Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Berkhof

Der er 196 billeder med dette tag:

BBA 3006 i Tilburg, Holland

BBA 3006 i Tilburg, Holland

Den tidligere HUR-bus, Connex nr. 6292, er nu i Tilburg i Holland og afventede 10. juni 2006 endnu at blive heloplakeret i BBAs egne farver. Bussen vil, når den kommer i trafik, få BBA-internnr. 3006. I Tilburg erstatter busserne ikke-gasbusser.

Foto: Frans de Waal, 10. juni 2006.

Connex 6289 i Tilburg, Holland

Connex 6289 i Tilburg, Holland

En del af Connex' DAF/Berkhof-gasbusser er nu hos Connex i Holland. En af dem, bus 6289, var kommet lidt hurtigt af sted, så ABIT-udstyr og Almex-maskinen måtte hentes hjem igen... Bus 6289 ses her i Tilburg i Holland, hvor det er meningen, den skal sættes i drift.

Foto: Bo Kristensen, ukendt dato.

Connex 6289 i Tilburg, Holland, set forfra

Connex 6289 i Tilburg, Holland, set forfra

Fortiden hos Connex i Gladsaxe fornægter sig ikke. Her er det destinationen fra HUR-linje 156, der vises i skiltet.

Foto: Bo Kristensen, ukendt dato.

Letvægtsprøvebussen ved Østerport st.

Letvægtsprøvebussen ved Østerport st.

HUR og Arriva har siden begyndelsen af december 2005 prøvekørt denne letvægtsprøvebus fra VDL. Bussen har DAF-chassis, men Cummins-motor, og karrosseriet er bygget hos Berkhof. I første omgang var bussen indsat i Kokkedal garage på linjer i Helsingør-området, men senere overførtes den til Roskilde. I marts kom den i trafik på Ryvang garage, hvor den hovedsageligt har trafikeret linje 19. Primo april blev bussen igen indsat i Kokkedal garage. Lørdag 1. april kunne man møde prøvebussen, vogn nr. 1000, ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 1. april 2006.

Arriva 1166 på Herlev Hovedgade

Arriva 1166 på Herlev Hovedgade

Bus Danmark fik omkring årsskiftet 1998-99 leveret 15 stk. Scania/Berkhof. De har været anvendt lidt forskellige steder, men er i dag samlet hos Arriva i Ballerup, hvor de bl.a. trafikerer linje 167. Bus 1166 på Herlev Hovedgade.

Foto: Thomas de Laine, 1. april 2006.

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej

Under et udflugtsarrangement i august 2005 arrangeredes på Godthåbsvej en opstilling med KS-bussen Leyland-DAB serie II nr. 322 th. som linje 2 mod Sundbyvester Plads ved siden af Connex-bussen DAF SB220 GG-LF/Berkhof nr. 6278 tv. som linje 2A mod Kastrup. Både den gamle linje mellem Brønshøj Torv og Sundbyvester Plads og den nye mellem Tingbjerg og Kastrup har betjent Godthåbsvej. Den første linje 2 fik sit linjenummer 1. november 1902 og nåede at leve i 99 år, 11 måneder og 19 dage, idet den nedlagdes ved metroens åbning 20. oktober 2002. Til trods for, at 6278 kun er 6 år gammel (mens 322 er over 35 år gammel) kommer den ikke ud at køre mere. Den er nemlig udrangeret efter brand...

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Connex 6290 som linje 2A i Kastrup

Connex 6290 som linje 2A i Kastrup

Connex modtog i 1999-2000 34 DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbusser til linje 350S, nr. 6266-6299. Busserne blev 20. oktober 2002 overflyttet til den nye linje 2A, som de kom til at præge de næste tre år. Efter licitation overgik linjen imidlertid til Arriva fra oktober 2005, og busserne trafikerer følgelig ikke længere linje 2A. En del af busserne fordeltes til Connex' nyvundne kørsel i Køge Bugt-området, mens andre i første omgang blev arbejdsløse. Blandt de sidste var bus 6290, der dog har nået at optræde i Køge. Nu er de tiloversblevne busser imidlertid på vej til Holland. Her ses bus 6290 i drift på linje 2A i Kastrup i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005.

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København

Nogle forandringer sker hurtigt. Connex 6294 er leveret i december 1999 til linje 350S, men blev i oktober 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. Efter licitationen i 2005, hvor linje 2A overgik til Arriva, er bussen foreløbigt kommet til Køge som almindelige landevejs-/forstadsbus. Bernstorffsgade ud for Hovedbanegårdens busterminal, foråret 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005.

Connexxion 8399 i Amsterdam, Holland

Connexxion 8399 i Amsterdam, Holland

Letvægtsbussen Berkhof Ambassador 200 kører allerede i større antal i Holland. Firmaet Connexxion, der er den hollandske parallel til DSB busser/Combus, har f.eks. vogn 8399 af typen, der her ses i Amsterdam.

