Alle billeder tagget med Opstillinger
Der er 223 billeder med dette tag:
Volvo-busser hos Wulff Bus i Roskilde
Wulff Bus har også overtaget linierne 212, 213, 215, 223E og 232. Disse linier skal primært køres med Volvo B10BLE/Aabenraa-busser af årgang 1997, som Wulff Bus ligeledes har købt fra Connex. Volvo-busserne er dog oprindeligt leveret til Combus. Her er nogle stykker af dem hjemme på garagen på Navervej i Roskilde.
Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.
Opstilling af ældre laventrébusser hos Arriva i Roskilde
Arriva i Roskilde beholder foreløbigt deres ældre laventrébusser. Her er det fra venstre bus 7029, Scania/Wiima årg. 1992 (Danmarks ældste lavgulvsbus i drift) samt 1935, 1937, 1151 og 1152, alle Volvo/Aabenraa årg. 1994, på anlægget på Navervej i Roskilde (her set fra Navervænget). Af samme type som de sidstnævnte haves også fortsat bus 3025, der hvid ligesom 7029. Herudover består Arrivas Roskilde-vognpark efter 23. maj 2004 mestendels af Volvo B10BLE/Aabenraa-busserne i 1000- og 1300-serierne fra hhv. 1998 og 2000 samt et par korte Volvo/Vest-lavgulvsbusser i VT-design, nr. 2474-2475, der anvendes som servicebusser.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.
Forskellige højgulvsbusser hos Vejstruprød Busimport
Blandede bolsjer hos Vejstruprød Busimport: Fra venstre HT/Busdivisionen/Bus Danmark/Arriva nr. 1806, Volvo B10M/Aabenraa, Gråhundbus/LF-bus/NyBus/Linjebus/Connex, Volvo B10M/Van Hool, Aalborg Omnibus Selskab/Combus/Arriva, Volvo B10M/Aabenraa, og Århus Sporvejes ledbus nr. 403, Leyland-DAB 7-1800B.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Blandede lavgulvsbusser hos Vejstruprød Busimport
Udrangerede lavgulvsbusser af de tidlige modeller på række hos Vejstruprød Busimport. Fra venstre er det tidligere Unibus/Arriva nr. 7027 (Scania/Wiima, 1992), Vejle Bustrafik/Unibus/Bus Danmark/Arriva nr. 3027 (Volvo B10BLE/Säffle, 1995, opr. gasbus), 3024 og 3023 (Volvo B10BLE/Säffle, 1993) og Aalborg Omnibus Selskab/Combus/Arriva nr. 4332 (Volvo B10L/Aabenraa, 1996).
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
En stribe tidligere City-Trafik-busser hos Vejstruprød Busimport
En stor del af de DAB serie 15-busser, der blev udrangeret fra City-Trafik i HUR-området i maj 2003, blev solgt til Vejstruprød Busimport. Her ses en del af dem på Vejstruprøds ene opstillingsplads. Fra venstre er det 2921, 2918, 2922, 2934 og 2916.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Leyland-DAB-ledbusser hos Vejstruprød Busimport
Ledbustræf hos Vejstruprød Busimport! Århus Sporvejes ledbus nr. 402 (tv.) og Bus Danmark-ledbus nr. 1294 (th.), begge Leyland-DAB serie 7 hhv. 6, hos Vejstruprød Busimport. Den hvide Volvo/Aabenraa til højre er i øvrigt også en ledbus, nemlig en Arriva-ledbus fra HTs 1800-serie.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
To nye 13,7 m-busser til City-Trafik
Sammen med den tidligere viste af samme type leveres disse to 13,7 m-S-busser til City-Trafik i København i forbindelse med 23. maj. Busserne har karrosserinummer S040021 (tv.) og S040022 (th.).
