Alle billeder tagget med Lynetter
Der er 44 billeder med dette tag:
Vestsjællands Lokalbaner Ys 256 m.fl. i Svinninge
Afskedstoget i Svinninge.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ys 256 og Lint-togsæt 27 i Svinninge
På grund af de mange fotostop blev afskedstoget en del forsinket på vejen tilbage mod Holbæk, og den planlagte krydsning med et ordinært tog mod Nykøbing Sjælland blev henlagt fra Gislinge til Svinninge. Afskedstoget og Lint-togsæt 27 i Svinninge.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ys 256 m.fl. mellem Gislinge og Ny Hagested
Afskedstoget på fri bane et sted mellem Gislinge og Ny Hagested.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Vestsjællands Lokalbaner Ys 256 m.fl. på Holbæk st.
Afskedstoget er ankommet til Holbæk st. med Ys 256 i front.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2008.
Lokalbanens Ym 1-Ys 11 forlader Køge station
Der er for nylig bestilt nye tog til Østbanen, så dette syn er historie omkring slutningen af 2008. Lokalbanen Ym 1 (forrest) med Ys 11 på slæb afgår fra Køge station mod Hårlev. Ym 1 var i øvrigt oprindeligt en solokørende motorvogn med førerrum i begge ender.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2007.
DSB ML 4902 på Snekkersten station
DSB ML 4902 på Snekkersten station på vej mod Hillerød den sidste dag med DSB-drift på Lille Nord.
Foto: Lasse Nordestgaard, 31. december 2006.
DSB ML 4902 i Fredensborg
DSB ML 4902 som bagenden af et Lille Nord-tog på Fredensborg station den sidste aften med DSB-drift på strækningen.
Foto: Lasse Nordestgaard, 31. december 2006.
DSB ML 4902 på Hillerød st.
Strækningen Hillerød-Helsingør, der også går under navnet Lille Nord, skiftede operatør ved årsskiftet. Noget, der endnu ikke er så almindeligt på de danske skinner. DSB har kørt Lille Nord siden overtagelsen af Sjællandske Jernbaneselskab for 126 år siden, og strækningen er i alt 142 år gammel. På den sidste dag, hvor det var DSB S-tog, der stod for driften, var den ene af to stammer i drift udsmykket med flag, balloner osv. ML 4902 på Hillerød station inden afgang mod Helsingør.
Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.
DSB ML 4901 på Helsingør st.
På den sidste dag med lynettetog på Lille Nord bestod den ene stamme af ML 4901-FL 7901-ML 4902. Her ses toget på Helsingør st. DSB-lynetterne er nu arbejdsløse, da de ikke er overtaget af Lokalbanen. Togene er sat til salg og henstod 1. januar i Helsingør. Måske kan det tænkes, at de ryger samme vej som en stor del af Lokalbanens egne tiloversblevne lynetter, nemlig til Arriva i England.
Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.
DSB ML 4902 på Helsingør st.
Den udsmykkede ML 4902 på Helsingør st. på den sidste dag med røde tog på Lille Nord.
Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.
DSB-lynettetog som Lille Nord på Helsingør st.
Dette syn er nu en saga blot: ML 4902-FL 7901-ML 4901 til Hillerød holder på Helsingør station.
Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.
Y-tog fra Lollandsbanen i Nakskov
Et af Lollandsbanens lynettetog i Nakskov.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.
Lokalbanens Ym 53-Ys 95 i Helsingør
Der er nye tog på vej til Lokalbanens nordlige strækninger, herunder Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-strækningen. Derved fortrænges Y-togene, der her ses repræsenteret på havnen i Helsingør af den dobbeltrettede Ym 53 med den almindeligt enkeltrettede Ys 95 på slæb.
Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.
DSB MR-sæt 79 og en Lynette fra Østbanen på Køge st.
DSB og Østbanen holder normalt ikke side om side på Køge station. Her ses DSBs MR-sæt 79 mod Roskilde i spor 4 og en tovognslynette fra Lokalbanen (Østbanen) i spor 3. Almindeligvis skal toget fra Roskilde mod Næstved være i spor 3 på dette tidspunkt, men det måtte denne gang holde i spor 2.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Lokalbanen (Østbanen) Ys 11-Ym 1 forlader Køge st.
Lokalbanens Østbane-togsæt Ys 11 (nærmest)-Ym 1 forlader Køge station i retning mod Fakse Ladeplads. Ym 1 var oprindeligt en dobbeltrettet motorvogn, men den blev senere ombygget og tilkoblet en ny styrevogn, Ys 11.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Østbanen med firevognstog på Køge st.
Østbanen har endestation ved sin egen perron i sydenden af Køge st. Her er det et myldretidstog bestående af to togsæt, Ym 8-Ys 18 forrest, der kører til Fakse Ladeplads, og Ym 3-Ys 13 bagest, der kører til Rødvig. Østbanen er gaffeldelt, og i myldretiderne følges tog til hver af grenene ad mellem Køge og Hårlev, hvor forreste halvdel fortsætter mod Fakse Ladeplads, og bageste halvdel skifter retning og kører til Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2004.
Tog fra Gilleleje netop ankommet til Hillerød st.
Et tidligere GDS-HFHJ-Y-tog fra Lokalbanen er netop ankommet til Hillerød st. fra Gilleleje. Bemærk cyklen, der lige er blevet læsset af. Toget er et trevognstog bestående af motorvogn (Ym)-mellemvogn (Yp)-styrevogn (Ys). Der er nye tog på vej til lokalbanerne i Hovedstadsområdet, så om få år vil de lynetter, der i dag præger billedet, være forsvundet. Til venstre en DSB-lynette på Lille Nord, strækningen Hillerød-Helsingør.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
Firevognstog fra Lokalbanen ved Hillerød st.
Et firevogns-Y-tog, Ym-Yp-Yp-Ym, fra Lokalbanen, bestående af tidligere GDS-HFHJ-vogne. Toget ses her på opstillingssporene nord for Hillerød st. Lokalbanen A/S er et selskab, der fører driften videre fra Østbanen, Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Hornbækbanen som entreprenør for Hovedstadens Lokalbaner (HL), der administreres af HUR. HL foretager også udbud af strækningerne og indkøb af nyt materiel.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
Lille Nord-lynette på Hillerød st.
DSB fik i 1980'erne leveret en mindre serie lynetter til erstatning de gamle tog på Lille Nord, dvs. strækningen Hillerød-Helsingør. DSB-lynetterne adskiller sig især ved, at man ikke har styrevogne. Et tovognstog består således af to motorvogne, der hos DSB ikke hedder Ym men ML. Derudover har man nogle mellemvogne, der dog ikke er motorvogne. Dette firevognstog har således dobbelt så megen trakkræft som et firevognstog fra Lokalbanen. Selvom strækningen Hillerød-Helsingør indgår under "Hovedstadens Lokalbaner", køres strækningen ikke af Lokalbanen A/S ligesom Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen og Østbanen. Det er derimod fortsat DSB S-tog, der betjener linien. Man har dog i alle Y-togsårene haft et samarbejde med privatbanerne om materiellet, så fra tid til anden, kan Lokalbanens vogne ses på Lille Nord. Her er det et firevognstog fra Helsingør med ML 4907 bagest, der netop er ankommet til Hillerød st.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.