Foto: Kim Løvenskjold, 25. oktober 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

I månederne december 2005-februar 2006 prøvekører HUR og Arriva en VDL Berkhof Ambassador 200, der bl.a. adskiller sig fra de gængse busser ved at være cirka 20 procent lettere med lavere brændstofforbrug til følge. 2. december blev bussen præsenteret på Slothspladsen foran HURs hovedsæde i Valby. Myldretids udsendte var naturligvis til stede! Prøvebussen er 11,95 meter lang og har en 6 liters Cummins-dieselmotor. Karrosseriet er af rustfrit stål, men bygget på en måde, så det sammen med den lille motorstørrelse bliver en let bus. Eksemplaret, der er på prøve har ZF-gear, men typen kan også leveres med Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Prøvebussen er indrettet med dørarrangement 1-2-0, 34 siddepladser og 46 ståpladser, lille midterperron og enkeltsæder i dørsiden mellem for- og midterdør. Denne indretning med få døre egner sig selvfølgelig ikke godt til kørsel i det indre København, men på mange linjer uden for byen giver det god mening. Skal typen køre i HUR-området fremover vil det også være med 1-2-0-døre, ca. 40 siddepladser inkl. klapsæder og med sideperron i stedet for midterperron. I første omgang prøvekøres bussen på linjer i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-området, og der kommer man vist næppe til at savne de "manglende" døre. Bussen er på billedet skiltet "346 Espergærde st.".

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Den sølvgrå lakering er meget passende, taget i betragtning af, at prøvebussen i første omgang skal køre hos Arriva i Kokkedal på linje 340, 345, 346, 347, 803 og 806. Her kørte Hornbækbanen og Helsingør-Bussen jo netop i gamle dage med sølvgrå busser. Der stod dog ikke "VDL" og "Strength through co-operation" på dem!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set indefra

Berkhof-prøvebussen set indefra

Efter midterdøren har prøvebussen to små trin op til det skrånende gulv i den bageste del af bussen. Bussen er indrettet med et lidt spraglet sædebetræk, gule holdestænger og den krævede ramme til taksttabellen og køreplansholdere mv. ved midterdørene.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Connex 6269 ved Christiansborg, København

Connex 6269 ved Christiansborg, København

Connex' Berkhof-gasbusser er nu forsvundet fra linje 2A. Bus 6269, DAF SB220 GG-LF/Berkhof, sætter passagerer af ved Christiansborg på den sidste dag med Connex-drift på linjen. Bussen er nu flyttet til Køge.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005.

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg, hvor linjerne har fælles endestation. A-busserne har en tendens til at hobe sig op ved endestationerne, så linje 22 er ikke alene! Både linje 2A og 22 køres af Connex i 8. udbud, og kontrakten udløber i oktober 2005. Til den tid overgår linje 2A til Arriva, mens Connex beholder linje 22, der dog får DAF/Jonckheere-busser. 17 af linje 2A's DAF/Berkhof-gasbuser skal til Køge, og det samme skal omkring 20 Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1998, der i dag trafikerer linje 22, 68, 117, 118 og 119. Således er det ikke utænkeligt, at størsteparten af busserne på billedet skal køre med udgangspunkt i Køge til oktober! Fra venstre er det Connex nr. 6287, 5100 (linje 22), 6289 og 6293 samt en personalebil.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Dette syn er snart en saga blot! Til oktober overtager Arriva linje 2A, og Berkhof-gasbusserne bliver for den ene halvdels vedkommende beskæftiget i Køge, mens den anden halvdel fordeles mellem Vasbygade og Gladsaxe som almindelige busser. Connex nr. 6289 og 6293 holder pause i Tingbjerg, mens en tilsvarende bus holder bagved, og en fjerde spejler sig i forruden på 6289. DAF/Berkhof-gasbusserne anskaffedes oprindeligt til linje 350S, men overflyttedes i oktober 2002 til den nyoprettede linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Arriva 1164 på Farum st.

Arriva 1164 på Farum st.

Denne lidt spøjst udseende bustype er en Scania med Berkhof-karrosseri. En serie på 15 sådanne busser, nr. 1157-1171, leveredes til det daværende Bus Danmark omkring årsskiftet 1998/99 og indsattes på de nordsjællandske garagers linjer. I 2002 skulle busserne faktisk have været leveret tilbage (de er leasede), men man endte med at beholde dem alle sammen alligevel. I foråret 2005 kørte de alle i Ballerup garage. Bus 1164 på Farum st.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.

Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001

Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001

Blandede Arriva-busser på garagen i Kokkedal i september 2001. Ingen af busserne på billedet kører hos garagen i maj 2004! Fra højre ses en Volvo B10M/Aabenraa, en Mercedes-Benz O.405N, en Scania/Berkhof, en Volvo B10M/Aabenraa, en Volvo B10M/DAB og endelig endnu en Volvo B10M/Aabenraa. Med undtagelse af Berkhof-Scania'en er alle busserne udrangeret. Scania'en kører i Ballerup garage.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arriva 1163 på Holte st.

Arriva 1163 på Holte st.

Også linie 170 overtages 23. maj 2004 af De Blaa Omnibusser. Denne linie blev også 1994-98 kørt af "De Blaa", men er dog ikke en af selskabets egne oprindelige linier. Bus 1163, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, på Holte st. Bussen lever videre efter 23. maj, selvom typen ikke er videre populær blandt chaufførerne.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Connex 6272 ved Christiansborg

Connex 6272 ved Christiansborg

Trafikpolitik? Connex' bus 6272 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Christiansborg.

Foto: Connex Danmark, 3. februar 2003.

Connex 6279 ved Københavns Lufthavn

Connex 6279 ved Københavns Lufthavn

Connex' bus 6279 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Københavns Lufthavn.

Foto: Connex Danmark, ukendt dato.