Alle billeder tagget med 1996
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 1996.
Der er 50 billeder med dette tag:
Bus Danmark 1589 på Hundige st.
Juni 1996-ca. oktober 1998 kunne man opleve busser med bagperron og dobbelte bagdøre på Driftsområde Køges linjer. Næppe den oprindelige tanke med at anskaffe sådanne busser! Bus Danmark 1589, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1983, som linje 225 på Hundige st.
Foto: Thomas de Laine, 17. december 1996.
City-Trafik 50 i Store Kongensgade, København
City-Trafik 50, DAB 12-1200B årg. 1992, som linje 9 i Store Kongensgade.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 1996.
Møns Omnibusser 63 på Køge st.
Møns Omnibusser 63, Leyland-DAB 7-1200L årg. 1984, som rute 256 på Køge st. Bussen er født i 1984 til Tramm i Tønder, men kom til Møns Omnibusser i 1988. Efter at busselskabet tabte al sin kørsel i 1996, solgtes bussen til Skørringe Turistbusser.
Foto: Thomas de Laine, 26. juni 1996.
Bus Danmark 1607 ved Børsen, København
Bus Danmark 1607, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1983, som linje 31 ved Børsen. Det var sidste dag, Bus Danmark kørte på linjen, som blev overtaget af City-Trafik efter licitation.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 1996.
Bus Danmark 1210 på Jernbanegade i Roskilde
Bus Danmark 1210, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1980, som linje 600S på Jernbanegade i Roskilde.
Foto: Thomas de Laine, 14. september 1996.
Bus Danmark 1337 på Køge st.
Bus Danmark 1337, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1981, som linje 121 på Køge st. Denne bus nåede at køre 17½ år i Køge Bugt-området, indtil den blev udrangeret i 1999. Eneste afbrydelse var de måneder i 1993, hvor bussen blev totalrenoveret under ReBUS-programmet.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 1996.
City-Trafik-lånevogn 1577 i Kristen Bernikows Gade, København
Bus Danmark 1577, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som City-Trafik-lånevogn på linje 79E i Kristen Bernikows Gade.
Foto: Thomas de Laine, 16. juli 1996.
Møns Omnibusser 47 på Vordingborgvej, Køge
Møns Omnibusser 47, Scania K112CL/Ringsted årg. 1985, som linje 256 på Vordingborgvej i Køge.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 1996.
Linjebus 6210 på Bistrup Trafikplads
Linjebus 6210, Volvo B10BLE-59/Säffle årg. 1994, som linje 338 på Bistrup Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 1996.
Unibus 17 på Lyngby st.
Unibus 17, Leyland-DAB 7-1200L årg. 1985, på Lyngby st. Bussen byggedes som ny til Hallund Rutebiler, men kom via DAB til Unibus i 1990. I den forbindelse ombyggedes den fra enkeltdøre til dobbeltdøre.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 1996.
Linjebus 6005 på Frederiksborgvej, Farum
Linjebus 6005, Volvo B10M-60/DAB årg. 1992, som linje 335 på Frederiksborgvej i Farum.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 1996.
De Blaa Omnibusser 8837 ved Lyngby st.
De Blaa Omnibusser 8837, Volvo B10L-60/Aabenraa årg. 1995, som linje 170 på Lyngby st. B10L'erne hos De Blaa adskilte sig fra de fleste andres ved at have indsvingsdøre, også i udstigningsdørene.
Foto: Thomas de Laine, 16. juli 1996.
Linjebus 6205 på Avedøre st.
Linjebus 6205, Volvo B10BLE-59/Säffle årg. 1994, som linje 133 ved Avedøre st.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 1996.
Bus Danmark 1973 på Rådhuspladsen, København
Bus Danmark 1973, Mercedes-Benz O.405GN årg. 1996, som linje 250S på Rådhuspladsen. Det var første dag med ledbusser på linjen, og kun 4 af de i alt 14 nye Mercedes-ledbusser var klar til dagen. Senere skulle disse busser blive de sidste ledbusser i drift i Hovedstadsområdet - dog ikke 1973, som udbrændte allerede i 2001.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 1996.
Unibus 7154 på Ishøj st.
Unibus 7154, Volvo B10L-60/Aabenraa årg. 1996, som linje 400S på Ishøj st.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 1996.
Møns Omnibusser 16 på Søndre Allé, Køge
Møns Omnibusser 16, DAB 12-1200L årg. 1993, som rute 256 på Søndre Allé i Køge. Kort efter overgik ruten, som Møns Omnibusser havde overtaget fra DSB i 1985, sammen med bussen til LF-bus.
Foto: Thomas de Laine, 24. juni 1996.
Swebus Sjælland 3003 på Hillerød st.