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Et kig ned gennem produktionshallen hos Aabenraa Karrosseri
Et kig ned gennem produktionshallen hos Aabenraa Karrosseri. I venstre side ses en Volvo B7RLE til Østtrafik, der er tilkoblet en særlig gul bil, der bruges til at flytte busserne rundt i hallen med. I højre side er man igang med 4 Volvo B12M-lavbagperronrutebiler, her 12 m lange, til NT-området. Selve hallen er en gammel flyhangar, der er velegnet til busproduktion, fordi den ikke har nogen lodrette søjler eller stolper til at holde taget oppe med.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Færdige HUR- og NT-busser på forpladsen ved Aabenraa Karrosseri
To færdige 13,7 m-lavbagperronbusser til NT-entreprenører og tre 13,7 m-laventrébusser til HUR-området.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aabenraa Karrosseris forplads
Aabenraa Karrosseris forplads med færdige busser, telt, skorsten, og den nyeste produktionshal i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
NJT 9240 og Arriva 1382 på Italiensvej
New Jersey Transit nr. 9240, Volvo B10MA-55/Chesapeake-ledbus årg. 1986, og Arriva nr. 1382, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 2000, ved Italiensvej-endestationen.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 og Arriva 1933 på Emdrup Torv
New Jersey Transit nr. 9240 til Meadowlands og Arriva nr. 1933, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1994, til Skovshoved side om side i Emdrupvej-terminalen, der af en eller anden grund i 1995 skulle omdøbes til Emdrup Torv.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
Ex. Arriva nr. 3042 og 3019 hos Dieselhuset, Silkeborg
På "marken" ved Dieselhuset i Silkeborg holder en flok udrangerede Arriva-busser. Forrest til venstre er det nr. 3042, tidligere bybus i Fredericia, og til højre nr. 3019, tidligere bybus i Vejle. Bus 3042 leveredes oprindeligt til Fjord-bus i Slangerup som HT-bus i forbindelse med Fjord-bus' første HT-kontrakt fra 1. april 1992. Ved indskiftning af lavgulvsbusser sent i 1993 overførtes bussen sammen med nogle af sine søskende til Birkerød Bus Compagni (nuv. Holger Danske Bustrafik), der har samme ejer som Fjord-bus, nemlig Finn Sørensen. Birkerød Bus Compagni havde dog tabt sin kørsel for HT pr. 1. april 1994, men bussen overførtes til bybusserne i Fredericia, som City-Trafik - et selskab, Finn Sørensen også er medejer af - i december 1993 havde overtaget. Bus 3019 er i sin tid leveret til Vejle Bustrafik, der kørte bybusserne i Vejle. Fra 1. juni 1996 vandt Arriva bybusserne i både Fredericia og Vejle og overtog derved busserne. Arriva måtte i 2002 se sig slået, idet Wulff Bus tog over i Vejle, mens City-Trafik vendte tilbage i Fredericia. Bemærkelsesværdigt er det, at bus 3042 har grønne lanterner på fronten. Indtil 1990 skulle alle HT-busser have sådanne, da de anvendtes til at indikere tomkørsel, men hvad skal de bruges til på en bus fra 1992?
Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.
Ex. Combus 5245 og Randers Byomnibusser 79 hos Dieselhuset, Silkeborg
I forbindelse med opstarten i HT-området i juni 1996 fik Swebus leveret 10 stk. DAB serie 15-busser, der hos Swebus havde numrene 3011-3020. I Jylland havde Swebus siden 1995 kørsel under navnet Dania Bustrafik. Swebus' karriere i Danmark blev imidlertid kort, idet selskabets danske aktiviteter i august 1997 blev solgt til Combus. Svenske Swebuss var tidligere ejet af de svenske jernbaner men blev i 1996 solgt til skotske Stagecoach. De nye ejere mente ikke, at der var mulighed for at tjene penge på buskørsel i Danmark på daværende tidspunkt, hvilket jo nok var meget rigtigt vurderet. Combus havde selv i 1997 påbegyndt kørsel i HT-området, men først pr. 1. marts 1998 blev Swebus' HT-linier integreret i Combus. Ved den lejlighed blev bus 3015 til bus 5245, idet Combus havde 5000-nummerserien. I forbindelse med Combus' tab af kørslen i 2000 blev vognene leveret tilbage til Swebus, hvorfra de havde været leaset siden overtagelsen af kørslen. Efter nogen tids henstand i Sverige, er enkelte eksporteret, dog ikke bus 5245. Den er her fotograferet hos Dieselhuset i Silkeborg flankeret af en Leyland-DAB serie II, ex. Randers Byomnibusser nr. 79, og en Scania-DAB SC-1200L (begge bagfra). Fra 23. maj 2004 kører der atter busser i Hovedstadsområdet med 3000-numre, idet Wulff Bus har fået tildelt denne nummerserie til sin nyvundne kørsel i Roskilde og omegn.
Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.
Tre DAB 15-1200C-busser fra Norge hos Dieselhuset, Silkeborg
Til Bussen Trafikkselskap i Kristianssand, Norge, leveredes i 1993 et antal DAB serie 15-lavgulvsbusser med dørpl. 2-2-0. Tre sådanne ses her hos Dieselhuset i Silkeborg. De tidligere norske internnumre var 21, 23 og 24.
Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.
Solsidens Turistfart vogn 24, 25 og 23
"Familiefoto" af nogle af Solsidens Turistfarts tidligere HT-busser. Fra venstre er det vogn 24/RT 89 235 (ex. HT 1707), 25/SV 90 945 (ex. City-Trafik 2940) og 23/SV 90 942 (ex. City-Trafik 2912). Selskabet har yderligere et par tidligere City-Trafik af samme serie. Busserne anvendes på nogle lokalruter i Aalborg-området, som Solsidens Turistfart kører.
Foto: Thomas de Laine, 28. januar 2004.
Bus 695 og 3078 side om side på Ballerup st.
Helsingørbussens Volvo B59/Aabenraa, ex. HT 695, og HT-Museets Leyland-DAB serie II, nr. 3078, side om side på Ballerup st. Bemærk i øvrigt 3078' beskiltning. Dels har bussen faktisk kørt på linie 153E, dels havde man endnu ikke dengang fundet fælles fodslag om, hvordan man staver til Høje Taastrup. Bussen har her det lidt sjældne "Høje-Tåstrup", men HT og DSB har senere lagt sig fast på "Høje Taastrup". De øvrige versioner er "Høje-Taastrup", som kommunen selv foretrækker, og "Høje Tåstrup".
Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.
Bus 1791, 695 og 3078 på Ballerup st.
En spontant arrangeret opstilling: En næsten helt ny Scania OmniLink fra Arriva, nr. 1791, en Volvo B59/Aabenraa fra foreningen Helsingørbussen, ex. HT nr. 695, og bus 3078 side om side på Ballerup st. Historien melder ikke noget om, hvordan Torben Liebst fik overtalt chaufføren i 1791 til at deltage.
Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.
Overdragelsesceremoni
Ceremoni i forbindelse med overdragelse af nye 15 m-trolleybusser til Ostrava.
Foto: Solaris, ukendt dato.
En Urbino-ledbus fra Solaris
En Urbino-ledbus fra Solaris. Til højre ses en 15 m-Urbino. Maj 2003.
Foto: Michael de Laine, ukendt dato.
To færdige Urbino'er
Et par færdige Urbino'er ved fabrikken i Poznan. Bemærk forrudens nedadgående kurve mod dørsiden. Maj 2003.
Foto: Michael de Laine, ukendt dato.
En stribe Volvo B10R hos AOS i Aalborg
En stribe Volvo B10R-busser på Aalborg Omnibus Selskabs gamle busanlæg på Filstedvej i Aalborg.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 1995.
To nyleverede Scania OmniLink-busser på Ballerup st.
Bus 1792 (nærmest) og 1784 bagfra som hhv. linie 157 og 147 på Ballerup st. Begge busserne er nyleverede Scania OmniLink-busser til Arriva Danmark.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2003.