Alle billeder tagget med 2005
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2005.
Der er 335 billeder med dette tag:
Odense Bybusser 135 i garagen i Odense
Odense Bybussers vogn 135 er fra januar 1983 og fra den sidste leverance af Volvo B10M/Aabenraa-busser med M73-karrosseri. Her ses den på OBs busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
En række Odense-bybusser med M73-karrosseri i garagen i Odense
Busserne med M73-karrosseri står ved siden af hinanden nede i den fjerneste ende af busanlægget. Det betyder dog ikke, at de ikke anvendes. De fleste af busserne på billedet kom ud at køre kort efter, at billedet blev taget. Nærmest er det vogn 120 og bagest vogn 135. Busserne holder pænt og ordenligt i stigende nummerorden!
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 132-135 bagfra i garagen i Odense
Der er styr på tingene hos OB. Her ses fra venstre bus 135, 134, 133 og 132 bagfra på Odense Bybussers garage. Udover at være parkeret i nummerorden har busserne tilmed de samme reklamer på. Alle vognene er Volvo B10M/Aabenraa fra januar 1983.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 137 på Ørbækvej i Odense
En tom bus 137, Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983, suser ud af Odense ad Ørbækvej på vej til tjeneste som ekstravogn, sandsynligvis på linje 61 fra Munkebjergskolen. Den lave vintersol giver lange skygger, og det har irriteret mange busfotografer i tidens løb!
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 137 på Stærmosegårdsvej i Odense
Odense Bybusser kører en del ekstrakørsel på linje 61, hvor der er mange elever fra bl.a. Munkebjergskolen. Bus 137 er indsat som ekstravogn og opsamler her passagerer på Stærmosegårdsvej på vej ind mod byen.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 142 ved Odense Banegård Center
Der er mere end fire år fra bus 138, der er fra januar 1983, til bus 139 fra oktober 1987. I alt fem busser leveredes i 1987, og det var fortsat Volvo B10M/Aabenraa-busser, men nu med det nye M85-karrosseri. Bustypen forekommer bl.a. en del på linje 51, hvor der kører en del ældre vogne. Odense Bybusser nr. 142 fra november 1987 ses her indsat på linje 51 ved Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 143 ved Rosengårdscentret, Odense
OBs bus 143 er fra december 1987 og kunne således i vinteren 2005-06 fejre 18 års fødselsdag. Det er ellers ikke mange bybusser, der kan det, nu om dage! Bussen er en Volvo B10M/Aabenraa, og på billedet er den i trafik på linje 71 ved Rosengårdscentret i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 154 ved Rosengårdscentret, Odense
Odense er en by, der genbruger busnumre. Da man i 1988 fik en ny leverance af busser var der ledige numre fra 52 og et stykke opad, da de gamle Volvo B755-busser fra 1964, der før havde disse numre, var blevet udrangeret tidligere. Den nye serie busser kom derfor til at hedde 52-56. Efter årtusindskiftet er disse numre dog blevet tildelt nye busser, så alle vognene med numrene 54-68 blev omnummereret til 154-168, idet nr. 52-53 udrangeredes i 2001. Bus 154, opr. 54, fra februar 1988 ved Rosengårdscentret i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 168 ved Odense Banegård Center
I november 1990 modtog Odense Bytrafik sin sidste højgulvsbus, en Volvo B10M med Aabenraas M88-karrosseri (den faceliftede udgave af M85). Den havde oprindeligt nummer 68, men er for få år siden omnummereret til 168 for at give plads i nummerrækken til kommende nye busser. Her ses Odenses sidste højgulvsbus på vej ind i terminalen ved Odense Banegård Center som linje 91.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 156 ved Odense Banegård Center
OB vogn 156 udgjorde finalen i 1988-leveringen af nye busser. De første mange år hed den blot nr. 56. 18. november 2005 kørte den på linje 81, og her er den fanget ved Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 85 ved Odense Banegård Center
Odense Bytrafik var blandt de første i Danmark, der fik leveret Volvo B10L-busser, idet man i maj 1995 fik 8 stk. med svenske Säffle-karrosserier. Volvo B10L har som model vakt begrænset begejstring mange steder, bl.a. pga. mange fejl i elsystemet. Bus 85 er fra denne første serie, og den ses her ved Odense Banegård Center indsat på servicebuslinje S3. B10L'erne anvendes i dag på servicebuslinjerne frem for de tidligere anskaffede DAB serie 11-servicebusser, der er udgået af vognparken.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 164 på bybussernes garageanlæg
I september 1990 leveredes til OB vogn 64, der senere kom til at hedde 164. Her holder bussen på bybussernes garageanlæg kort før den skulle køre i trafik. I baggrunden ses nogle tidligere OB-busser, der er ombygget til skovbørnehavebusser og stadig har garage på OBs busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Odense Bybusser 120 og 164 på bybussernes garageanlæg
En tidlig og en sen Volvo B10M/Aabenraa er stillet op på Odense Bybussers garageanlæg på foranledning af Jef Pallavicini. Til venstre bus 120 fra juli 1982 og med M73-karrosseri, til højre bus 164 fra september 1990 og med M88-karrosseri. Skiltningen er selvfølgelig arrangeret, da der ikke længere findes enkeltcifredelinjenumre i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005.
