex Jensen, og nummer to fra venstre er nr. 8431, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994.

Foto: Christian Lynge, 15. juni 2005.

Arriva 1861 som STS-rutebil i Næstved

Arriva 1861 som STS-rutebil i Næstved

Det sker med jævne mellemrum, at nogle af Arrivas københavnske busser søger nye græsgange. Bus 1861, der er en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2000, er netop overført fra ryvangske linje 14 til Arriva i Næstved og har ved den lejlighed skiftet farve fra HT-gul til STS-rutebildesign. Bussen ses her i Næstved. Den er i øvrigt oprindeligt leveret til Combus i Sønderborg som vogn 2721, og blev overtaget af Arriva sammen med Combus i 2001.

Foto: Ronni Bjørn Svensson, 9. august 2005.

De Hvide Busser 8724 i Mikkelborg Park

De Hvide Busser 8724 i Mikkelborg Park

De Hvide Bussers serie 12'er kører trofast videre - ofte på linje 377 mellem Mikkelborg Park og Hillerød. Her ses den i Mikkelborg Park.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. april 2005.

Ex. City-Trafik 2700 i Jelgava, Letland

Ex. City-Trafik 2700 i Jelgava, Letland

City-Trafiks bus 2700 brændte for nogle år siden. Bussen kom ikke i trafik igen i HUR-området, men den blev ikke skrottet, som man måske kunne have troet. Det er principelt meningen, at bussen skal sælges, og den opholdt sig i juli 2005 i Jelgava i Letland, hvor den her ses (med ex. HT 1827, en Volvo/Aabenraa-ledbus fra 1989, i baggrunden). Den er indregistreret første gang i november 1996 og trafikerede i HUR-området linje 141 og 149 sammen med søstervognene 2701 og 2702, der stadig er i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.

TAK 1026 i Tallinn, Estland

TAK 1026 i Tallinn, Estland

Der kører mange brugte skandinaviske busser i Tallinn. Her er det en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus med en fortid i Sverige. Bussen er TAK nr. 1026, der kører gennem centrum som linje 40.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

TAK 1013 - ex. HT 1529 - i Tallinn, Estland

TAK 1013 - ex. HT 1529 - i Tallinn, Estland

Gode gamle HT 1529 er blevet A-bus på sine gamle dage! Den 14. juli 2005 kørte den nemlig på linje 17A i Tallinn i Estland. Bussens nye identitet er som TAK vogn 1013. Billedet er taget i centrum af Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005.

TAK 3509 - ex. HT 1532 - i Tallinn, Estland

TAK 3509 - ex. HT 1532 - i Tallinn, Estland

Også HT 1532 er i trafik i den estiske hovedstad. Ledbusserne optræder en del på linje 63, der forbinder Tallinn med Priisle-forstaden. TAK 3509, som 1532 nu hedder, optager passagerer ved endestation i Priisle inden afgang mod centrum.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

Volvo B12M-ledbus nr. 3526 fra TAK, Tallinn, Estland

Volvo B12M-ledbus nr. 3526 fra TAK, Tallinn, Estland

De danske Volvo B10M/Aabenraa-ledbussers naturlige efterfølger er Volvo B12M med karrosseri fra Säffle. Sådanne har TAK da også anskaffet, og de betragtes vist nærmest som byens stolthed! Med dørarrangement 2-2/2-1, (høj) bagperron og bare 36 siddepladser har busserne plads til 174 passagerer. B12M'erne er nyleveret i et par serier med de første i foråret 2003. Det seneste er dog en ordre på lavgulvsledbusser fra Scania. TAKs Volvo B12MA/Säffle-ledbus nr. 3526 i Priisle ved Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

Volvo/Aabenraa-ledbus fra MRP Linna Liinid i Tallinn

Volvo/Aabenraa-ledbus fra MRP Linna Liinid i Tallinn

Tallinn må som by være nær ved at have verdensrekord i at samle på Aabenraa-ledbusser. Det private selskab MRP Linna Liinid i Tallinn har nogle Volvo B10MA-55/Aabenraa-ledbusser i rutebiludgave. Vogn 686 AUE i Priisle ved Tallin som linje 49.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

