Alle billeder tagget med Keolis
Der er 202 billeder med dette tag:
Keolis 2513 og 2649 ved Apollovej, Vanløse

Keolis' busser 2513, Volvo B10BLE/Vest årg. 2002, og 2649, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1999, mødes i krydset mellem Grøndals Parkvej, Rebildvej, Apollovej, Randbølvej og C.F. Richs Vej i Vanløse. Dette kryds var engang en stor rundkørsel, hvor der kunne skiftes mellem linjerne og 21 og 29. Sidstnævnte linje havde oprindeligt endestation netop her (dengang dog under linjenummeret 19). 2513 kører med flag i anledning af linje 21's 80-årsdag, hvor der også var nogle veteranbusser ude at køre. 2649 i baggrunden er dog med sine 15 år også lidt af en veteran...
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2014.
Busser ved Hellerup station ved linje 21's 80-årsjubilæum

Busserne fra linje 21-jubilæumsarrangementet (KS 41, KS 772 og en fabriksny Iveco) ved Hellerup station. De bliver overhalet af en ordinær linje 21-bus af typen Volvo B10BLE/Vest fra 2002 - en bus der inden årets udgang også er historie.
Foto: Jeppe Steensgaard, 29. august 2014.