Wulff Bus 3283 i Tirsbæk ved Vejle
Wulff Bus 3283 er totalreklame for Vejle Amts Folkeblad. Bussen er leveret i forbindelse med Wulff Bus' overtagelse af bybusserne i Vejle, hvor den da også kører stadigvæk. Den har været totalreklame fra ny af, men bar 2002-05 nummeret 1027. Bussen er en Volvo B12BLE/Aabenraa og er foreviget i Tirsbæk ved Vejle.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 12. maj 2005.
HT 1388 et sted i nærheden af Sporvejsmuseet
Heldigvis besluttede HT sig i midten af 90'erne for at bevare et eksemplar af en karakteristisk bustype, nemlig Scania BR112 med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Man valgte bus 1388 fra marts 1982, der forlod driften i 1996 efter at have kørt som lånevogn hos City-Trafik i den aller sidste tid. Bussen blev sat til side, men desværre blev den udsat for hærværk under et ophold på Ørnevej garage, ved hvilken lejlighed næsten alle ruder blev knust. I 2003 overgik bussen med resten af HT-Museets samling til Sporvejshistorisk Selskab, der har kastet sig over at sætte 1388 i stand. I oktober 2005 fik fotografen en tur i den, og billedet er taget ved et fotostop et sted i nærheden af Sporvejsmuseet. Bussen afventer bl.a. at få malet den nederste del af karrosseriet i den gamle cremegule farve, men den har nu fået de fleste ruder i igen. Bussen var i mange år tilknyttet Ørnevej garage, hvor mange af Scania-busserne hørte hjemme, da denne garage ligger i et boligområde, og Scania'erne havde et meget lavt støjniveau. Bustypen var således også yderst udbredt på Ørnevej garages linjer, altså f.eks. linje 10, 16, 21/23 og 42/43.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005.
HT 1388 får strøm fra KS 571 på Sporvejsmuseet
Efter at have stået stille lidt, måtte 1388 lige have strøm for at kunne starte. Det blev en anden museumsbus, nemlig Volvo B59'eren KS 571, der leverede. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005.
Den bevarede HT 1388 bliver plejet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Sporvejsmuseets arbejdshold var midt i oktober 2005 blandt andet igang med at fjerne rust fra 1388' undervogn. Her ses dele af holdet i gang under og på venstre side af bussen, mens den holder i remise I på museet.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005.
HT 1388 i remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Mens der arbejdes på HT 1388 opholder den sig i remise I på Sporvejsmuseet mellem danske og udenlandske sporvogne af helt andre årgange. Det orange skilt for linje F2 mod Ryparken stammer fra den intensive S-togserstatningskørsel, Arriva udførte mellem Ryparken og Vanløse i 2001-02, mens Ringbanen blev renoveret. 1388 har dog aldrig været anvendt til dette formål.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005.
TAK 1165 - ex. HT 1570 - på en busopstillingsplads i Tallinn
HT 1570 er foreløbig endt i Tallinn, hvor den stadig var i trafik i sommeren 2005. Hos TAK fremstår i den i HT-gul bemaling, men den er dog blevet malet, siden den kom til Tallinn. TAK 1165 holder her på en busopstillingsplads i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.
TAK 1166 - ex. HT 1551 - i Tallinn, Estland
Gamle HT 1551 kører nu rundt i Tallinn i Estland. Meget passende på linje 21! Dens nuværende identitet er som TAK vogn 1166, og billedet er taget på rutebilstationen Baltijaam i Tallinn. Tallinn aftog et større antal af HTs Scania/DAB-busser i 1996, og de er næsten alle stadig i trafik. Nogle er gule, andre er opmalet i TAKs eget grønne og hvide farveskema.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005.
Arriva 1525 ved Hovedbanegården, København
Første dag med Arriva på linje 2A. Cirka tolv af de nye Scania OmniLink-busser var klar til overtagelsesdagen. Bus 1525 ses her ved Hovedbanegården. Visuelt adskiller denne serie busser sig fra de tidligere leverede OmniLink-busser ved at ruderne i dørene er ført helt ned til dørenes underkanter, og ved at busserne har de orange lysdiodeskilte. Resten af de nye busser til linje 2A og 350S kommer drypvis frem til januar 2006.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005.
Arriva 1519 på Rådhuspladsen, København
Bus 1519, en af Arrivas nye Scania CL94UB 6x2/Baltcoach-busser, på linje 2A på overtagelsesdagen. Foto på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005.
Connex 6269 ved Christiansborg, København
Connex' Berkhof-gasbusser er nu forsvundet fra linje 2A. Bus 6269, DAF SB220 GG-LF/Berkhof, sætter passagerer af ved Christiansborg på den sidste dag med Connex-drift på linjen. Bussen er nu flyttet til Køge.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005.
Arriva 1175 på Hillerød st.
Da Hillerød bybusser var i licitation i 1999 vandt Arriva kørslen med gasbusser. Til formålet anskaffedes 10 stk. DAB 15-1200C-gasbusser, nr. 1172-1181, heraf én i reserve. Med virkning fra oktober 2005 har kørslen igen været i udbud, og Arriva genvandt linjerne, men denne gang med dieselbusser. Natten mellem fredag 21. oktober og lørdag 22. oktober 2005 kørtes Hillerød-gasbusserne til København, hvor de skal anvendes fremover. Bus 1175 som linje 701 på Hillerød st. fredag 21. oktober 2005.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005.
Arriva 1175 på Rådhuspladsen, København
Efter 6 år som bybus i Hillerød er 1175 nu blevet flyttet til København. Det er Ryvang garage, der har fået Hillerød-gasbusserne, og de er indsat på linje 69. Bus 1175, DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, på første dag som københavner.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005.