TAK 3549 - ex. HT 1533 - i Tallinn, Estland

TAK 3549 - ex. HT 1533 - i Tallinn, Estland

HT fik i 1984 leveret 6 stk. Volvo B10MA-55/Aabenraa-ledbusser i nærtrafikudgave, dvs. med dørarrangementet 2-2/1-0. Busserne anvendtes i første omgang mellem Ballerup og Frederikssund, hvor der først fra 1989 kørte S-tog. Senere fandt busserne andre steder hen - de har bl.a. betjent linje 173E i en periode. De fire først udrangerede busser blev solgt til bybusselskabet TAK i Tallinn, Estland, hvor de i juli 2005 fortsat var i trafik i deres nye ejers grønne og hvide farver. TAK 3549, ex. HT 1533, i Tallinn-forstaden Priisle.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

DAF/Aabenraa-ledbus i Tallinn, Estland

DAF/Aabenraa-ledbus i Tallinn, Estland

Vi er vant til at se Aabenraa-karrosserier på Volvo-busser og sekundært på Scania. Men faktisk har Aabenraa også bygget på forskellige andre mærker - bl.a. et par ledbusser på DAF MBG205-chassis til Ludvig Paulsens Bilsentraler i Norge. En af disse kører nu hos et privat selskab i Tallinn, Estland. Bussen er fra 1985 og udstyret med en tilpasset udgave af Aabenraa Karrosserifabriks såkaldte M82-karrosseri.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

DAF/Aabenraa-ledbus bagfra i Tallinn, Estland

DAF/Aabenraa-ledbus bagfra i Tallinn, Estland

DAF/Aabenraa-ledbussen i Tallinn set bagfra.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

Fronten af IC4 i Roskilde

Fronten af IC4 i Roskilde

Fronten af IC4, formentlig MG 3. Seneste udvikling er, ifølge rygterne, at der har været brand i et af prøvetogenes motorer! Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2005.

IC4 i Roskilde

IC4 i Roskilde

DSB har 83 IC4-tog i ordre hos italienske Ansaldobreda. Togene skal indsættes i InterCity-trafikken, hvor IC3'erne i dag kører. IC3 flyttes i stedet til regionaltrafikken, hvor de lokomotivtrukne tog erstattes. Det sidste indebærer bl.a., at ME-lokomotiverne er sat til salg. Indsættelsen af IC4 er en forudsætning for realiseringen af DSBs plan "Gode Tog til Alle" med flere og nyere tog på mange jernbanestrækninger. Imidlertid er der vanskeligheder med IC4-togene, så iværksættelsen af den mere ambitiøse køreplan har derfor måttet udsættes. Her ses synderen: IC4-toget på Roskilde station i forbindelse med prøvekørsler. Littreringen er fra venstre MG-FG-FH-MG, og FH er en vogn med lavgulvsdel. Toget her er sandsynligvis MG-sæt nr. 3. Da billedet blev taget, forventede man at kunne indsætte IC4 i januar 2006. Vi får se...

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2005.

DSB S-togs FS 7293 som linje C på Ballerup st.

DSB S-togs FS 7293 som linje C på Ballerup st.

En enkelt S-togsvogn af anden generation har "skiftet køn". Den er leveret som motorvogn MM 7699, men vognen blev alvorligt beskadiget ved et uheld på Langgade station i maj 1978. Først i marts 1980 kom den i drift igen - ombygget til styrevogn, FS 7293, og sammenkoblet med MM 7793-FU 8033-MU 8533. Dens fortid afsløres af, at den stadig har forsænkningen i taget, hvor pantografen sad. Togstammen var stadig i drift 23. juni 2005, hvor den kørte på linje C - her fanget på Ballerup station.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005.