Swebus 3003, Scania MaxCi årg. 1996, som linje 382E på Hillerød st. Der nåede kun at stå Swebus på de nordsjællandske busser i mindre end 2 år. Swebus overtog kørslen med 36 busser fra Linjebus i juni 1996, og i august året efter købte Combus Swebus' danske aktiviteter. I februar-marts 1998 blev Swebus integreret i Combus, og bus 3003 blev da til bus 5233.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 1996.
Bus Danmark 1581 på Sølvtorvet, København
I juni 1996 udrangeredes de sidste af HTs Scania-busser med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Der leveredes 135 af disse mellem 1979 og 1984. Karrosseriet var i det ydre søgt tilnærmet Leyland-DABs serie 6-busser, men det var i mange henseender mere at sammenligne med serie 7, idet det var opbygget i Alusuisse M5438-systemet. Serie 7 introduceredes imidlertid ikke før 1982. Bus 1581, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 10 på Sølvtorvet i maj 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Bus Danmark 1709 på Ballerup st.
Størstedelen af HTs busserie 1688-1717, Leyland-DAB serie 8 årg. 1985-86, blev i 1990'ernes begyndelse ombygget til S-busser til brug på linjerne 200S, 300S og 400S. Efter licitation gik linjerne 200S og 400S dog fra til Unibus i hhv. 1994 og 1996, og ledbusser fortrængte efterhånden serie 8'erne fra 300S. Busserne mistede derfor S-busstriberne og blev indsat på almindelige buslinjer med deres tonede ruder, flyvestole og andet godt, som dengang fandtes på S-buslinjerne. Bus 1709 som linje 69 på Ballerup st. i juni 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København
Ledbusserien 1292-1301 leveredes i 1980-81 til brug på motorvejsbussen mellem København og Kokkedal. Dengang hed den 75E, men senere blev den til linje 173E, og i dag hedder den 150S. Ledbusserne var bygget hos Leyland-DAB, som HT ellers kun købte bybusser fra. De adskilte sig dog fra bybusserne ved at have Allison-gear, som HT foretrak til nærtrafik- og landevejsbusserne, i stedet for Voith-gear, som alle bybusserne fik. Bus Danmark 1292, Leyland-DAB 6-35-TL11/6 årg. 1980, som linje 173E på Sølvtorvet i maj 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
City-Trafik 2903 på Østerbrogade, København
Juni-køreplansskiftet i 1996 bød på (efter datidens forhold) omfattende linjeændringer i København, hvor de to nye S-buslinjer 550S og 650S opstod. City-Trafik kørte begge linjer med 41 nye DAB 15-1200C mk. III'ere, bus 2900-2940. Bus 2903 som linje 650S på Østerbrogade i juni 1996 - endnu med reklamer for den nye linje. 10 år senere var kun meget få af disse busser fortsat i trafik hos City-Trafik, men 2903 var en af dem. Linje 650S er forlængst historie.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Bus Danmark 1911 ved Langelinie Pavillonen, København
Sommeren 1996 var sidste sæson, HTs sightseeingbus kørte. Det samme år var private busselskaber begyndt at køre med open-top-sightseeingbusser i København. Busserne 1911-1913, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, kørte på sightseeingbuslinjen dette år. De var ellers normalt at træffe på linje 39. Foto ved Langelinie Pavillonen.
Foto: Troels Zahren Martens, 14. juni 1996.
Bus Danmark 1790 på Sølvtorvet, København
Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 184 på Sølvtorvet, København. Maj 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København
Linjebus købte i 1992 et antal brugte busser af HT. Linjebus 6612 var en af dem. Det var en Leyland-DAB serie 8 fra 1984, som hos HT havde kørt med busnummer 1646. Her ses den som linje 4E på Nørrebrogade en morgen i maj 1996. Måneden efter måtte Linjebus aflevere linje 4E til Unibus, og bussen blev udrangeret.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
City-Trafiks lånevogn fra Bus Danmark nr. 1544 ved Nøragersmindevej
City-Trafik overtog i juni 1996 megen ny kørsel og havde derfor bestilt ca. 125 nye busser. Desværre var der kun kommet omkring 40 til driftsstarten, så selskabet måtte køre med alskens lånevogne fra Bus Danmark og Linjebus, der havde mistet kørsel ved samme lejlighed. Blandt lånevognene var bus 1544, der udmærker sig ved at være forsøgsbus for nyt ind- og udvendigt design tilbage i 1980'erne. Bussen har således orangerøde vægge mv. indvendigt, hvilket kom til at danne skole for de busser, HT fik leveret 1985-89. City-Trafik havde i øvrigt også lånt den anden "designbus", nr. 1539.
Foto: Thomas de Laine, 7. juni 1996.