City-Trafik 2052 og 2050 som ekstrabusser ved Roskilde Festival

City-Trafik 2052 og 2050 som ekstrabusser ved Roskilde Festival

Hver sommer kører der særlige ekstrabusser i forbindelse med Roskilde Festival mellem Roskilde station og festivalpladsen. Der er gerne beskæftiget 10-15 busser med opgaven, og de kører på to forskellige ruter mellem Rosilde station og hhv. øst- og vestindgangen (busserne bærer skilte med teksterne "EAST" eller "WEST"). I 2005 køres fra 26. juni om morgenen til 4. juli om eftermiddagen. Busserne kører festivalgæsterne til stationen eller festivalpladsen hver halve time, eller når de er fulde (altså busserne). Oprindeligt udførtes kørslen af Roskilde Omnibusselskab, men efter dette selskabs lukning i 1990 overtog City-Trafik, der har stået for kørslen hvert år siden. Der anvendes gerne ældre og mere forskellige bustyper, end der normalt ses på City-Trafiks linjer. I 2005 præger serie 12-bybusserne fra København dog billedet. Her er 2052 (tv.) og 2050 (th.), begge DAB 12-1200B, netop ankommet til Roskilde station fra hhv. vest- og østindgangen. Begge busserne er leveret i 1992 i forbindelse med City-Trafiks overtagelse af københavnske linje 9 i HTs 3. udbud. 2052 har stadig HT-logoer påsat, og disse skal være overdækkede, når bussen ikke kører for HUR - derfor de sorte afdækninger.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik i København fik i 1992 leveret fire Volvo B10M/Aabenraa-busser med numrene 44-47. De indsattes i første omgang på linje 34 (der så noget anderledes ud dengang), men allerede efter lidt over et år blev der igen indsat fabriksnye busser på linje 34 - denne gang DAB-lavgulvsbusser. Vogn 44-47 blev da flyttet til City-Trafiks afdeling i Roskilde. Det varede dog også kort, for City-Trafik tabte kørslen i Roskilde i HTs 4. udbud, så i april 1994 vendte busserne tilbage til København. To af vognene flyttedes senere til bybusserne i Kolding, som City-Trafik havde vundet fra maj 1994, men de vendte tilbage til hovedstaden i 1996, hvor alle fire busser blev faste reservevogne for den nyvundne linje 1 (nuværende linje 15) under Avedøre (Hvidovre) garage. Busserne blev samtidig omnummereret til 2044-2047. Her kørte busserne indtil maj 2003, hvor kontrakten udløb, og to af busserne er igen kommet til Jylland, nemlig til City-Trafiks afdeling i Fredericia. De to andre busser har haft en omskiftelig tilværelse, men i juni-juli 2005 blev bus 2045 anvendt til kørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Den ses her på Køgevej i Roskilde på vej mod festivalpladsens vestindgang. En pudsig anekdote omkring disse fire busser er, at de oprindeligt havde nummerpladerne monteret forkert, således at vogne 44 og 47 hhv. 45 og 46 havde fået ombyttet pladerne. Dette blev senere rettet.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

City-Trafik 2061 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik 2061 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafiks bus 2061 var selskabets første nyanskaffede bus. Da City-Trafik begyndte driften i 1990 anskaffedes nemlig syv nye busser, alle DAB 12-1200B, der fik numrene 61-67 (idet man i første omgang blot brugte nummerpladernes endetal som internnumre). Flere af busserne er fortsat i drift i 2005 som ekstra- og reservebusser, til trods for, at de har over 15 år på bagen. Bus 2061 er ved at afsætte festivaldeltagere ved Roskilde station (på Køgevej ud for sygehuset) i forbindelse med årets kørsel til og fra Roskilde Festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

Arriva KP 94 818 i Roskilde

Arriva KP 94 818 i Roskilde

Arriva i Roskilde har denne Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1986. Bussen er et eksempel på en type, der har trafikeret de danske landeveje uden for Hovedstadsområdet i hobetal i 1980'erne og 1990'erne. Den er leveret til Vestbanen (nr. 3, senere 209) i foråret 1986, og der kørte den helt til dannelsen af Vestbus i 1996. Vestbus var Vestbanens busafdeling, der blev selvstændigt aktieselskab, på linje med f.eks. Østbanens udskillelse af sin busafdeling som Østtrafik. Senere blev Vestbus solgt til Arriva, og vogn 209 fulgte med. Bussen anvendes ikke til HUR-kørsel af Arriva, og den henstilles som regel i industrikvarteret omkring Betonvej lidt nord for Arrivas garage i Roskilde. Her ses den på Søndre Mellemvej.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005.

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg, hvor linjerne har fælles endestation. A-busserne har en tendens til at hobe sig op ved endestationerne, så linje 22 er ikke alene! Både linje 2A og 22 køres af Connex i 8. udbud, og kontrakten udløber i oktober 2005. Til den tid overgår linje 2A til Arriva, mens Connex beholder linje 22, der dog får DAF/Jonckheere-busser. 17 af linje 2A's DAF/Berkhof-gasbuser skal til Køge, og det samme skal omkring 20 Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1998, der i dag trafikerer linje 22, 68, 117, 118 og 119. Således er det ikke utænkeligt, at størsteparten af busserne på billedet skal køre med udgangspunkt i Køge til oktober! Fra venstre er det Connex nr. 6287, 5100 (linje 22), 6289 og 6293 samt en personalebil.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Dette syn er snart en saga blot! Til oktober overtager Arriva linje 2A, og Berkhof-gasbusserne bliver for den ene halvdels vedkommende beskæftiget i Køge, mens den anden halvdel fordeles mellem Vasbygade og Gladsaxe som almindelige busser. Connex nr. 6289 og 6293 holder pause i Tingbjerg, mens en tilsvarende bus holder bagved, og en fjerde spejler sig i forruden på 6289. DAF/Berkhof-gasbusserne anskaffedes oprindeligt til linje 350S, men overflyttedes i oktober 2002 til den nyoprettede linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Connex 6323 på Rådhuspladsen

Connex 6323 på Rådhuspladsen

Connex 6323, der er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, har fra ny af været dekoreret med børnetegninger. Selvom bussen er tilklistret med A-bushjørner, A-buslinjefrise og reklamer bagpå, kan den med lidt god vilje siges at være en genoplivning af 1980'ernes "kunstbusser". 6323 træffes til dagligt på linje 6A.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005.

Connex 5067 på Nørreport st.

Connex 5067 på Nørreport st.

Linje 40 på Nørreport station!? Jo, den er god nok. I perioden 1. marts-16. september 2005 er linje 40 omlagt i retning mod Artillerivej ad Frederiksborggade - Nørre Voldgade - Hammerichsgade med stop ved stoppestederne undervejs. I modsat retning køres som normalt ad Farimagsgade. Omlægningen skyldes arbejde med en ny fjernvarmeledning, der har betydet lukning af hele den ene halvdel af Nørre Farimagsgade. Den sydgående trafik må derfor søge andre veje.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

Arriva 1771 på Ålholm Plads

Arriva 1771 på Ålholm Plads

Arriva 1771 er leveret i 1997 til Bus Danmark i Vejle som nr. 3053, og fulgte med resten af Bus Danmark over i Arriva i 1999. Bussen forblev i Vejle, indtil Arriva tabte bybuskørslen i byen til Wulff Bus i 2002. Derefter blev den overført til HUR-området og omnummereret til 1771. Bemalingen blev der ikke ændret ved: den beholdt skyggebemalingen omkring vinduerne, der også kendtes fra Linjebus og De Blaa Omnibussers Säffle-busser i årene 1993-98. Siden hen har Arriva købt Wulff Bus, og i juni 2005 er bussen overført til Wulff Bus i Haderslev. Ved den lejlighed bliver den dog omlakeret. Bus 1771 på Ålholm Plads, hvor nogle af turene på linje 15 vender.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.